Fjerde Mosebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fjerde Mosebog, også kaldet Numeri (hebr. בְּמִדְבַּר ba-midbar "I ørkenen", gr. Arithmoi "Tal") er den fjerde bog i Pentateuken. Bogen kaldes "tal" fordi den indeholder optællinger af israelitterne i ørkenen. Denne bog er specielt historisk interessant pga. detaljer om israelitternes rute gennem ørkenen, og deres primære opholdsteder. Bogen inddeles i tre hoveddele: Optælingen af folket i ørkenen, og forbereddelser til at genoptage rejsen (kap. 1-10:10). Beretningen om rejsen fra Sinai til Moab, udsendelsen af spionerne og hjemkomsten med deres rapport og folkets klager (kap. 10:11-21:20), og begivenhederne på de Moabittiske sletter før overgangen af Jordanfloden til Kana'an (kap. 21:21-kap. 36).

Handlingen udspiller sig fra den anden måned i det andet år efter udvandringen, til den ellevte måned i det 40. år, sammenlagt omkring 38 år og 10 måneder; en periode med gentagne vandringer i ørkenen. Der var færre israelitter ved afslutningen end ved begyndelsen af rejsen, som var en straf fra Gud fordi folket ikke adlød hans befalinger.

Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion