Biot–Savarts lov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elektromagnetisme
Elektricitet  Magnetisme

Biot–Savarts lov er inden for elektromagnetismen en sætning, som beskriver magnetfeltet, der opstår ved en infinitesimal, dvs. uendelig lille, længde af en ledning eller andet strømbærende. Hvis B er magnetfeltet, q er ladningen, s er en længde i retning af strømmen, r er afstanden til ladningen, I er strømstyrken i lederen og d markerer noget infinitesimalt, har man:

Loven er praktisk, da den kan bruges til at beregne magnetfeltet fra en hel ledning i forskellig udformning.

Loven er navngivet efter de franske fysikere Jean-Baptiste Biot og Félix Savart.

Udledning[redigér | rediger kildetekst]

Sætningen udledes ud fra den eksperimentelt fundne lov for magnetfeltet ved en ladning i bevægelse:

,

Hvis ladningen er infinitesimal får man:

Imidlertid gælder det, at , og at , hvor s er en længde, ladningen rejser, og t er tiden. Man får altså:

Dermed fås Biot–Savarts lov.[1]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Halliday, David; Krane, Kenneth S.; Resnick, Robbert. "Gauss' Law", Physics (5. udgave), bind 2, John Wiley & Sons, Inc. 2002, s. 752–753. ISBN 978-0-471-40194-0.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.