Erik Palmstedt
| Erik Palmstedt | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
16. december 1741  Hofkirkesognet, Sverige |
| Død |
2. juni 1803 (61 år) Stockholm, Sverige |
| Ægtefælle |
Hedvig Gustava Palmstedt (fra 1784) |
| Barn |
Carl Palmstedt |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, arkitekt, organist |
| Arbejdsgiver |
Riddarholmens kirkesogn (1763-1783) |
| Kendte værker |
Börshuset, Arvefyrstens Palads |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Titulær professor |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Erik Palmstedt (født 16. december 1741 i Stockholm, død 12. juni 1803) var en fremtrædende svensk arkitekt fra den gustavianske periode, og ophavsmanden til flere monumentale bygninger i Stockholm, bl.a. Börshuset, Arvefyrstens Palads og Norrbro. Han var vicestadsarkitekt i Stockholm og desuden organist ved Riddarholmskirken i Gamla Stan.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Palmstedt fik sin uddannelse på Johan Eberhard Carlbergs skole, og blev valgt som vicestadsarkitekt i Stockholm i 1773. Han blev udnævnt til titulær professor i 1791 og blev medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna, hvor han blev udnævnt til rektor for arkitekturundervisningen i 1802. Den 4. april 1781 blev han medlem nr. 77 af Kungliga Musikaliska Akademien.[1]
Allerede som nittenårig tegnede Erik Palmstedt et par huse i Stockholm på egen hånd. Hans bygninger viser tidlig fransk påvirkning og inspiration fra J.F. Blondel og G.M. Oppenort. Efter at have arbejdet for retsinstanser, fik han i 1767 til opgave at tegne Börshuset, idet han ændrede arkitekten Carl Johan Cronstedts tegninger og blev bygningens egentlige skaber. Huset viser den typiske overgang fra rokoko til gustaviansk stil.
Han tog på studierejse til Rom og Paris fra 1778-80, hvor han studerede nye arkitektoniske strømninger inden for monumentale bygninger og deres stilbrud med barokken. I Rom studerede han antik arkitektur. Erik Palmstedt nedskrev sine indtryk og erfaringer fra turen i sine dagbøger og lavede også stilanalyser og studietegninger.
Da han vendte tilbage til Sverige, blev han ansat af Gustav 3. til arkitekturarbejde på Gripsholms Slott, som han lavede adskillige om- og nybygninger på, f.eks. dramascenen i Teatertårnet. Hans mest bemærkelsesværdige arbejde blev efterfølgende tilføjet, Arvefyrstens Palads. Han tegnede og designede også sit eget hus på Västerlånggatan 27, Palmstedts hus, som dog var ufærdigt ved hans død. Nogle af hans bygninger er dog blevet revet ned, eksempelvis De Hildebrandske huse i kvarteret Rosenbad og den gamle Riddarholmsbron. I sin egenskab af vicestadsarkitekt tegnede han nogle af byens store brønde, blandt andet Stortorgsbrunnen og Tyska brunn.
Uden for Stockholmsområdet har Erik Palmstedt designet nogle herregårde, for eksempel Heby Slott i Södermanland og Skinnskattebergs herrgård i Västmanland, samt nogle udvidelser af forskellige kirker.
Palmstedt var søn af hofmusicus Johan Palmstedt og Maria Segerlund. Han var selv musikalsk og fungerede i 27 år som organist ved Riddarholmskirken. I 1784 giftede han sig med Hedvig Gustava Robsahmsson, barnebarn af retsskriveren Nils Björk. Ægteskabet var økonomisk fordelagtigt, og i hans hjem på Svartmangatan samlede han mange af datidens store kunstnere, bl.a. Carl Michael Bellman, Joseph Martin Kraus og Elias Martin. Sønnen Carl Palmstedt (1785-1870) var én af Jacob Berzelius' nærmeste medarbejdere og desuden grundlægger af Chalmers tekniska högskola.
Erik Palmstedts grav findes i Storkyrkan i Stockholm.[2]
Udvalgte arkitektoniske værker[redigér | rediger kildetekst]
- Börshuset, 1767-1778
- Levins villa, Riddarholmen, efter 1771
- Skinnskattebergs herrgård, påbegyndt 1775
- Stortorgsbrunnen, 1778
- Heby slott, omkring 1780
- De Hildebrandske huse, omkring 1780-1800
- Norrbro, 1781-1807
- Toldhuset, Skeppsbron 38, 1783-1790
- Svartå Slott, 1783-1792
- Arvefyrstens Palads, 1783-1794
- Den gamle Riddarholmsbron, 1784-1789 (nedrevet i 1867)
- Tyska brunn, 1785
- Dalarö toldhus, 1788
- Söderfors Kirke, 1789-1792
- Stockholms panteon, 1791 (ufuldendt)
- Fållnäs gård, 1780-1807
- Palmstedts hus, 1801
Billeder[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Malmström, Krister: Erik Palmstedt i Svenskt biografiskt lexikon (1992-1994)
- Palmstedt, Erik; Olsson Martin (1927). Resedagbok 1778-1780. Uppsala: Almqvist & Wiksell. Libris 680738
- Setterwall, Åke (1945). Erik Palmstedt 1741-1803: en studie i gustaviansk arkitektur och stadsbyggnadskonst. Monografier / udgivet af Stockholms kommunalförvaltning, 0346-6035; 5. Stockholm: Norstedt & Söner. Libris 22888
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Pia Nyström, Anna Kyhlberg-Boström og Anne-Marie Elmquist, Kungl. Musikaliska akademien: matrikel 1771-1995. 2. oplag. Kungl. Musikaliska akademiens skriftserie, 0347-5158 ; 84. 1996. Udgivet af Musikaliska akademien, Stockholm. ISBN 91-85428-99-X. Libris 7749167
- ^ Göran Åstrand og Kristjan Aunver, Här vilar berömda svenskar: uppslagsbok och guide. 1999, side 101. Udgivet af Ordalaget. Bromma. ISBN 91-89086-02-3. Libris 7777883
 | Spire Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |