Højsangen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det Gamle Testamente eller Tanakh
Loven eller Mosebøgerne Pentateuken (gr.-lat.) Torah (hebr.)
1. Mosebog
2. Mosebog
3. Mosebog
4. Mosebog
5. Mosebog
De historiske skrifter Nevi’im (hebr.)
Josvabogen
Dommerbogen
Ruths bog
1. Samuelsbog
2. Samuelsbog
1. Kongebog
2. Kongebog
1. Krønikebog
2. Krønikebog
Ezras Bog
Nehemias' Bog
Esters Bog
De poetiske skrifter eller Ketuvim (hebr.)
Jobs Bog
Salmernes Bog
Ordsprogenes Bog
Prædikerens Bog
Højsangen
De profetiske skrifter Nevi’im (hebr.)
Esajas' Bog
Jeremias' Bog
Klagesangene
Ezekiels Bog
Daniels Bog
Hoseas' Bog
Joels Bog
Amos' Bog
Obadias' Bog
Jonas' Bog
Mikas Bog
Nahums Bog
Habakkuks Bog
Sefanias' Bog
Haggajs Bog
Zakarias' Bog
Malakias' Bog
Se også: Det Gamle Testamentes kanon

Højsangen (hebr. שיר השירים, Shir ha-Shirim "Sangenes Sang") er en af visdomsbøgerne i Det Gamle Testamente i Bibelen og er en samling kærlighedsdigte udformet som en vekselsang mellem Salomo, og en unavngiven kvinde, der betegnes som Shulamit. Det sidste kan have to betydninger, dels en kvinde fra byen Shulem (problematisk fordi ingen sådan by kendes), dels 'Salomons pige'.

Skriftets danske navn stammer fra Martin Luthers tyske bibeloversættelse.

Overskriften angiver at den er forfattet af Kong Salomo. I jødedommen, hvor skriftet indgår som kanonisk skrift, er teksterne blevet fortolket som Guds kærlighed til Israel, med henvisninger til det gentagne billede af Israel som Guds brud og han som brudgommen. Dette tema er ført videre i kristendommen, idet kirken anser sig selv som det sande Israel. Den allegoriske tolkning er en af grundende til at skriftet er blevet fastholdt som kanonisk skrift i kristendommen.

[redigér] Datering

Det er umuligt at fastslå, hvornår Højsangen er blevet til. Den er helt sikkert ikke fra den historiske kong Salomos tid. Formentlig er der tale om forskellige brudstykker af folkelige sange (især det sidste kapitel 8 bærer præg af at være sammenføjet af mange små, løsrevne vers), der er blevet redigeret og om-redigeret gennem længere tid.

[redigér] Karakteristik

Højsangen er inddelt i otte kapitler og består af folkelig kærlighedslyrik - måske sange, der blev fremført af (især) kvinder og måske i forbindelse med bryllupper. Højsangen er det eneste skrift i Bibelen, der overhovedet ikke nævner Gud, og hvor en kvindes stemme dominerer og taler i 1. person. Andre stemmer er den mandlige elsker og et kor af kvinder, der et enkelt sted betegnes som "Jerusalems døtre" (3:5).

Højsangen indeholder et element af skandale, idet Shulamit beskrives som en fattig arbejdende pige ("sort" og solbrændt af at "vogte vingårde"), der tiljubles og opmuntres af et kor af overklasse-kvinder (fra hovedstaden). Hun er seksuelt aktiv og initiativrig og i opposition til sin familie (1:6 "Min mors sønner blev vrede på mig ..."). Hun takker nej til brødrenes beskyttelse af hendes dyd (8: 8-10).

Den mandlige elsker beskrives dels som hyrde, et lavstatus arbejde (1:8 og 2:16), dels som rig og af kongelig status og værdighed (3:6-11). Sommetider er han opsøgende (2:9), sommetider flygtig (5:6). Han beskrives med billeder, der er påfaldende fri for machismo - han er som en gazelle og en hjortekalv (2:17), med øjne som duer og læber som liljer (5:12-13). Han beskrives ikke som f.eks. en løve eller en bjørn.

Højsangen handler om sex, erotik og kærlighed, der beskrives som gudløs, hæmningsløs (dvs spontan og uden betænkning), skamløs (dvs med et minimum af social tilbageholdenhed), barnløs (der siges intet om slægtens videreførelse) og ritual-løs (ægteskab eller forlovelse nævnes ikke). Kærligheden er her æstetisk og kropslig. Der siges intet om hans eller hendes psykologiske fortrin, kun de fysiske. Sproget er præget af stærkt sanselige billeder, især hentet fra naturen (der er paradisisk og uden konflikter) og duft- og lugtesansen (røgelse, myrra og aloe).