Esters Bog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Esters bog er en af de kanoniske skrifter i den kristne Bibel og er placeret som den sidste bog blandt de historiske skrifter. I den jødiske Bibel, Tanakh, er den placeret blandt Ketuvim (Skrifterne).

Esters bog handler om, hvordan den jødiske Ester, der er blevet dronning hos perserkongen Ahasverus (den samme som Xerxes), bliver redskab til at afværge en etnisk udrensning af de jødiske folk. En redning, der ifølge skriftet er årsagen til, at man fejrer festen purim. Derfor er Esters bog også en af jødernes 5 festruller (megillot), hvor denne bog så følgelig bliver læst op til Purimsfesten.

Datering og oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Håndskrift af Esters Bog 1,11-15a

Esters bog har noget eventyrligt over sig, og derfor anser mange også fortællingen blot for en festlegende, uden nogen historisk værdi, der er forfattet for at forklare oprindelsen til den jødiske purimsfest. Bogen anslås også ofte til at være skrevet i 300-tallet f.Kr. Der er dog mange elementer i historien, som faktisk stemmer overens med de historiske kilder, vi ellers har af Xerxes regeringsperiode. F.eks. holdt perserkongen Xerxes I (486-465) i følge Herodot faktisk i sit tredje regeringsår en stor forsamling af (Est 1,3) for at planlægge en ekspedition mod Grækenland. En ekspedition der mislykkedes ved slaget i Salamis år 480. Videre siger Herodot at Xerxes trøstede sig i sit harem, hvad der igen også passer med indsamlingen af jomfruer til haremmet i Xerxes' syvende regeringsår (Est 2, 3.16.19) , dvs. omkring år 479. Så nære overensstemmelser kunne tyder på en tidligere affatning, og at historien måske er mere pålidelig end den oftest betragtes som i dag. Da man fandt en mængde gamle håndskrifter i hulerne ved Qumran, de såkaldt dødehavsruller, fandt man også større eller mindre tekststykker fra alle Bibelens kanoniske strifter. Esters bog er den eneste undtagelse. Det må dog nok ses som en tilfældighed, vi ikke kan drage nogen konklusioner på, da der er en del andre af skrifterne, hvor man også kun har fundet en meget lille tekststump. Nogle gange kun et enkelt vers.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

  • Est 1-2 Ester bliver dronning
    • Dronning Vasti afsættes som dronning (Est 1)
    • Ester indsættes (Est 2)
  • Est 3-5 Hamans plan om jødernes udryddelse
    • Hamans plan om jødernes udryddelse (Est 3)
    • Esters plan om at gå til kongen for at bede om nåde for sit folk (Est 4)
    • Hamans plan om at henrette Mordokaj (Est 5)
  • Est 6-10 Mordokajs og folkets redning
    • Mordokaj hædres af kongen (Est 6)
    • Ester beder om nåde for sit folk og Haman henrettes (Est 7)
    • Jøderne reddes (Est 8)
    • Jøderne hævner sig (Est 9,1-19)
    • Mordokaj bliver stormand i riget og indstifter purimsfesten (Est 9,20 – 10,3)

Indhold[redigér | redigér wikikode]

Ester bliver dronning[redigér | redigér wikikode]

Fortællingen starter med at Ahasverus forstøder Vasti som dronning, efter at hun har modsat sig hans vilje om at danse for ham og hans gæster. Hans rådgivere råder kongen til at forstøde Vasti, for at der vil blive skabt respekt overfor kongen og for ægtemænd i det hele taget. Derved skaber dette første kapitel en spændingsfyldt og dyster skygge over kvinden Esters senere planer om at bede den selvsamme kongen om at ændre hans egen beslutning om jødernes udryddelse, en bøn Ester selv ved kan koste hende livet. (Est 1)

I kapitel 2 går en udvælgelse af en dronning i gang, hvor smukke jomfruer fra hele perserriget bliver hentet op til kongen. Her møder vi den smukke pige Ester (persisk for stjerne), hvis jødiske navn er Hadassa (hebraisk for myrtegren). Hendes forældre er døde, men hendes morbror og formynder Mordokaj havde taget hende til sig som sin datter. Hun bliver taget op til kongen og bliver udvalgt til at skulle være den nye dronning. (Est 2)

Hamans plan om jødernes udryddelse[redigér | redigér wikikode]

Kapitel tre introducere os til Haman, som karakteriseres som ond og oplæst. Når jøderne i purimsfesten læser op fra bogen, kommer der buh-råb hver gang Hamans navn nævnes. Han har af kongen fået en stilling over alle kongens andre stormænd, og derfor må alle bøje sig for ham. Men jøden Mordokaj bøjer sig ikke for Haman tydeligvis på grund af at han er jøde. Derfor bliver Haman vred både på Mordokaj og hele det jødiske folk. Han beslutter sig for at udrydde jøderne, og kaster pur, dvs lod (deraf kommer navnet purimsfesten), om hvilke måned jøderne skal udryddes, og får kongen med på ideen, mod at byttet vil blive overført til kongens skatkammer. (Est 3)

Byen Susa er forfærdet og i særdeleshed jøderne. Mordokaj beder Ester gå til kongen. Ester har aldrig fortalt om sin afstamning. Hun ved, at der er dødstraf for søge audiens hos kongen uden tilladelse, og hun kender til historien om dronning Vasti, der for en meget lille forseelse blev afsat fra tronen. Så Ester vægrer sig først ved at gå til kongen, men ender med at love at gøre det til gengæld for, at jøderne faster for hende før foretrædelsen. (Est 4)

Ahasverus og Haman til gilde hos Ester

Derefter går Esters frem til kongen som benådiger hende, og hun inviterer ham og Haman til gilde hos hende den dag. Til gildet inviterer hun dem begge til at komme og spise hos hende næste dag, hvor hun så vil fremføre sit ønske. Haman er ved at sprænges af hovmod over æren ved at være inviteret til dronningens gilde, men kommer hurtigt i dårlig humør over igen at se, at Mordokaj ikke bøjer sig for ham. Han beslutter derfor at lave en galge til at hænge Mordokaj i. (Est 5)

Mordokajs og folkets redning[redigér | redigér wikikode]

Kapitel 6 har måske det mest ironiske element i hele den hebraiske Bibel, for netop som Haman begiver sig op for at bede om Mordokajs hængning, har kongen i sine krøniker opdaget at Mordokaj faktisk engang har reddet hans liv fra et attentat, og ønsker at hædre ham. Derfor spørger han spøgefuldt Haman hvad man bør gøre mod en mand, som kongen ønsker at hædre. Haman tænker i sin opblæsthed, at det naturligvis er Haman selv, kongen tænker på, og slår om sig ting, man bør gøre mod sådan en mand. Kongen befaler så Haman at gøre alt dette mod Mordokaj, så at Haman nu må råbe hædersord og bøje sig for præcis den mand, som ikke vil bøje sig for ham, og som han ønskede at hænge. (Est 6)

Kapitel 7 bliver dog om muligt endnu mere ironisk for Haman, der i skamfuldhed og sorg må være blivet en smule trøstet over, om aftenen dog at skulle med til Esters gilde. Han får noget af en overraskelse, da Esters afslører, at Haman ønsker at dræbe både hende og hendes folk. Haman beder dronningen om nåde, da han ser kongens vrede mod ham, men det opfatter kongen bare som en forgribelse på dronningen, og det ender med at Haman bliver hængt i den galge, som han selv havde lavet til Mordokaj. (Est 7)

Ester forklarer nu sit forhold til Mordokaj, som får Hamans plads og signetring, og Mordokaj udsender skrivelse om, at jøderne må forsvare sig i forbindelsen med udryddelsen. Det gør at der kommer en rædsel, og pludselig er det jøderne, som har fat i den lange ende. Mange går endda over til jødedommen. (Est 8)

Da dagen for udryddelsen skulle finde sted, er det i stedet jøderne, som kan hævne sig på deres fjender, hvor bl.a. Hamans sønner bliver hængt. Denne dag skal fejres år efter år, beslutter Mordokaj, og derfor indstifter han denne dag purimsfesten. Mordokaj bliver en stor mand, som tilstræbte lykke for sit folk, jøderne. (Est 9-10)

Teologisk betydning[redigér | redigér wikikode]

Esters bog er den eneste bog, der ikke nævner Gud. Dog nævnes jøderne og jødedommen gang på gang. Bogen skildrer jøderne som nogen, der ikke bøjer sig for mennesker (2,3-4), som faster op til afgørende situationer (4,1.16). De tror på forsynethed, altså det, at Ester blev dronning for at kunne redde sit folk(4,14b), og at der under alle omstændigheder vil komme hjælp til det jødiske folk et eller andet sted fra (4,14a). I den græske oversættelse (septuaginta, LXX) af bogen er der dog tilføjet længere afsnit, som har et meget stærkere religiøst præg med mange direkte henvisninger til Gud. Esters bog giver på mange måder et godt billede af jødernes selvforståelse: F.eks. dette citat fra Haman:

"Der findes et folk, der lever spredt og isoleret blandt folkene i alle provinserne i dit [kongens] kongerige. Deres love er forskellige fra alle andre folks, og kongens love følger de ikke, det skulle kongen ikke tillade dem"

Her ses jøderne som et folk i diaspora, sådan som de har været lige siden op til i dag, og som er blevet set som anderledes og er blevet foragtet. Særligt relevant er bogen blevet efter at Hitler, som en rigtig Haman, ligeledes forsøgte sig med en etnisk udrensning af jøderne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Forstår du det du læser af Ivan Hellstrøm, Credo 1983 ISBN 87-87515-87-3