Eng-Brandbæger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Eng-Brandbæger ?
Foto: Gary Houston
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Jacobaea (Brandbæger)
Art: J. vulgaris
Synonymer
Senecio jacobaea L.

Eng-Brandbæger (Jacobaea vulgaris) er en 40-100 cm høj, urteagtig plante med en opret vækst. På braklagte marker ses den ofte i stor mængde, hvad der kan volde problemer, hvis man ensilerer markens vegetation. Planten er nemlig stærkt giftig for kreaturer.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Eng-Brandbæger er en to- eller flerårig, urteagtig plante med en stift opret vækst. Stænglen er furet og svagt håret. Bladene er spredtstillede og adskilles i de ovale grundblade og de omvendt ægformede, fjersnitdelte stængelblade. Oversiden er lyst græsgrøn, mens undersiden er grålig. Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne i endestillede halvskærme. De enkelte blomsterhoveder er kurve, som består af udstående, gule randkroner og tæt pakkede, rørformede, gule skivekroner. Frugterne er nødder med en håragtig fnok.

Rodsystemet består af kødfulde, vandret krybende jordstængler og trævlede rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,00 x 0,50 m (100 x 50 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Eng-Brandbæger
L = 8 T = 5 K = 3 F = 4 R = 7 N = 5

Eng-Brandbæger er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Sibirien og i Europa, herunder i Danmark, hvor den er almindelig ved veje, på jernbaneskråninger, agerjord, skrænter og høje enge. Den er dog i Vestjylland. Arten er naturaliseret i Argentina, New Zealand, Australien, Canada og USA. Overalt foretrækker den lysåbne voksesteder med en let fugtig jord, der er nogenlunde rig på næringsstoffer og kalk.

Langs Ozerejkafloden i nærheden af Sortehavet i Rusland findes lyse skove med arter af Ene som dominerende planter. Stedet ligger i Utrish området, dvs. på Abrauhalvøen mellem Novorossijsk og Anapa på den russiske sortehavskyst. Her vokser arten sammen med bl.a. Korsknap, Artemisia caucasica (en art af Bynke), Astragalus fragrans (en art af Astragel), Centaurea sterilis (en art af Knopurt), Crambe steveniana (en art af Strandkål), Dianthus pallens (en art af Nellike), Galanthus plicatus (en art af Vintergæk), Genista albida (en art af Visse), Græsk Kejserlys, Helianthemum canum (en art af Soløje), Knoldet Løvehale, Krans-Skærmaks, Mispel, Rød Hestehov, Skov-Skræppe, Sværd-Alant og Trigonella cretacea (en art af Bukkehorn)[1]

Frygtet plante[redigér | redigér wikikode]

Arten er frygtet af landmænd og hesteavlere, da alle dele af den er giftige på grund af de leverskadelige pyrrolizidinalkaloider. Alkaloiderne er stabile, så at de ikke nedbrydes ved fremstilling af eller ensilage, hvor husdyr ikke kan undgå at æde planten. I frisk tilstand undgår de derimod planten, da den smager bittert.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]