Marcus Gjøe Rosenkrantz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Marcus Gjøe Rosenkrantz malet af Christian August Lorentzen

Marcus Gjøe Rosenkrantz (25. januar 1762 i Tvejd11. maj 1838 i Christiania (Oslo)), dansk-norsk adelsmand og politiker.

Ophav[redigér | redigér wikikode]

Marcus Gjøe Rosenkrantz var ud af den såkaldte Barritskov/Brusgård-linje af den store Rosenkrantz-slægt. Han blev opkaldt efter en ret fjern slægtning, diplomaten Marcus Giøe, der døde som sidste mandlige medlem af Giøe-slægten i 1698. Hans fader var Otto Christian Rosenkrantz (1723-1785), som var officer ved forskellige norske regimenter og i 1780 kommandant på Vardøhus. I sit andet ægteskab, med Karen Johanne født Rønning, havde han tre sønner, af hvilke Marcus Gjøe Rosenkrantz som den yngste blev født på gården Vigvold i Tvejd ved Kristiansand. Hans ældste broder var den senere danske gehejmestatsminister Niels Rosenkrantz.

Uddannelse og tidlige karriere[redigér | redigér wikikode]

I årene 1776-1780 var han elev ved den kongelige norske militære matematiske skole. I 1781 blev han student fra Randers lærde Skole. Efter en arv fik Marcus Gjøe midlerne til at studere ved Københavns Universitet, hvor han blev 1784 juridisk kandidat. Samme årblev han hofjunker og auskultant ved Overhofretten i Christiania. Fra 1785-1790 var han assessor i samme ret.

Godsejer i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Med midlerne fra en arv købte han i 1772 de forholdsvis beskedne herregårde Lerbæk og Skårupgård ved Frederikshavn. Gårdene var slet drevede og han frasolgte med det samme det tilhørende fæstegods. Og allerede 1794 sælger han også hovedgårdene for at vende tilbage til Norge.

Familieliv[redigér | redigér wikikode]

Marcus Giøe Rosenkrantz var i 1791 blevet gift med Amalie Tugendreich von Barner. Hun døde på Lerbæk året efter, og det blot otte dage efter, at hun nedkom med parrets eneste barn, datteren Karen Rosenkrantz (1792-1837). Efter fire år som enkemand ægtede han 1796 Maren Juel, der havde været gift to gange før, hhv. m. generalkrigskrigskommissær Peter Holter (1723-1786) og generalauditør Ole Christian Wessel (1744-1794). Fra sin første mand havde hun de norske godser Borregård, Hafslund og Ljan, som nu blev familiens hjem. I sit andet ægteskab fik Marcus Gjøe Rosenkrantz ingen børn.

Senere karriere[redigér | redigér wikikode]

Efter hans tilbagevenden til Norge, blev Marcus Gjøe Rosenkrantz 1794-97 magistratspræsident i Christiania. 1799 fik han sæde i Akerhus Stifts skifteret. I 1804 blev han udnævnt til kammerherre og amtmand over Frederiksstads og Smålenenes amter. 1807 medlem af den norske regeringskommission. Samme år tillige medlem af Overkriminalretten og formand i den norske finanskassedirektion. 1810-1812 stiftsamtmand over Akerhus stift og amtmand over Akerhus Amt. Han deltog også i stiftelsen af Selskabet for Norges Vel, hvor han sad som direktør fra 1810. 1811 medlem af kommissionen for oprettelsen af et norsk universitet. I 1813 udnævntes han til enedirektør for rigsbankens norske afdeling. Samme år blev han afskediget som amtmand og 1814 blev han medlem regeringsrådet. Han deltog i stormandsmødet eller notabelmødet på Eidsvold 16. februar med henblik på etablering af en norsk forfatning. Efter den svenske konges valg til norsk konge forblev han foreløbig som medlem af det rekonstruerede statsråd, dog uden departement, alene som direktør for rigsbanken. I 1815 fik han efter eget ønske afsked som statsråd og direktør for rigsbanken.

Han blev siden flere gange valgt til stortinget.

I Oslo er en gade opkaldt efter ham.