Ruths bog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ruths bog (hebr. מגילת רות Megilat Rut "Skriftrullen om Ruth") er en af bøgerne i Ketuvim ("Skrifterne") som er en del af den jødiske tanakh, og en af skrifterne i Det Gamle Testamente. Det er en af de korteste bøger i Bibelen, og består kun af fire kapitler. Bogen handler om israelitten No'omi, som mister sine sønner og rejser med sine svigerdøtre til Israel. Svigerdatteren, moabitten Ruth, bliver her gift med Boaz og dermed forfader til kong David.

Titel[redigér | redigér wikikode]

Den fulde version af titlen på hebraisk er navngivet efter en ung kvinde fra Moab, der er oldemor til David og dermed, ifølge den kristne tradition, forfader til Jesus: Titlen מגילת רות, Megillat Ruth, som betyder "Ruths skriftrulle", placerer bogen som en del af Megillot (de fem "festruller"). Goswell argumenterer for, at Ruth er hovedpersonen i bogen selv om No'omi er den centrale person, og således "kan bogen betragtes som meget passende navngivet."[1] De andre bibelske bøger, der har navn efter kvinder, er Esters bog og Judits bog (hvilket dog ikke gælder for jøder og de fleste protestanter, der udelukker Judits bog som apokryfisk).

Synopse[redigér | redigér wikikode]

Ruth på Boaz mark. Maleri af Julius Schnorr von Carolsfeld

I Dommertiden, da der var hungersnød, udvandrede en israelistisk familie fra Betlehem med Familiens overhoved Elimelek, hans kone No'omi deres sønner Maklon og Kiljon til det nærliggende land Moab. Elimelek dør, og sønnerne gifter sig med to moabitiske kvinder: Maklon gifter sig med Ruth og Kiljon gifter sig med Orpa.

No'omis to sønner dør også, hvorefter No'omi beslutter sig for at vende tilbage til sit hjemland, Juda. Hun fortæller sine to svigerdøtre, at de hver skal vende tilbage til deres mødres huse og gifte sig på ny. Orpa forlader hende modstræbende; hvorimod Ruth siger "Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folker mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil jeg dø, og der vil jeg begraves. Herren ramme mig igen og igen: Kun døden skal skille os!" (Ruth 1:16–17)

De to kvinder vender tilbage til Betlehem omkring tiden for byghøsten. For at forsørge sin svigermor og sig selv går Ruth i markerne for at samle aks. Den mark, hun samler på, tilhører en mand af samme slægt som Elimelik ved navn Boaz, som er venlig mod hende, fordi han har hørt om hendes loyalitet over for hendes svigermor. Ruth fortæller sin svigermor om Boaz' venlighed, og hun samler aks på hans mark i resten af høstsæsonen.

Da Boaz er en nær slægtning er han forpligtet til at være løser og gifte sig med Maklons enke, Ruth, for at fastholde familiebåndet. No'omi sender Ruth til tærskepladsen om natten og instruerer hende at lægge sig ved Boaz' fødder. Ruth følger instruktionerne, hvorefter Boaz vågner og spørger, "Hvem er du?" Ruth identificerer sig og beder Boaz dække hende med hans kappe (hvilket er en tilkendegivelse af at hun tilhører ham).[2] Boaz erklærer, at han er villig til at løse Ruth, men informerer hende om, at der er en anden mandlig slægtning, som har førsteret til svogerægteskab.

Den næste morgen drøfter Boaz sagen med den anden løser foran byens ældste. Den anden slægtning er ikke villig til at risikere sin egen ejendoms arv ved at gifte sig med Ruth og frasiger sig derfor sin ret som løser, hvormed han tillader Boaz at gifte sig med Ruth. Aftalen bekræftes ved at løseren tager sin sandal af og giver den til Boaz. (Ruth 4:7-18)

Boaz og Ruth bliver gift og får en søn kaldet Obed (som svogerpligtens sædvane tro også betragtes som søn eller arving til Elimelek (og dermed No'omi). I slægtshistorien, som afslutter bogen, nævnes det at Obed er efterkommer af Peres, Judahs søn, og samtidig bedstefar til David.

Forfatterskab og tidsfæstning[redigér | redigér wikikode]

No'omi der indtrængende beder Ruth og Orpa om at vende tilbage til deres fødebyer af William Blake, 1795

Bogen identificerer ikke sin forfatter. Den tilskrives traditionelt profeten Samuel, men betragtes nu som en fortælling fra den hellenistiske tid.[3][4]

Struktur[redigér | redigér wikikode]

  • Kap 1: Prolog og problem: Død og tomhed (1:1-22)
    • Scene 1: Ramme og problem (1:1-6)
    • Scene 2: Tomhed forværres (1:7-19a)
    • Scene 3: Tomhed udtrykkes (1:19b-22)
  • Kap 2: Ruth møder Boaz, No'omis slægtning, på høstmarken (2:1-23)
    • Scene 1: Ruth samler aks (2:1-3)
    • Scene 2: Boaz er yderst storsindet (2:4-17a)
    • Scene 3: Boaz er en af deres løsere (2:17b-23)
  • Kap 3: No'omi sender Ruth til Boaz på tærskepladsen (3:1-18)
    • Scene 1: No'omi afslører sin plan
    • Scene 2: Ruth udfører No'omis plan
  • Kap 4: Løsning og epilog: Liv og helhed (4:1-22)
    • Scene 1: Boaz tilegner sig retten til at løse for Ruth og No'omi (4:1-12)
    • Scene 2: No'omi genrejses til liv og helhed (4:13-17)
    • Scene 3: Epilog: En judæisk familie genrejst (4:18-22)[5]

Jødiske og kristne perspektiver[redigér | redigér wikikode]

Karakteren Ruth fejres som konvertit til jødedom, som forstod jødiske principper og tog dem til sig. Denne bog respekteres også af jøder, som falder inden for kategorien selvvalgt jøde, hvilket bevises ved den betragtelige tilstedeværelse af Boaz i rabinsk litteratur. Ligeledes fungerer Ruth bog liturgisk, idet den læses under den jødiske højtid Shavuot ("Uger"), eller pinse. Dette skyldes højest sandsynligt, at historien forløber under byghøsten, og at Shavuot er fejringen af slutningen på byghøsten og begyndelsen på hvedehøsten.[6]

Ruth figurerer som en af fire kvinder navngivet i Jesus' stamtræ i begyndelsen af Matthæusevangeliet. Mange kristne fortolker Boaz og Ruth som forbilleder (typer) for Jesus og kirken.[7] Ruths kendte ord, "Nej, hvor du går hen, vil jeg gå ...", er brugt i jødiske, katolske og nogle protestantiske vielser. Ruth fejres også som en matriark i Missourisynoden Helgenkalender den 16. juli, og hun er en af de fem heltinder hos Order of the Eastern Star.

Etisk vigtighed[redigér | redigér wikikode]

1. Inklusivitet: Ruth, en moabit, tilslutter sig frivilligt No'omis folk, land, kultur og gud. Ruths bog afbilleder et perfekt eksempel på oprigtig tro på gud skaberen i og med denne tro inkluderer alt, selv i det antikke Israel, hvor adskillelse af israelitter og ikke-israelitter er tydeliggjort.[8] Denne inklusivitet overskrider kulturelle og racemæssige grænser med det formål at forene den menneskelige race, hvilket afspejles i den nuværende jødiske liturgi på helligdagen Yom Kippur.[9] Ruth er altså ingen fremmed; hun har tilegnet sig Israels religion og livsstil. Følgelig er målet forening under gud.

2. Kærlighed; en levevis: Boaz og Ruth er modeller på altruisme, som forbindes med de hebræiske ord h´æsæd og aheb, der oversættes med kærlighed. De agerer på en måde som påbydes i både jødiske og kristne forskrifter; en måde som fremmer andres velvære.[10] Det er samtidig også troværdigt spontant og menneskeligt, at Ruth vil forblive sammen med sin svigermor, som hun har opbygget en forkærlighed for, og tilbyde at påtage sig hendes opslidende og ydmyge job med at samle aks (3. Mos 23:22) for at forsørge dem. Boaz er også spontant venlig på en måde som er både menneskelig og retfærdig. Han sætter Ruth i stand til at opnå større udbytte ved at samle aks uden at byde hende den forlegenhed, der ville medfølge en direkte donation. Selvom han uden tvivl også er motiveret af en tiltrækning af Ruth, betaler han en pris både i penge og usikkerhed ved at gifte sig med hende. Den nærmere slægtning rejser sig ikke så højt som til disse kvaliteter.

3. Guds gunstige omsorg. Selvom No'omi var en nødlidende enke, da hun vendte tilbage til Betlehem, ser vi hende i slutningen af fortællingen omfavne sit barnebarn som sit plejebarn. Fra i kapitel 1 at føle tomhed er hun gået til igen at være opfyldt af gud i slutningen af kapitel fire. Der er en parallel til optegnelsen over Maria og Josef, der hjemløse kommer til samme by, Betlehem, umiddelbart inden fødslen af Jesus. Guds gunstige omsorg udvides til også at indbefatte Ruth. Dette ses særligt i kapitel 2. Selvom bogens forfatter angiver, at det blot "traf sig" at Ruth endte på Boaz' mark (Ruth 2:3), ledes læseren til at slutte sig til den opfattelse, at i bibelske termer er der ingen anden mulighed, end den pågældende og med guds forudseenhed kommer det ud på et. Både ved tilfælde og forsyn bliver Ruth – en nødlidende, barnløs udenforstående, som er enke – forfader til Kong David (Ruth 4:13).

4. Integritet: Bogen fremhæver dyden at fastholde integritet i sit liv. Et eksempel er Boaz, som er af høj statur ikke blot grundet hans velstand, men også baseret på hans godhjertethed. Hans anseelse understreges med hans autoritære opførsel under retsmødet i byporten (4:1-10). Hans integritet demonstreres også på tærskepladsen, hvor Ruth "besøger" Boaz om natten. Mange akademikere debatterer om, hvad der skete på tærskepladsen; det synes dog usandsynligt, at Boaz og Ruth skulle have haft seksuel samkvem baseret på fortællerens skildring af deres personligheder (især 2:1; 3:11). At etablere deres gode opførsel og dernæst belaste den giver ikke god mening.[11]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Gregory Goswell, "What's in a Name? Book Titles in the Latter Prophets and Writings", Pacfica 21 (2008), 8.
  2. Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. footnote on 3:9, p. 387.
  3. Hubbard, Robert L. (1989). Book of Ruth. Wm. B. Eerdmans Publishing. s. 47. ISBN 9780802825261. http://books.google.com/books?id=wJQvoHg91QkC&pg=PA47&lpg=PA47&dq=%22the+book+of+ruth%22+bible+novella&source=web&ots=Vk8xt9VyYW&sig=hvqJT1B1i0p0Ur59QnpIb37QGPg. Hentet December 30, 2007. 
  4. Coogan, Michael D. "A Brief Introduction to the Old Testament." Oxford University Press, 2009. p. 187.
  5. Frederic Bush, Ruth/Esther, WBC, Nashville:Word, 1996.
  6. Attridge, Harold W. & Meeks, Wayne A., ed. "The HarperCollins Study Bible." HarperCollins Publishers, 2006. p. 383.
  7. Jackson, Wayne. "Lessons from the Book of Ruth". http://www.christiancourier.com/articles/1110-lessons-from-the-book-of-ruth. Hentet 2011-06-20. 
  8. J. Gordon Harris, Cheryl A. Brown, Michael S. Moore. "Joshua, Judges, Ruth". (Peabody: Hendrickson Publishers, 2000), 302.
  9. Service of the Synagogue: A new edition of Festival Prayers with an English Translation in Prose and Verse: Day of Atonement two volumes, undated, circa 1955-1965, Routledge and Kegan Paul ltd., London
  10. Katherine D. Sakenfeld. Ruth (Louisville: John Knox Press, 1999), 11-12.
  11. Daniel I. Block. "The New American Commentary: Judges, Ruth." (Nashville: B&H Publishing Group, 1999), 686.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]