Satan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Djævelen)
Gå til: navigation, søg
På dette middelalderlige maleri af Michael Pacher ses Satan til højre med et udseende, der er typisk i europæisk kunst.

Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er i kristendommen den øverste i dæmonernes rangorden. I forskellige kontekster omtales han også som Lucifer, Ahriman, Antikrist, Belial, Beelzebub, Abaddon, Fanden, Mørkets fyrste og Djævelen (græsk Διάβολος Diábolos).

Satan kommer af hebræisk שָׂטָן Śāṭān, der egentlig er et substantiv med betydningen "modstander" snarere end et egennavn.

Indholdsfortegnelse

I jødedommen [redigér]

I Det Gamle Testamente er "Modstanderen", som han dér kaldes, da heller ikke i udgangspunktet samme skikkelse som Satan i den senere kristendom. Oprindeligt er han ét af de himmelske væsener, der kaldes gudesønnerne (se fx Jobs Bog, kap 1 og 2) og som mødes ved JHVHs hof. Satan tjener her snarest som den af de himmelske væsener, hvis opgave det er at sætte menneskene på prøve for at afprøve deres retfærdighed.

Med tiden ændres opfattelsen imidlertid og man kommer i stigende grad til at se Satan som en modsætning til Jahve, og i århundrederne før Kristus udvikler han sig (muligvis under zarathustrisk indflydelse til en decideret "anti-Gud", en Guds arvefjende, hvilket også er den rolle, han har i kristendommen. I jødedommen findes denne opfattelse også (fx i Dødehavsskrifterne, hvor han kaldes Belial), men lige så ofte ses Satan blot som en af Guds tjenere.

I kristendommen [redigér]

I Det Nye Testamente [redigér]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Jeg ved ingenting..

I den traditionelle opfattelse [redigér]

Ifølge kristen tradition, snarere end teologi, er Lucifer (den første engel) (lat, lysbæreren af gr. Eosforos, morgengrybæreren)en falden engel. En falden engel er en engel der pga. en synd forvises fra himmerriget af gud. Engle kan, pga. deres divine egenskab og "indbyggede" forstand på godhed, ikke tilgives når de begår en synd. Lucifer faldt pga individualisme. Med andre ord ønskede han at kontrollere menneskeheden og vende denne imod Gud, og blive større end Gud, hvorefter Gud forviste Lucifer fra himmerriget (faldet) og han faldt ned i helvede hvor han blev Helvedes hersker, Satan eller ho diabolos, Djævelen.

Opfattelsen af Satan som en falden engel går langt tilbage i den kristne historie. Kirkefaderen Augustin skrev i sit værk Enchiridion de Fide, Spe et Caritate, at der var plads til mennesket i himlen fordi der var en gruppe engle, som havde gjort oprør mod Gud og som straf var blevet kastet ud af himlen.

Alternative synspunkter [redigér]

De Polske Brødre, unitarer, og kristadelfianere mener, at Satan er en allegori af synd.

I islam [redigér]

I islam kendes Satan som Iblis إبليس eller Shaitan شيطان", der var anfører for djinnerne, indtil han nægtede at adlyde Allahs krav om, at han kastede sig ned foran Adam, fordi han ikke ville anerkende, at mennesket skulle være ham overlegent. I islam regnes Satan for en djinni, en ildånd, modsat englene, der er lavet af lys.

Se også [redigér]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: