Labyrint

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Labyrint, 1200 f.Kr.

Labyrinten er et ældgammelt universelt motiv. Grundstrukturen/ idéen er en gang hvis krumning/ drejning gør det umuligt at se enden. Enden af gangen er som regel placeret midt i labyrinten, således at gangen bugter sig her rundt om. Labyrinten er et sted at finde vej – et sted at fare vild, den byder på udfordringer i det uvisse. De ældste labyrinter er envejede og organiske af form, mens senere typer er udbygget med blindveje og kan være kantede eller afrundede.

Ifølge The Labyrinth Society kan labyrinter opdeles i disse typer:

Gennem tiderne er labyrinten, anvendt som motiv for musik, litteratur, billedkunst, film, teater m.m. og den anvendes i arkitekturen, religionen, filosofien og psykologien.

Den mest kendte labyrint er Kong Minos’ konstreret af Daidalus på Knossos. Labyrinten har flere funktioner. Den kan være skabt således, at man ikke kan finde ud af den når man først er kommet ind (Knossos). Den kan også ad snørklede veje føre ind til centrum, der dermed markeres som målet for søgningen. Det er tilfældet med de store labyrinter som blev indbygget i gulvene på flere af de franske katedraler (Chartres). Førstnævnte type findes i Danmark i parken til Egeskov slot, hvor den første blev plantet 1730. Den nuværende, tegnet af Piet Hein, er formodentlig Europas største. Sidstnævnte type ses som et kalkmaleri fra 1480’erne i Hesselager kirke, skabt af Træskomaleren.

Løsningen på gåden er som altid: koncentration – at slippe ud af en labyrint sker ved at holde den ene hånd på væggen uden at slippe, dette vil i de klassiske labyrinter altid føre til en udvej. Løsningen af den mere mentale labyrint vil altid være en mere flyvsk størrelse.

Labyrintspil var tidlige spil/lege hvor mennesket selv optrådte, senere brætspil hvor mennesket blev erstattet af brikker, på papir blev spillene gjort 2-dimensionelle. Med computeren blev de labyrintiske spil atter 3-dimensionelle.

Verdens største permantente labyrint, Samsø Labyrinten, er indrettet i en tidligere plantage ved Nordby. Større, midlertidige, labyrinter er skabt i majs- og kornmarker[1].

Klassiske labyrinter[redigér | redigér wikikode]

Trojaborg[redigér | redigér wikikode]

Trojaborg

Den ældste type labyrinter er Trojaborg som har været den almindeligste type langt oppe tiden. Disse findes også som serværdighed på øen Gotland.

Fotos af labyrinten ved Fröjel Kyrka, Gotland

Middelalderlige labyrinter[redigér | redigér wikikode]

Romersk labyrint[redigér | redigér wikikode]

Labyrint fra Domkirken i Chartres.

Romerske labyrinter minder om en Trojaborg men gangene skåret over så man skal vende flere gange. Denne er fra midelalderen.

Andre labyrinter[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 1800-tallet dukker de nye labyrinter op med flere gange, men man skal stadigt ind til midten. Bemærk, at man også skal finde ud igen, når man har nået ind. Man tegnede ikke i bladene, så at bare kunne følge stregen ud igen.

Labyrint fra et blad fra 1893
Labyrint fra et blad fra 1893


Nutidige labyrinter[redigér | redigér wikikode]

Tolkninger af labyrinten[redigér | redigér wikikode]

Tolkninger af labyrinten som symbol har været utallige, her nævnes blot:

  • livets begyndelse
  • urlivmoderen
  • transformation
  • udvikling
  • livets ende
  • det ondes inderste

Sammenligninger med labyrinten:

  • vandets og vindens utallige hvirvler
  • sneglehusets arkitektur
  • edderkoppens spind
  • menneskets hjerte-kar system
  • meridiansystemet
  • valnødden
  • rismarkers arkitektur
  • – med meget mere


Labyrinten som motiv[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Eichberg, Henning 1988: ”Labyrinten. Om de krumme liniers kultur.” In: CRAS, tidsskrift for kunst og kultur, nr. 53: 68-89.
  • Eichberg, Henning 1999: ”Legens rum, legens sted, legens elementer.” In: Demokrati og kropslighed. Gerlev 1999, 71-91.
  • Thordrup, Jørgen 2002: Alle Tiders Labyrinter. Them/DK: Dixit.
  • Litteratur: Danske kalkmalerier, vol. VI, 1991

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]