Fantomet i operaen
For alternative betydninger, se The Phantom of the Opera (flertydig).
| Fantomet i operaen | |
|---|---|
| [[Image:|200px|]] | |
| Originaltitel | Le Fantôme de l'Opéra |
| Forfatter | Gaston Leroux |
| Oversætter | |
| Illustrator | |
| Omslag af | |
| Land | Frankrig |
| Sprog | fransk |
| Serie | |
| Emne(r) | |
| Genre(r) | Gotisk roman |
| Forlag | Pierre Lafitte and Cie. |
| Udgivelsesdato | 23. september 1909 til 8. januar 1910 |
| Udgivet på dansk | |
| Format | Serie |
| Sider | |
| Størrelse og vægt | {{{størrelse_vægt}}} |
| ISBN | ISBN |
| OCLC | 15698188 |
| Efterfulgte | ' |
| Fortsættes i | ' |
Fantomet i operaen (original titel: Le Fantôme de l'Opéra og tit kendt under den engelske titel The Phantom of the Opera) er en roman skrevet af den franske forfatter Gaston Leroux. Den blev første gang udgivet som en serie i Le Gaulois mellem 19. november 1909 og 8. januar 1910. Til at begynde med solgte historien meget dårligt i bogform og var flere gange udsolgt fra forlaget, på trods af dens succes som film og teaterstykke. De mest kendte er filmversionen fra 1925 og Andrew Lloyd Webbers musical fra 1986. The Phantom of the Opera musicalen er det show på Broadway der har været i gang længst tid, og en af de mest lukrative underholdningsforetagender nogensinde.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Plot
Christine Daaés mor dør da hun er meget ung. Hendes far, en kendt violinist, og hun rejser omkring i Sverige og spiller folke- og religiøs musik. Hendes far var den kendt som den bedste violinist i landet. I løbet af Christines barndom fortæller hendes far mange historier og i mange af dem går en person kendt som "Musikkens engel" igen, specielt i historien om pigen Lille Lotte, der kunne høre Musikkens Engel. Da Christine møder Raoul, nyder han også hendes fars mange historier.
Da faren senere er ved at dø - formentligt af tuberkulose - fortæller han Christine, at når han er død vil han sende Musikkens Engel for at passe på hende. Christine sørger uophørligt over tabet af sin far. Hun bor hos en ældre dame, hvis afdøde mand havde været hendes fars velgører. Kvinden, kendt som "Mamma Valerius" sender Christine på konservatoriumet, men Christines sangstemme er ikke hvad den har været. Hendes sorg og ensomhed gør det umuligt for hende at nå sit potentiale.
Christine får til sidst en position i koret ved Pariseroperaen. Ikke længe efter sin ankomst begynder hun at høre en stemme synge og snakke til sig. Hun er overbevist om, at det må være Musikkens Engel og spørger om det er ham. Stemmen giver hende ret og tilbyder at lære hende lidt af himlens musik. Stemmen tilhører imidlertid Erik, et vansiret geni, der var en af bygningsarbejderne der opførte operaen og som hemmeligt byggede et hjem til sig selv i kælderen. Han er operaen spøgelse ("Fantôme" på fransk kan oversættes som både "spøgelse" og "fantom") der i mange år har pengeafpresset operaens ledelse. Ubekendt til Christine, i hvert fald til at starte med, er han forelsket i hende.
Med hjælp fra stemmen Christine får hun opmærksomhed ved gallafesten for den afgående direktør. Hendes barndomsven Raoul hører hende og husker sin forelskelse i hende. Efter gallafesten bortfører Erik Christine til sit hjem i kælderen, men efter to uger insisterer hun på at blive frigivet og han invilliger på betingelse af, at hun bærer hans ring og er trofast overfor ham. Christine kan, en overgang, ikke vælge mellem Erik og Raoul, og begge bejlere bliver stadig mere jaloux. Oppe under operaens spær fortæller Christine Raoul om Eriks borførsel af hende til kælderen. Raoul lover at tage Christine væk hvor Erik aldrig vil finde hende; og Raoul fortæller Christine, at han vil opfylde sit løfte dagen derpå, og Christine indvilliger, men hun har ondt af Erik og vil ikke tage væk før hun har sunget en sidste sang for ham. De to skilles uvidende om, at Erik har overhørt deres samtale. I løbet af ugen og den nat har Erik imidlertid terroriseret enhver der har stået i vejen for Christines karriere, inklusiv direktørene, Carlotta og Raoul.
Den nat kidnapper han Christine under opførslen af Faust og prøver at overbevise hende til at gifte sig med ham. Da hun nægter, tilbyder han hende et valg: sig nej, og han vil lægge operaen i ruiner eller sig ja og gifte sig med ham. Christine nægter stadig, indtil det går op for hende, at Raoul, sammen med en mand kaldet "Perseren" der er en person fra Eriks fortid, er kommet for at redde hende og i stedet er endt i et rum Erik kalder torturkammeret. For at redde dem, og folk ovenover, indvilliger Christine i at gifte sig med Erik og kysser ham. Erik, der indrømmer han aldrig før er blevet kysset - ikke engang af sin mor - overvældes af følelser. Han lader Christine gå og siger til hende "gå og gift dig med drengen hvornår du vil" og "Jeg ved du elsker ham." De græder sammen, og så forlader hun ham. Tre uger senere står der i en notits i en avis i Paris, at Erik er død.
[redigér] Personer
- Erik — Den deforme mand (som man tror er et spøgelse), der lever i katakomberne under operaen og er forelsket i Christine.
- Christine Daaé — En ung svensk sopran.
- Raoul, Viscount de Chagny — Christines barndomsven og som også er forelsket i hende.
- Perseren — En mystisk man fra Eriks fortid.
- Count Philippe de Chagny — Raouls storebror.
- Moncharmin og Richard — Direktørene for operaen.
- Madame Giry — Eriks loyale boks-holder.
- Meg Giry — Madame Girys eneste datter, en ballerina.
- Carlotta — Den forkælede primadonna.
- Joseph Buquet — Chefscene-skifter.
- Debienne og Poligny — De tidligere direktører for operaen.
- La Sorelli — Den ledende ballerina.
- Little Jammes — En ven af Meg og også en ballerina.
- Rémy — Direktørenes sekretær.
- Mercier — Skuespillerchefen.
- Gabriel — Den overtroiske korchef.
- Mme. la Baronne de Castelot-Barbezac — Meg som voksen.
- Mifroid — Politikommisær, der hidkaldes da Christine forsvinder.
[redigér] Illustrationer
Den originale franske bog publiceret i 1910 var illustreret med fem oliemalerier af André Castaigne. Malerierne tjente som inspiration for filmen fra 1925, og har efterfølgende optrådt i mange genoptryk og oversættelser.
[redigér] Adaptation
Der findes utallige litterære og dramatiske værker baseret på The Phantom of the Opera, rangerende fra operaer over film til børnebøger. De bedst kendte er nok stumfilmversionen fra 1925 med Lon Chaney, Sr. og Andrew Lloyd Webbers musical fra 1986. Susan Kays roman fra 1990 Phantom er en af de mest kendte romaner og elsket af fans, specielt for sit studie af Eriks liv og oplevelser. Senest har Big Finish udgivet en lydversion af historien. Den seneste filmudgave var i 2004, instrueret af Joel Schumacher. Her medvirkede Gerard Butler som Erik, Emmy Rossum som Christine Daae, og Patrick Wilson som Viscount Raoul de Chagny.
[redigér] Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Wikia har en wiki om: The Phantom of the Opera
- (Fransk) The Phantom of the Opera, lydversion
