Pesach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Denne artikel handler i første række om den jødiske påske. For den kristne påske, se påske.

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
En mand holder to matzot (usyrede brød). Illustration fra København-haggadaen – et illustreret manuskript fra 1739.

Pesach (hebraisk פֶּסַח [pesaḥ]), også kaldt jødisk påske, er den største jødiske fest og den kristne påskes historiske ophav. Under de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller nogen anden mad der indeholder Durum-Hvede/spelt, brødhvede/emmer, enkorn, byg og toradet byg (Rashi siger havre i stedet for toradet byg) undtagen når disse ingredienser er bagt som matzot, eller usyrede brød.

På den første aften blandt alle jøder, og også på den anden aften blandt traditionelle jøder udenfor Israel, holder man et rituelt måltid, en seder, hvor haggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som matzot, maror (bitre urtern ), karpas (selleri), charoset (frugtsovs), betza (æg) og zeroa (et grillet lammeben med noget kød på).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt var pesach en gammel israelitisk landbrugsfest, hvor man fejrede foråret med kornets og kvægets frugtbarhed. Et sandsynligvis noget nyere element er forbindelsen med udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om dengang blev det en tradition at spise lam hvert år om aftenen ved udgangen af den 14. nisan. Lammet skulle slagtes og spises i Templet i Jerusalem, men det blev efterhånden for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet.

Mad: Til jødernes påske har de en tallerken med specielle ting des spiser hvert år. Den indeholder: Saltvand og bitre grøntsager f. eks roer (Maror). og Charos (En sød ret lavet af hvidvin, kanel, nødder, bl.a. valnødder, frugt som: pærer, æbler, rosiner, figner og appelsinjuice) Charosen’s konsistens og mørke farve, repræsenterer mudderet som jøderne brugte til at lave mursten da de var slaver i Egypten. Navnet ”Charos” kommer fra det hebraiske ord: cheres (חרס) "Ler" Der bliver også spist æg (Betza), salat, lammeben (Zeroa), og selleri (Karpas). Og i de syv til otte dage, Pesach varer må jøderne ikke spise syret brød, eller andet mad der indeholder: Spelt, hvede, durum-hvede, byg, enkorn, emmer og toradet byg, undtagen hvis de er bagt som Matzot eller usyret brød.


Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.