Faradays induktionslov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elektromagnetisme
VFPt Solenoid correct2.svg
Elektricitet  Magnetisme

Faradays induktionslov (eller kortere Faradays lov ) er en lov indenfor fysikken, som omhandler induktion. Den siger at:

|\mathcal{E}| = \left|{{d\Phi_B} \over dt} \right| \

hvor \mathcal{E} er elektromotorisk spænding (den inducerede spænding) i volt,  d\Phi_B er ændringen i magnetisk flux (i weber) og \ dt er ændring i tid.

Loven siger altså, at den totale elektromotorisk spænding (numerisk) induceret i en spole med én vinding i et magnetisk felt numerisk er lig ændringen i magnetisk flux gennem spolen, divideret med ændringen i tid. Dersom spolen har mere end én vinding, ganges udtrykket med antal vindinger, altså:

 \mathcal{E} = - \ N \ {{d\Phi_B} \over dt}

hvor N er antal vindinger.

Notation[redigér | redigér wikikode]

En mere formel måde at skrive Faradays lov på ser sådan:

\oint_C \mathbf{E} \cdot d\mathbf{l} = - \ { d \over dt }   \int_S   \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A}

som følge af at definitionen af elektromotorisk spænding er:

\mathcal{E} = \oint_C \mathbf{E} \cdot d\mathbf{l}

Denne kan igen omskrives ved hjælp af Stokes' sætning til formen:

\nabla \times \mathbf{E} = -\frac{\partial \mathbf{B}} {\partial t}

Det er ofte denne sidste form man møder, når de 4 maxwells ligninger ses omtalt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]