Farisæere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Farisæer)
Gå til: navigation, søg
Religion
Abrahamitiske religioner
jødedom - islam
kristendom
Star of David.svg

Denne artikel er del af serien
Jødedom

Skrifter

Tora · Tanakh · Mishna
Talmud · Jerushalmi · Bavli
Mishné Tora · Moré Nevukhim
Shulchan Arukh · Mappa
Sefer Jetzira · Bahir · Zohar
Haggada · Siddur

Mærkedage

det jødiske år
pesach · shavuot
tisha beav · selichot
rosh hashaná
yom kippur
sukkot · sheminí atzeret
simchat Tora · chanukka
tu bishvat · purim

Livscyklus

brit milah
pidjon habbén
zeved habbát
bar mitzva · bat mitzva

Gudstjeneste og bøn

Templet i Jerusalem
synagoge · minjan
Modé ani · Shemá Jisrael
toralæsning · Kaddish
Amida · præstesigningen
Kiddush · Birkat hammazon

Rituelle hverv

Rabbiner · Chazzan · Dajan
Gabbaj · Sofer · Sjochet

Dagligt liv

halakha · bet din
mad · kashrut · schæchtning
mikvé · tevila · sabbat
tallit · tefillin

Teologiske retninger

samaritansk · ortodoks · kabbala · chasidisk konservativ · reform rekonstruktionistisk · renewal

Geografiske inddelinger

sefardisk · ashkenazisk
Beta Esrael (etiopisk)
Bene Israel (indisk)
Jøder i Danmark

Farisæere er navnet på et religiøst parti fra den antikke jødedom. Ordet farisæer (Latin pharisæ|us, -i) kommer fra Hebraisk פרושים perushim fra פרוש parush, som betyder "udskilt" [1].

Farisæerne er meget omtalt i Det Ny Testamente (NT) som en gruppe, der var i opposition til Jesus og den kristne bevægelse [2].

En af de mest kendte farisæere er Apostlen Paulus, der ifølge NT var en ivrig farisæer indtil hans omvendelse til kristendommen[3].

Bevægelsen, der sammen med Saddukæerne og Essæerne udgjorde de tre største religiøse retninger indenfor antik jødedom, talte ifølge den jødiske historieskriver Josefus omkring 6000 mand, og var formentlig kun udbredt i selve Palæstina og ikke i den jødiske diaspora [2].

Bevægelsens lære [redigér]

Farisæerne var kendetegnet ved, at de lagde stor vægt på overholdelse af Moseloven, særlig renhedsforskrifterne og desuden "fædrenes overleveringer", som var en samlebetegnelse for hele den mundtlige fortolkning af Moseloven. Bevægelsens etik havde mange detaljerede forskrifter og praktiske anvisninger, og fremstilles i evangelierne som et hyklerisk fromhedsliv[4]. Evangeliernes beskrivelse anses at være noget uretfærdig. I ApG er beskrivelsen noget mere positiv[5].

Farisæerne var passive overfor den romerske besættelse idet de betragtet det som en lidelse, folket måtte bære på grund af dets synd.[6]

Sprogbrug [redigér]

I sproget kan ordet farisæer anvendes som et nedsættende udtryk om en person, der fremstiller sig selv værende mere from eller retfærdig end andre. Ordet kan anvendes synonymt med en hykler eller en skinhellig person. Denne anvendelsesform har sine rødder i at farisæerne var i opposition til den kristne bevægelse, og dermed falske i forhold til kristendommen.

Henvisninger [redigér]

  1. Ernest Klein – Comprehensive Etymological Dictionary of the Hebrew Language
  2. 2,0 2,1 Gads Bibelleksikon, 2.Udgave, 2003
  3. ApG 8,1; ApG 9,1-19; Gal 1,13-14 og Fil 3,5 (Paulus hedder også Saulus: Apg 13,9)
  4. Matt 23,13ff; Mark 7,5-13
  5. ApG 5,33-42; 23,1-10)
  6. Leksikon | religion.dk
Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.