Daniels Bog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bibelens bøger
Daniels Bog
Daniel i løvekulen
Information
Forfatter Daniel
Genre Profeti
Apokalyptik
Historie
Status Kanonisk
Originalsprog Hebraisk
Aramaisk
Tidlig datering 600-500 f.Kr.
Sen datering 168-165 f.Kr.
Indhold
Centrale personer Profeten Daniel (Belshassar)
Nebukadnesar II
Centrale afsnit Daniel i løvekulen
Centrale temaer Eskatologi
Visioner og drømme
Kontekst
Del af skriftsamling Ketuvim (jødisk)
Profeterne (kristen)
Det Gamle Testamente
Forrige skrift Ezekiels Bog
Næste skrift Hoseas' Bog
Bibelen

Daniels Bog er en del af Det Gamle Testamente i Bibelen og en kilde til jødernes historie under det babyloniske fangenskab. Bogen er opkaldt efter Daniel og med i Skrifterne i den jødiske Tanakh - og som et profetisk skrift i Det Gamle Testamente. Den er opdelt i to adskilte dele. Kapitel 1-6 indeholder historien om Daniel, som føres i eksil til Babylon med tre venner, for at de kan blive undervist i babylonisk sprog og kultur. Daniel bliver på grund af sine strålende evner rådgiver for kong Nebukadnesar II, som regerede 605-562 f. Kr.. Det beskrives, hvordan Daniel blev smidt i løvenkulen, men overlevede. Anden del kapitel 7-12 består af fire syn: Daniels drømme, som indeholder fremtidssyner og hans apokalyptiske profetier.

Kapitel 11 i Daniels Bog har været genstand for store diskussioner blandt bibelfortolkere. Kapitlet indeholder i detaljer beretningen om de historiske begivenheder i Palæstina på Daniels tid 586 f.Kr., hvor jøderne blev ført i eksil til Babylon og til det Makkabæiske oprør, omkring 165 f.Kr. Mange har foreslået at Daniel Bog er et fingeret historisk skrift fra 165 f.Kr., som giver sig ud for at være meget ældre og profetisk. Andre fastholder, at det er Guds åbenbarede ord Daniel talte.

Bogen er den eneste bog i Bibelen foruden Ezras Bog 4,8-6,18 og Jeremias' Bog 10,11, som delvist er skrevet på aramaisk. Fx passagen Dan 2,4b-7,28. Resten er skrevet på hebraisk. Daniels Bog har store ligheder med Ezekiels Bog og Johannes' Åbenbaring, idet alle tre bøger har apokalyptisk indhold.

Daniels liv[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Hovedartikel: Profeten Daniel

Efter Nebukadnesars belejring af Jerusalem i 587-586 blev kongens hofchef beordret til at udvælge "unge mænd uden legemsfejl, smukke, med indsigt i al slags visdom, med kundskab og forstand og med evner til at gøre tjeneste i kongens palads. Dem skulle han undervise i kaldæernes skrift og sprog." (Dan 1,4) De fik nye navne, og Daniel kom til at hedde Beltshassar. Hans tre venner fik navnene Shadrak, Meshak og Abed-Nego. "Gud gav disse fire unge mænd forstand og indsigt i al slags skrift og visdom. Og Daniel forstod sig på alle slags syner og drømme." (Dan 1,17)

Kong Nebukadnesar fik en drøm som bekymrede ham. Han truede med at slå alle landets drømmetydere og mirakelmagere ihjel, hvis de ikke kunne fortælle ham drømmen, og tyde den. Det kunne ingen, men da Daniel hører om drømmen gik han til kongen og bad om en tidsfrist. Gud er med Daniel og lod hemmeligheden blive "...åbenbaret for Daniel i et nattesyn..." (Dan 2,19). Da Daniel fortalte kongen, hvad han havde set i nattesynet,og tydede kongens drøm "...kastede Nebukadnesar sig til jorden og hyldede Daniel [...] Derpå ophøjede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon" (Dan 2,46-48)

Daniel i løvekulen

Kongen lod en billedstøtte fremstille og forlangte, at alle i riget skal kaste sig ned og tilbede den. De, der nægtede blev bliver kastet i en brændende ovn. Nogle mænd anklager Daniels tre venner for at nægte at adlyde kongens bud, men mændene frygter ikke ovnen: "Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. v18 Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet." (Dan 3,17-18) Kongen smider i sin vrede de tre mænd i ovnen, men mændene bliver ikke brændt, fordi en engel værner om dem. Nebukadnesar udsteder en ordre om at ingen må udtale en forhånelse mod de tre mænds Gud.

Synsvinklen skifter og Nebukadnesar beretter om endnu en drøm han har haft og forlanger at Daniel skal tyde den igen. Daniel bliver forfærdet for han ved at drømmen bringer dårligt nyt for kong Nebukadnesar. Daniel siger til kongen at du "...skal jages bort fra mennesker og have din bolig hos de vilde dyr [...] syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil." (Dan 4,22), og det skete som Daniel havde udsagt.

En ny konge sætter sig på tronen og en dag til en fest tegner en hånd på væggen en fremmed tekst. Daniel bliver igen hidkaldt for at tyde skriften som lyder: "Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det [...] du er vejet på vægten og fundet for let [...] dit kongerige er blevet delt og givet til mederne og perserne." (Dan 5,26-28) Samme nat dør kongen, og Dareios bestiger tronen. Daniel bliver fanget i en fælde af nogle embedsmænd og kongen føler sig nødsaget til at smide Daniel i løvekulen. Dagen efter skynder kongen sig til hulen og finder Daniel i live. Daniel er velsignet af Gud pga. hans retfærdighed.

Nebukadnesars drømme[redigér | redigér wikikode]

Den første drøm[redigér | redigér wikikode]

Citat Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber, dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden. Citat

(Dan 2,31-35)

Drømmen symboliserer fire verdensriger ifølge Daniel. Det første er Babylonerriget, altså kongen selv. De næste er blevet tolket som det Medisk-Persiske dobbeltmonarki, det græske og det romerske rige. I det sidste riges dage, romerriget, vil Gud oprette et evigt kongedømme som skal består for evigt og som ingen skal få magten over. Tydningen er set som en profeti på oprettelsen af det messianske rige.

Den anden drøm[redigér | redigér wikikode]

Nebukadnesar ser i sin anden drøm et mægtigt træ hvis grene når op til himlen og som kunne ses overalt på jorden. Træet var smukt, men i drømmen kommer en vægter og beordrer træet fældet, men stubben ladt tilbage. Stubben skal i stedet for et menneskehjerte få et dyrehjerte og han skal strejfe om i det vilde i syv tider. (Dan 4,7-14)

Daniel forkynder for kongen at drømmen betyder at han skal fjernes fra sit rige og skal lide en krank skæbne idet han rammes af sindsyge i en af Gud fastsat periode, som ikke er nærmere kendt. Han skal leve som en vild i ørkenen og spise hvad dyrene spiser.

Daniels syner[redigér | redigér wikikode]

Anden del af Daniels Bog, kapitel 7-12, indeholder Daniels syner om fremtiden, og er et tidligt eksempel på apokalyptisk litteratur. Daniel beskriver sine syner i 1. person. Den apokalyptiske del af Daniels Bog inderholder tre syner og en lang profetisk tekst, som hovedsageligt beretter om Israels historie. Daniel er den første der refererer til "Guds rige" og han har den tydeligste reference til de dødes opstandelse i Det Gamle Testamente.

Først følger synet af de fire dyr. Først et dyr som en løve med ørnevinger, dernæst en bjørn, dernæst en panter med fire vinger og fire hoveder, til sidst et frygteligt dyr med 10 horn. Daniel ser synet og en engel udlægger synet for ham. Synerne indeholder profetier for verdensrigerne og om Messias. (Dan 7) Dernæst følger et syn om en vædder med to horn som englen Gabriel forklarer er Medien og Persien, og en gedebuk som er kongen af Grækenland. Historiens gang bliver beskrevet i syner for Daniel. (Dan 8)

Mens Daniel beder for sin og sit folks skyld kommer englen Gabriel til Daniel og forkynder for ham hvad der skal ske med folket i eksil, hvordan det skal blive ført tilbage til landet og at Jerusalem og templet skal genopbygges. (Dan 9) Kapitel 10-12 indeholder et langt syn om verdenshistoriens gang. De faktiske begivenheder er beskrevet i et profetisk sprog, specielt i kapitel 11 hvor verdensrigerne Egypten, Persien, Medien og Babylonien er nævnt. I kapitel 12 skifter emnet formentlig til eskatologien og indeholder en profeti om de sidste tider.

Historisk kontekst[redigér | redigér wikikode]

På grund af folkets synder og efter profeternes advarsler fra Gud deltes landet i to riger og det første, Nordriget blev besat i 722 f.Kr. og nu føres befolkningen i Juda også i eksil. Jerusalem forlades og dermed også den altafgørende tempeltjeneste af leviterne som havde en enorm betydning for befolkningens selvforståelse. Folkets særlige eksistensgrundlag, som blev konstitueret ved Sinaibjerget, faldt bort. Ofrene, teokratiet og den ydre organisation ophørte, og den nation, Gud havde lovet at være Gud for for evigt, forsvandt. Israel var ikke længere et lys for folket, men forkastet af den eneste sande Gud, set fra deres egen synsvinkel. Folket fyldtes af spørgsmål som: Hvordan ser fremtiden ud for os? Har Gud forladt os? Det medførte altsammen en forventning om en forløser eller Messias som ville vise vejen tilbage til Gud. Hvordan vil sådan en forløser se ud?[1]

Under eksilet bliver der lagt stor vægt på åbenbaringer af fremtiden hvorimod mirakler ikke ses så tit. Daniels bog beretter dog om tre store mirakler. Gud manifesterer sig gennem profeterne for at slå fast at alle nationer skal forstå at han er den ene og almægtige Gud som disponerer over alle menneskets handlinger.[2]

Forfatterskab og datering[redigér | redigér wikikode]

Blandt jøder og kristne har man så langt tilbage man kan dokumentere været overbevist om at Daniel havde skrevet bogen under eksilet i Babylon i 500-tallet.[3] Denne påstand blev først kritiseret af forfatteren Porfyrius (233-305 e. Kr.), som i 15 bind rettede et voldsomt angreb mod kristendommen og bl.a. mod Daniels Bog.[4] Han forsøgte at sortere alt overnaturligt i Bibelen væk, og hævdede at bogen var skrevet af en palæstinensisk jøde, og at den måtte være skrevet efter Antiokus IV Epifanes (regerede 175-164 f.Kr.), fordi den i detaljer beskrev historiens gang fra eksilet og indtil denne tid i kapitel 11. Denne kritik blev dementeret af kirkefædrene, men blev siden taget op igen af filosoffen Spinoza. Bogens ægthed blev dog ikke draget alvorligt i tvivl før i begyndelsen af det 18. århundrede. To skoler har siden domineret debatten, den ene fastholder at Daniel var guddommeligt inspireret af Gud og profeterede Guds budskaber. Den anden skole anser skriftet for at være et falskneri (pseudonymt) af en ukendt jøde under Antiokus, pga. de nøjagtige gengivelser og denne kritik har siden været toneangivende blandt teologer.[5]

Diskussion af bogens ægthed[redigér | redigér wikikode]

Der er gennem tiden fremsat forskellige argumenter for og imod Daniels Bogs ægthed. Debatten har hovedsageligt drejet sig om dateringen af skriftet. Bogen giver selv udtryk for at den er skrevet og samlet af Daniel selv i 600-500 f.Kr. idet det fortælles hvordan Daniel nedskriver sine drømme.[6]

Et vidnesbyrd, som kan tale for dens ægthed, er, at Jesus Kristus anerkendte Daniels profeti; i Mattæus 24,15 udtaler Jesus: "Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser dette, skal mærke sig det!".

Flere teologer mener, at bogen stammer fra den Makkabæiske periode:

  • Der er ingen kilder, uafhængige af Daniel, der refererer til mederen Darius. Traditionalister har forsøgt at identificere ham med forskellige kendte historiske personer som for eksempel Kyros. Andre mener at det er et tegn på historisk ukorrekthed, og mener forfatteren ikke har levet mens begivenhederne fandt sted.
  • Men Kong Belshassar var i lang tid var en ukendt person uden for Bibelen, indtil man fandt arkæologiske vidnesbyrd om hans eksistens.
  • Omkring Belshassar har arkæologiske fund vist at den sidste babyloniske konge, Nabonid, ikke selv regerede landet i hele sin regeringstid, men overlod det til sin førstefødte Belshassar, hvorfor han kun kan give Daniel tredjepladsen i riget. (Dan 5,29) Belshassar er dog ikke i direkte arvefølge efter Nebukadnesar som forfatteren hævder. (Dan 5,2)
  • Bogen Nabonidus and Belshazzar [7] forklarer, at Belshassars moder sandsynligvis var Nitokris, og at hun var en datter af Nebukadnesar (II); i så fald var Nebukadnesar morfader til Belshassar. Det er imidlertid ikke alle forskere der anser vidnesbyrdene om et sådant slægtskab for at være tilfredsstillende. Det er også muligt, at Nebukadnesar var Belshassars "fader" i den forstand, at han var en af hans kongelige forgængere.
  • Beretningen om Nebukadnesars sindsygdom har tydelige paralleller til et skrift, Nabonids bøn, som er fundet i Qumran (4QPrNab). Her berettes om en sindslidelse som Nabonid led af.
  • Til støtte for Daniels Bogs ægthed henviser Nabonids lercylindre med kileskriftdokumenter fundet under udgravninger af oldtidsbyen Ur til "Bel-sar-ussur (Belshassar), min ældste søn".

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Young, 1949, side 15-17.
  2. Young, 1949, side 18.
  3. Daniels bog omtaler selv Daniel som fortæller i Dan 7,2, Dan 8,1, Dan 8,15, Dan 9,2, Dan 10,2 og i Dan 12,5-8.
  4. Young, 1949, side 317-320.
  5. Young, 1949, side 24-25.
  6. Fx Dan 7,1, Kong Nebukadnesar taler også i 1. person i Dan 4
  7. R. P. Dougherty, 1929

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Sekundærlitteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gads religionsleksikon, Gads forlag, København 1999. ISBN 87-12-03138-0
  • Edward J. Young, The Prophecy of Daniel, Grand Rapids, Michigan 1949. ISBN 0-8028-3312-8
  • Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller, Bogen om Bibelen, Politikens Forlag, København 2004. ISBN 87-567-7023-5
  • Lohses Store Bibelleksikon, bind 2, Lohses Forlag, Fredericia 1999, side 229-232. ISBN 87-564-5748-0
  • Politikens Bibelleksikon, Politikens Forlag, 1992. ISBN 87-567-4817-5
  • Flemming Frøkjær-Jensen. Daniels Bog, Bibelværk for menigheden, bind 10, Lohses Forlag, Fredericia 1992. ISBN 87-564-5339-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: