Europæisk pindsvin
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Erinaceus europaeus Linnaeus, 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Det europæiske pindsvin (Erinaceus europaeus) er et pattedyr. Et nyfødt pindsvin har omkring 90 bløde, hvide pigge. Et voksent pindsvin har 5-7.000 pigge og vejer normalt mellem 800 og 1200 gram.
Pindsvin er næsten altædende, men foretrækker regnorme, snegle, tusindben, biller. De æder også frøer, små krybdyr, unge fugle, mus, fugleæg, agern og bær. Større dyr spiser de kun, hvis de finder dem som ådsler, og bær spiser de kun, hvis de mangler vand, fordi de ikke kan fordøje dem. Pindsvinet får 3-5 unger
Hvis man vil hjælpe de vilde pindsvin med mad i sin have, så skal man stille vand og kattetørfoder drysset i græsset. Selv om pindsvin kan lokkes til at spise dåselaks, kylling, kogte kartofler, gulerødder, frugt og frugtjuice, så gør det mere skade end gavn, da pindsvin ikke kan fordøje menneskeføde, og det vil optage pladsen i maven fra deres egen føde.
Mange har lært, at man skal stille mælk ud til pindsvinet, hvis man har et i sin have. Det er en dårlig ide. De voksne får dårlig mave af at drikke den og ungerne dør af det. I stedet for skal man stille vand frem til dem. Især i villahaver, hvor pindsvinene kan have svært ved selv at finde vand.
I Danmark er det forbudt at holde pindsvin i fangenskab, fordi de dør af det. Desuden må de ikke flyttes fra et sted til et andet, da de i så fald ikke kan finde deres rede og vil dø uden et tilflugtssted om dagen.
Tilskadekomne pindsvin og forladte unger må plejes efter dyreværnsloven. Der findes særlige plejesteder med fagfolk, der modtager pindsvin uden beregning.
Hundebid, haveredskaber, net i fodboldmål, jordbærnet, svømmepøl og lignende er de mest almindelige årsager til, at pindsvin kommer til skade[1]. Uden hjælp dør de ofte af selv mindre bid. Det er en myte, at pindsvin ikke bliver skadet, hvis en hund får lov til at lege med dem. Mange gange får de en mindre skade og dør af infektion efter få dage.
Der er fire underarter:
- Erinaceus europaeus centralrossicus
- Erinaceus europaeus europaeus
- Erinaceus europaeus hispanicus
- Erinaceus europaeus italicus
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Fodnoter
Søsterprojekter med yderligere information:
|