Einar Gerhardsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Einar Gerhardsen

Einar Henry Gerhardsen (født Einar Henry Olsen, 10. maj 1897 i Asker19. september 1987 i Oslo) var Norges statsminister (Arbeiderpartiet) gennem 3 perioder; 1945-1951, 1955-1963 og 1963-1965. Det gør ham til landets længst siddende statsminister siden indførelsen af parlamentarismen. I Norge er han kendt under kaldenavnet "landsfaderen", og han er ofte omtalt som en af hovedarkitekterne bag den norske velfærdsstat, der voksede frem i årene efter 2. verdenskrig.

Gerhardsen, der oprindeligt var ansat ved vejvæsenet i Kristiania, blev politisk aktiv i den socialistiske arbejderbevægelse i 1920'erne. Han var fra 1919 til 1926 centralstyremedlem i Norges Kommunistiske Ungdomsforbund, men skiftede senere til Arbeiderpartiet. Han blev i 1945 partiets formand, og sad helt frem til 1965. En overgang var Gerhardsen desuden borgmester i Oslo.