Filmhistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
 Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.
En rytter til hest. Nogle af de første "levende billeder", optaget af Eadweard Muybridge og offentliggjort i 1887 i Philadelphia

Filmhistorie Det første man kender til omkring filmens historie er et patent på en proces til produktion af objekter i bevægelse fra 1888. Siden kan man vist roligt sige, at udviklingen er gået stærkt. Filmindustrien omsætter i dag for milliarder af en hvilken som helst valuta og filmene sprøjter ud af produktionsselskaberne, mens publikum strømmer i biograferne for at bliver underholdt i kortere eller længere tid.

De første spor[redigér | redigér wikikode]

Louis Le Prince, der arbejdede i New York, er måske den, som opfandt filmprocessen. Han patenterede sin proces til "løbende produktion... af objekter i bevægelse... ved hjælp af en projektor" i 1888. Men da han i 1890 rejste til Paris for at demonstrere processen, forsvandt han.

Kinetoscopet[redigér | redigér wikikode]

Den første kommercielt udviklede proces blev foretaget af Thomas Alva Edisons medarbejder William Kennedy Laurie Dickson, der i marts 1891 for første gang præsenterede sit Kinetoscope. Den første offentlige fremvisning af denne proces fandt sted den 20. maj 1891 for medlemmer af National Federation of Women's Clubs (Den nationale Sammenslutning af Kvindeklubber). Dickinson forlod Edison Co. i 1895, og Edison tog selv æren for processen. I april 1894 betalte publikum for at se Kinetoscope-film. Kinetoscopet var en imponerede oplevelse, der var beregnet til en enkelt person eller en familie.

Filmfremvisning mod betaling[redigér | redigér wikikode]

USA var det første sted hvor folk kunne se film mod betaling; det var i maj 1895 i en forretning på Broadway i New York. I Europa blev en offentlig "film" først vist i Berlin i november 1895.

Den første "rigtige" film[redigér | redigér wikikode]

Filmkvaliteten i New York og Berlin var meget ringe, og de anvendte processer havde ingen blivende virkning på filmteknologien. Den "rigtige" films debut anses derfor normalt for at være den 28. december 1895 i Paris, hvor Lumiere-brødrene i Grand Cafe på Boulevard des Capucines havde deres første betalende publikum; Lumiere-brødrenes La Sortie des ouvriers de l'usine Lumière havde dog været vist allerede 22. marts ved et privat arrangement.

Farvefilmen[redigér | redigér wikikode]

Den kommercielt succesrige farveproces stammer fra 1906, hvor George Albert Smith fremstillede et tofarvesystem ved hjælp af pankromatisk film i Brighton for Charles Urban Trading Co. Systemet var kendt som Kinemacolor. Den første offentlige præsentation fandt først sted i februar 1909 i London, hvor tyve kortfilm lavet af Natural Colour Kinematograph Company blev vist i Palace Theatre på Shaftesbury Avenue. Der var dog flere problemer med Kinemacolor, og farvefilm kan ikke betragtes som en kommerciel realitet før 1932 med den trefarvede Technicolor-proces.

Filmen får lyd på[redigér | redigér wikikode]

Synkroniseret lyd blev første gang demonstreret i 1900Paris Exposition med et separat lyd på plade-system. Lyd på film blev patenteret første gang i 1906 af Eugene Lauste i London, selv om systemet først blev en succes 1910 med ordene "J'entends très bien maintenant" (Jeg hører meget godt nu). Et projekt med det mål at fremstille en komplet projektor blev forsinket af krigsudbruddet, og processen kunne først præsenteres i september 1922 for et inviteret publikum i Berlin. Igen var det i New York, i april 1923, at publikum første gang betalte for oplevelsen.

Biografen[redigér | redigér wikikode]

Den første (nogenlunde) permanente biograf var Vitascope Hall i New Orleans. Den åbnede i juni 1896. Biletterne kostede 10 cent. Den første vigtige biograf, der var bygget til formålet, var Gaumonts Gaumont-Palace i Paris, der åbnede i 1910 og havde plads til over 5.000.

Den franske idé med biografteatre blev snart den dominerende, og iværksættere fik travlt med at bygge imponerende biografbygninger over hele Europa og Nordamerika.

Videoen holder sit indtog[redigér | redigér wikikode]

Det skred, som fandt sted i 1980'erne fra at se film i biografen til at se dem på videomaskiner, er tæt på Thomas Edisons oprindelige idé. I begyndelsen af årtiet forsøgte filmselskaberne at få forbudt privatejede videomaskiner, da de mente det var et brud på ophavsretten, men det mislykkedes. Det viste sig at være meget heldigt, da salg og udlejning af film til private blev en vigtig indtægtskilde for filmselskaberne.

Digitale film[redigér | redigér wikikode]

I 2001 er der ved at ske en ny ændring i filmprocessen, fra fysiske film til digital teknologi, takket være tilgængeligheden af billige lagermedier og digitale skærme med høj opløsning.

Se også[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: