Judas Iskariot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rembrandts Judas giver de tredive sølvmønter tilbage, 1629.

Judas Iskariot, bibelsk skikkelse og en af Jesu tolv apostle, der ca år 33 forrådte Jesus ved at udpege ham for de romerske myndigheder. Om hans endeligt fortælles dels at han hængte sig selv (Matt. 27,5), dels at han "styrtede ned og brast itu, og alle hans indvolde væltede ud" (ApG. 1,18). Judas indtager også en fremtrædende rolle i det såkaldte Judasevangelium, hvor han fremhæves frem for de andre apostle som den eneste, der virkelig forstår Jesu budskab.

Judas Iskariot har i tidernes løb stimuleret fantasien og været ophav til digtning, billedkunst og megen folkelig fortælling. Mange forfattere har med fantasiens hjælp søgt at finde motivationen for hans handling. I kunsten afbildes Judas ofte klædt i gult – farven, der symboliserer fejhed og forræderi. Hans handling minder om 41.salme, hvor der står: "Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig." [1]

Navnet "Judas" er en græsk udgave af det hebræiske navn Juda. Der er sat spørgsmålstegn ved, om forræderen faktisk hed Judas. Navnet kan være valgt for at associere til jøderne som helhed, som jo "forrådte" Jesus ved ikke at acceptere ham som frelseren Messias. Det kan være hentet fra Første Mosebog, hvor Judas er en af Jakobs tolv sønner, og stamfar til en af Israels tolv stammer. Judas forråder sin bror Josef for penge, og lyver om, at han er død. Josef "genopstår" da han vender tilbage og sidder ved faraos side som dommer over folket. Jesus var angiveligt af Josefs stamme. Judas-navnet kan også være hentet fra midrash-traditionen, hvor Jakobs søn Judas forråder sin bror Josef og sælger ham for penge. I begge tilfælde belønnes forræderiet med sølvmønter. Jesu tolv udvalgte disciple repræsenterede Israels tolv stammer. Man må dog rejse spørgsmål om, hvorvidt Jesu følgesvende virkelig ville se sig tjent med at finde på en historie, der bragte skam over deres bevægelse. Det nærmeste vi kommer sandheden, er måske, at et internt svig førte til Jesu død, og at en af Jesu tolv udvalgte derefter forsvandt fra bevægelsen. [2]

"Iskariot" kan betyde "manden fra Kerijjot" (en by i Judæa), eller det kan være en forvanskning af det latinske sicarius ("knivstikker") – sikarierne var en jødisk modstandsbevægelse, der forsøgte at drive romerne ud af Judæa. Denne tolkning er imidlertid problematisk, da sikarierne først dannedes i 40'erne eller 50'erne e.Kr.

Et reb som opbevares i en kirke i Rom siges at være en del af det, hvormed Judas hængte sig.

"Judas" bruges i dag ofte som et udtryk om folk, der stikker eller falder tidligere fæller i ryggen.

Judas i evangelierne[redigér | redigér wikikode]

I det ældste evangelium, Markusevangeliet 14,10-11, ser Judas' motiv for at forråde Jesus ud til at være, at han synes, en kvinde har ødslet med sin medbragte nardusolie, ved at hælde den over Jesu hoved: "Derpå gik Judas Iskariot – en af de tolv disciple – hen til ypperstepræsterne i den hensigt at forråde Jesus til dem. Da de hørte det, blev de glade og lovede ham en belønning. Judas søgte derefter en passende lejlighed til at forråde Jesus." [3]

I Matthæusevangeliet 26,14 er der igen tale om nardusolien: "Judas Iskariot, der var en af de tolv disciple, rejste sig. Han forlod huset og gik hen til ypperstepræsterne. »Hvad giver I mig for at udlevere Jesus?« spurgte han. De udbetalte ham 30 sølvmønter for det. Fra det øjeblik lurede Judas kun på, hvordan han kunne forråde Jesus." [4] I øvrigt er 30 sølvmønter ifølge Toraen erstatningssummen for en slave, der var blevet dræbt af en okse. [5] I Zakarias 11,12-13 udgør 30 sølvmønter profetens løn: "Da sagde jeg til dem: "I må gerne betale mig, hvad I synes jeg er værd; men det er også i orden, hvis I ikke vil betale!" Så betalte de mig 30 sølvstykker. Men Herren sagde til mig: "Køb en mark af pottemageren for den sum penge, de syntes jeg var værd!" Og jeg tog de 30 sølvstykker og kastede dem ind i templet til pottemageren." [6]

I Lukasevangeliet er det derimod djævelen, der farer i Judas, og kapitel 22 begynder: "Påsken (som også kaldes de usyrede brøds fest) var nærtforestående. Ypperstepræsterne og lovlærerne drøftede imidlertid, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel, uden at folket opdagede det. Ellers var der risiko for oprør. Da fór djævelen i Judas Iskariot, som var en af de tolv disciple. Han opsøgte ypperstepræsterne og officererne for tempelvagten og drøftede med dem, hvordan han bedst kunne forråde Jesus til dem. De var lettede over hans tilbud og tilbød til gengæld en sum penge, hvis han ville forråde ham. Judas accepterede, og fra det øjeblik ventede han på en anledning til i hemmelighed at forråde ham." [7]

I Johannesevangeliet 13,27 er det ligeledes djævelen, der farer i Judas: "Så snart Judas havde fået brødet, fór Satan ind i ham, og Jesus sagde: "Gør det, du har i sinde – men gør det snart!" Ingen af de andre ved bordet forstod, hvorfor han sagde det til ham. Nogle troede, at Jesus bad Judas købe ind til højtiden eller give penge til de fattige; det var jo ham, der varetog pengepungen. Men Judas rejste sig og forsvandt ud i mørket. Det var nat." [8]

I Matthæusevangeliet 17:3-10 fortælles om Judas' endeligt: "Da Judas (som havde forrådt ham) så, at Jesus var dømt, fortrød han. Han kom med de 30 sølvmønter til ypperstepræsterne og rådet. "Jeg har syndet," sagde han, "jeg har forrådt en uskyldig mand, som I nu slår ihjel." "Hvad kommer det os ved?" svarede de. "Det må du selv tage ansvaret for." Så smed Judas pengene ind i templet og gik hen og hængte sig. Ypperstepræsterne samlede pengene op. "Vi kan ikke lægge dem i tempelbøssen," sagde de til hinanden. "Der klæber blod ved de penge. Loven forbyder os at bruge dem." Sagen blev drøftet, og man besluttede at købe det stykke jord, hvor pottemagerne plejede at hente deres ler. Det kunne bruges som begravelsesplads for fremmede, der døde i Jerusalem. Det er forklaringen på, at det sted stadig kaldes for "Blodmarken". Således opfyldtes profeten Jeremias' forudsigelse: "De tog 30 sølvmønter – det var alt, hvad Israels folk ville give for ham – og købte pottemagerens mark, som Herren havde sagt mig."" [9] Her er stadig forbindelse til pottemageren, som i Zakarias 11:13.

Matthæusevangeliets forfatter kan have hentet inspiration til Judas' selvmord ved hængning fra Anden Samuelsbog 17:23, hvor Akitofel, der havde været kong Davids fortrolige, men havde forrådt ham som Judas forrådte Jesus, også hænger sig: "Men Akitofel, der følte sig krænket over, at Absalom ikke havde fulgt hans råd, sadlede sit æsel og vendte tilbage til sin hjemby, hvor han sørgede for at ordne sine sager. Så hængte han sig og blev begravet ved siden af sin far." [10]

I Apostlenes Gerninger 1:18-20 fortæller apostlen Peter dog en helt anden historie om Judas' endeligt, men også her er der en tilknytning til kong David: "De blodpenge, han fik for forræderiet, brugte han til at købe en mark, hvor han styrtede sig i døden, så han sprængtes, og alle hans indvolde væltede ud. Alle i Jerusalem er klar over, hvordan det gik ham, og de kalder nu det sted for "Blodmarken". Kong Davids forudsigelser om alt dette står i Salmernes Bog, hvor han siger: "Lad den mands hus blive lagt øde, så ingen kan bo der." Og et andet sted siger han: "Lad en anden få hans tjeneste."" [11]

Legenden om de 30 sølvmønter[redigér | redigér wikikode]

Den legende, Matthæusevangeliet skabte om de 30 sølvmønter, [12] blev med tiden udviklet til at dreje sig om de penge, Josefs brødre fik betalt for Josef, da de solgte ham som slave til Egypt. Mønterne vedte tilbage til Israel, da dronningen af Saba besøgte kong Salomo, men forsvandt igen under det babylonske fangenskab. Omsider blev de bragt tilbage til Palæstina af de hellige 3 konger, da de kom for at hylde den nyfødte Jesus. [13]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Salmernes Bog, Bibelen fra 1931
  2. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 238-9), forlaget Tiden, Oslo 2009, ISBN 978-82-10-05080-0
  3. Markus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  4. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  5. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 235-6)
  6. Zakarias´ bog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  7. Lukas evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  8. Johannes evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  9. Mattæus evangeliet – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  10. 2. Samuelsbog – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  11. Apostlenes gerninger – Bibelen på Hverdagsdansk – leveret af Udfordringen – hele kirkens ugeavis
  12. Judas 30 pieces of Silver
  13. Jonas Gardell: Om Jesus (s. 236)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: