Maxwells ligninger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Elektromagnetisme
VFPt Solenoid correct2.svg
Elektricitet  Magnetisme

Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire ligninger som tilsammen danner basis for elektromagnetismen. De beskriver sammenhængen mellem elektriske og magnetiske felter, ladninger og elektrisk strøm. Ligningerne er opkaldt efter James Clerk Maxwell, som var den første der samlede ligningerne til et hele og korrigerede Ampères lov. Samtidig postulerede han (korrekt, skulle det vise sig) eksistensen af elektromagnetiske bølger, og at lys, varmestråling mm. var elektromagnetiske bølger.

"Mikroskopiske" ligninger[redigér | redigér wikikode]

De mikroskopiske Maxwell-ligninger udtrykt ved \mathbf{E}- og \mathbf{B}-feltet er generelle, og holder i alle tilfælde. Som regel anvendes de i vakuum. Ved at indføre den elektriske forskydning \mathbf{D} og magnetiske intensitet \mathbf{H} kan ligingerne skrives på en alternativ form der tager højde for polariseringen og magnetiseringen af materialer, se nedenfor.

Gauss' lov[redigér | redigér wikikode]

Gauss' lov udtrykker sammenhængen mellem elektrisk ladning og det elektriske felter. Denne kan udtrykkes på integralform således:

\oint_S  \mathbf{E} \cdot d\mathbf{A} = \frac{1}{\varepsilon_0}\int_V \rho dV = \frac{q_{enc}}{\varepsilon_0}.

I matematisk terminologi er integralet af \mathbf{E}-feltet over en lukket flade proportionel med den omsluttede ladning q_{enc}. Ladningen er ladningstætheden \rho(\mathbf r,t) integreret over det omsluttede volumen

q_{enc}=\int_V \rho(\mathbf r) dV.

Ækvivalent er er divergensen af \mathbf E-feltet lig den lokale ladningstæthed divideret med vakuum-permittiviteten \varepsilon_0 . Dette kan udtrykkes således:

\nabla \cdot \mathbf{E} = \frac{\rho}{\varepsilon_0}.

Coulombs lov, der beskriver det elektriske felt fra elektriske ladninger, kan udledes af Gauss' lov.

Loven kan illustreres ved at forestille sig en gammeldags glødepære: Det lys, der strømmer ud gennem glasset i pæren, må svare til hvor kraftig en lyskilde, der er inde i glasset.

Gauss' lov om magnetisme[redigér | redigér wikikode]

Gauss' lov om magnetisme udtrykker tilsvarende en sammenhæng for et magnetisk felt. Da der imidlertid (så vidt vides) ikke findes magnetiske monopoler, er den del der svarer til den elektriske ladning i Gauss' lov lig nul. Man kan jf. integralformen sige, at den samlede flux af det magnetiske felt igennem en lukket flade er lig nul. Heraf fremkommer det, at der ikke findes magnetiske monopoler. Matematisk udtrykkes dette:

\oint_S \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A} = 0

I matematisk terminologi er integralet af \mathbf B-feltet over en lukket flade lig nul. \mathbf B-feltet siges også at være divergensfrit, da loven på differentialform siger at divergensen af \mathbf B altid er nul:

\nabla \cdot \mathbf{B} = 0

I billedet med den gammeldags glødepære er pæren altid slukket; dvs. alt lys er kommer ind gennem glasset kommer også ud igen, og bidragene "ind" og "ud" går lige op.

Faradays lov[redigér | redigér wikikode]

Faradays induktionslov fastlægger sammenhængen mellem det elektriske felt og det magnetiske felt. Loven beskriver hvordan et elektrisk felt rundt i en lukket sløjfe (f.eks. et stykke ledning) giver anledning til en magnetisk flux gennem kredsløbet. Sammenhængen virker også den modsatte vej (induktion): hvis den magnetiske flux gennem sløjfen ændrer sig, giver det anledning til et elektrisk felt. Matematisk udtrykkes dette:

\oint_C \mathbf{E} \cdot d\mathbf{l} = - \frac{d}{d t} \int_S \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A}.

I matematisk terminologi er integralet af \mathbf E-feltet over en lukket kurve lig den tidslige ændring af \mathbf B-feltets flux gennem en flade der har kurven som rand.

På differentialform giver loven sammenhængen mellem rotationen af \mathbf E og den tidsafledte af \mathbf B:

\nabla \times \mathbf{E} = -\frac{\partial \mathbf{B}} {\partial t}

Faradays lov er basis for alle fænomener der beror på induktion, f.eks. transformatorer: Opbygges en spænding i den ene spole, skabes et magnetfelt, der giver en spænding i den anden spole.

Ampères lov[redigér | redigér wikikode]

Ampères lov giver relationen mellem elektrisk strøm og magnetisk felt: Det magnetiske felt \mathbf B summeret op (integreret) over en lukket kurve giver strømmen gennem den lukkede kurve. Maxwell indså at denne formulering ikke var komplet, og tilføjede et sekundært led der viser at ændringer i tid af det elektriske felt \mathbf E også giver anledning til et magnetfelt. Matematisk udtrykkes dette:

\oint_C \mathbf{B} \cdot d\mathbf{l} = \mu_0 \int_S \mathbf{J} \cdot d \mathbf{A} +
\mu_0\varepsilon_0\frac{\partial}{\partial t}\int_S \mathbf{E} \cdot d \mathbf{A}.

I matematisk terminologi er kurveintegralet af \mathbf B-feltet over en lukket kurve proportionel med summen af fluxen af strømtætheden og den tidsafledte af \mathbf E-feltet gennem en flade der har kurven som rand.

På differentialform giver loven sammenhængen mellem rotationen af \mathbf B og strømtætheden, med Maxwells tilføjelse:

\nabla \times \mathbf{B} = \mu_0\mathbf{J} + \mu_0\varepsilon_0\frac{\partial \mathbf{E}} {\partial t}

Bemærk at \mu_0\varepsilon_0 = 1/c^2, hvor c er lysets hastighed.

Samlet[redigér | redigér wikikode]

Samlet udtrykkes Maxwells fire ligninger på vektorform på følgende måde:

Navn Differentialform Integralform
Gauss' lov: \nabla \cdot \mathbf{E} = \frac{\rho}{\varepsilon_0} \oint_S  \mathbf{E} \cdot d\mathbf{A} = \frac{1}{\varepsilon_0}\int_V \rho dV
Gauss' lov om magnetisme
(i fravær af magnetiske monopoler):
\nabla \cdot \mathbf{B} = 0 \oint_S \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A} = 0
Faradays induktionslov: \nabla \times \mathbf{E} = -\frac{d \mathbf{B}} {d t} \oint_C \mathbf{E} \cdot d\mathbf{l} = - \frac{\partial}{\partial t} \int_S   \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A}
Ampères lov
(med Maxwells udvidelse):
\nabla \times \mathbf{B} = \mu_0\mathbf{J} + \mu_0\varepsilon_0\frac{\partial \mathbf{E}} {\partial t} \oint_C \mathbf{B} \cdot d\mathbf{l} = \mu_0\int_S \mathbf{J} \cdot d \mathbf{A} +
\mu_0\varepsilon_0\frac{\partial}{\partial t}\int_S \mathbf{E} \cdot d \mathbf{A}

Makroskopiske ligninger i materialer[redigér | redigér wikikode]

I materialer med polarisering og magnetisering kan Maxwell-ligningerne opstilles for det elektriske forskydningsfelt \mathbf D og den magnetiske intensitet \mathbf H, der er givet ved de konstitutive relationer

 \mathbf D = \varepsilon_0 \mathbf E + \mathbf P

 \mathbf H = \frac{1}{\mu_0}\mathbf B - \mathbf M .

\mathbf H(\mathbf r,t) er polariseringstætheden, og \mathbf M(\mathbf r,t) er magnetiseringstætheden.

I lineære, homogene og isotrope materialer er polariseringen og magnetiseringen givet ved

 \mathbf P = \varepsilon_0 \chi_E \mathbf E

 \mathbf M = \chi_M \mathbf H,

hvor \chi_E er den elektriske susceptibilitet og \chi_M er den magnetiske susceptibilitet. \mathbf D- og \mathbf H-felterne er i dette tilfælde relateret til \mathbf E- og \mathbf B-felterne ved

 \mathbf D = \varepsilon \mathbf E

 \mathbf B = \mu \mathbf H.

Her er \varepsilon permittiviteten af materialet, relateret til den elektriske susceptibilitet ved

 \varepsilon = \varepsilon_0(1+\chi_E),

og \mu er permeabiliteten af materialet, relateret til den magnetiske susceptibilitet ved

 \mu = \mu_0(1+\chi_M).

I vakuum er \varepsilon=\varepsilon_0 og \mu=\mu_0, så felterne er givet ved de simple relationer

 \mathbf D = \varepsilon_0\mathbf E

 \mathbf B = \mu_0 \mathbf H.

Ved at beskrive materialerne ved deres polarisering og magnetisering kan Maxwell-ligningerne omskrives til kun at indeholde den frie ladningstæthed \rho_f og den frie frie strømtæthed  \mathbf J_f. Disse størrelser beskriver den ladning og strøm der er tilbage når polariseringen og magnetiseringen er taget i betragtning, og bidrager ikke til disse. I en leder vil den frie strøm være strømmen af ledningselektroner der transporteres igennem lederen.

Gauss' lov[redigér | redigér wikikode]

I materialer udtrykker Gauss' lov sammenhængen mellem frie ladninger og det elektriske forskydningsfelt. På integralform skrives

\oint_S  \mathbf{D} \cdot d\mathbf{A} = \int_V \rho_f dV = q_{f}.

I matematisk terminologi er integralet af \mathbf{D}-feltet over en lukket flade proportionel med den omsluttede frie ladning q_{f}. Ladningen er ladningstætheden \rho_f(\mathbf r,t) integreret over det omsluttede volumen V

q_{f}=\int_V \rho_f(\mathbf r) dV.

På differentialform bliver loven

\nabla \cdot \mathbf{D} = \rho_f.

Gauss' lov om magnetisme[redigér | redigér wikikode]

Gauss' lov om magnetisme er uændret i makroskopiske materialer, og skrives stadig med \mathbf E- og \mathbf B-felterne som

\oint_S \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A} = 0,

eller på differentialform som

\nabla \cdot \mathbf{B} = 0.

Faradays lov[redigér | redigér wikikode]

Faradays induktionslov er også uændret. På integralform

\oint_C \mathbf{E} \cdot d\mathbf{l} = - \frac{d}{d t} \int_S \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A},

og differentialform

\nabla \times \mathbf{E} = -\frac{\partial \mathbf{B}} {\partial t}.

Ampères lov[redigér | redigér wikikode]

Ampères lov giver forholdet mellem den magnetiske intensitet \mathbf H og frie strøm \mathbf J_f. Desuden optræder forskydningsstrømmen

 \mathbf J_D = \frac{\partial \mathbf D}{\partial t},

som Maxwell tilføjede til Ampères lov for at få den til at stemme overens med eksperimenter. På integralform er loven

\oint_C \mathbf{H} \cdot d\mathbf{l} = \int_S \mathbf{J_f} \cdot d \mathbf{A} +
\frac{\partial}{\partial t}\int_S \mathbf{D} \cdot d \mathbf{A}.

På differentialform er loven

\nabla \times \mathbf{H} = \mathbf{J_f} + \frac{\partial \mathbf{D}} {\partial t}.

Samlet[redigér | redigér wikikode]

Samlet udtrykkes Maxwells fire ligninger (for makroskopiske materialer) på vektorform på følgende måde:

Navn Differentialform Integralform
Gauss' lov: \nabla \cdot \mathbf{D} = \rho_f \oint_S  \mathbf{D} \cdot d\mathbf{A} = \int_V \rho_f dV
Gauss' lov om magnetisme
(i fravær af magnetiske monopoler):
\nabla \cdot \mathbf{B} = 0 \oint_S \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A} = 0
Faradays induktionslov: \nabla \times \mathbf{E} = -\frac{\partial \mathbf{B}} {\partial t} \oint_C \mathbf{E} \cdot d\mathbf{l} = - \frac{d}{d t} \int_S   \mathbf{B} \cdot d\mathbf{A}
Ampères lov
(med Maxwells udvidelse):
\nabla \times \mathbf{H} =\mathbf{J_f} +\frac{\partial \mathbf{D}} {\partial t} \oint_C \mathbf{H} \cdot d\mathbf{l} = \int_S \mathbf{J_f} \cdot d \mathbf{A} +
\frac{\partial}{\partial t}\int_S \mathbf{D} \cdot d \mathbf{A}

Variabler[redigér | redigér wikikode]

Den nedenstående tabel forklarer de enkelte symboler der indgår i Maxwells ligninger og giver SI-enheden for hver enkelt (vektorstørrelser er med fed skrift, skalarer i kursiv):

Symbol Betydning SI-enhed
\mathbf{E} Elektrisk feltstyrke Volt per meter
\mathbf{H} Magnetisk feltstyrke Ampere per meter
\mathbf{D} Elektrisk forskydningsfelt
også kaldet elektrisk fluxtæthed
Coulomb pr. kvadratmeter
\mathbf{B} Magnetisk fluxtæthed Tesla eller
Weber pr. kvadratmeter
\ \rho \ Total elektrisk ladningstæthed Coulomb pr. kubikmeter
\ \rho_f \ Fri elektrisk ladningstæthed,
uden elektriske dipoler bundet i et materiale
Coulomb pr. kubikmeter
\mathbf{J} Total strømtæthed Ampere pr. kvadratmeter
\mathbf{J_f} Fri strømtæthed,
uden polarisationsstrøm- og magnetiseringsstrømme bundet i et materiale
Ampere pr. kvadratmeter
d\mathbf{A} Differentielt vektorelement af en overflade A, med infinitesimal

størrelse og retning normal til overfladen S

kvadratmeter
 dV \  Differentielt volumenelement af volumenet V omsluttet af fladen S kubikmeter
 d \mathbf{l} Differentielt vektorelement af en kurve C, der omslutter fladen S meter
\nabla \cdot Divergens (operator) Pr. meter
\nabla \times Rotation (operator) Pr. meter