Flykatastrofen ved Kastrup 16. juli 1960

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Flykatastrofen ved Kastrup 16. juli 1960
Et de Havilland DH.89 Dragon Rapide (engelsk)
Et de Havilland DH.89 Dragon Rapide (engelsk)
Beskrivelse
Dato 16. juli 1960
Årsag Teknisk Fejl
Sted Øresund ved Kastrup Lufthavn
Passagerer 8
Besætning 1
Sårede 1
Døde 8
Overlevende 1
Flytype de Havilland DH.89
Flyselskab Zone-Redningskorpsets Flyvetjeneste
Destination Herning flyveplads

Flykatastrofen ved Kastrup 16. juli 1960 var en ulykke, hvor otte danske fodboldspillere omkom ved et flystyrt.

En mindre de Havilland DH.89-maskine fra Zone-Redningskorpsets flyvetjeneste chartret af DBU og fløjet af den 27-årige pilot luftkaptajn Stig Vindeløv skulle 16. juli 1960 transportere otte danske fodboldspillere til Jylland. Flyet var tilsyneladende kommet fint i luften, men blev så fanget i en regnbyge og fik kraftig sidevind. Det gav piloten store problemer. Havilland-flyet var ikke godkendt til regnvejrsflyvning og havde ikke engang en vinduesvisker.

Vindeløv kunne intet se og gik derfor over til instrumentflyvning. Flyet var hverken udstyret med radiokompas eller andre moderne navigationsmidler, og derfor kunne han kun navigere efter den såkaldte ’kunstige horisont’, som er et instrument, der erstatter udsigten til jorden. Problemet er, at det først virker, når flyet er kommet op i fulde omdrejninger. Derfor var det ikke til nogen hjælp lige efter starten, da flyet hang i lav højde over Øresund. Vindeløv kæmpede for at redde situationen. Han mærkede ikke flyet krænger til højre, og da han ikke havde nogen horisont at navigere efter, var han fortabt. Flyet gik i spin, slog en kolbøtte og ramte havoverfladen. Det skete kun omkring 40-50 meter fra land og fra cirka 100 meters højde. Efter styrtet ligger flyet krøllet sammen og var splittet i tre dele, mens regnen stadig piskede ned.

Havariundersøgelsen viste, at de fleste af passagererne led druknedøden. Per Funch Jensen blev som den eneste af passagererne bragt levende i land og videre til Sundby Hospital, men han døde kort efter af sine kvæstelser. Kun piloten, der var helt uden skyld i styrtet, overlevede katastrofen med svære kvæstelser. Han blev indlagt på Sct Elisabeths hospital med åbent brud på begge ben og får senere amputeret sit ene ben. Da BT forelægger piloten havarirapporten, der påviser flere fejl, udtaler han: "Jeg har ikke set redegørelsen, jeg ønsker heller ikke at vide, hvad der står i den. Denne sag er ikke et spørgsmål mellem mig og luftfartsdirektoratet. Den er udelukkende en sag mellem mig og de efterladte. Jeg har ikke noget forsvar". Han dør i 2008 uden at have givet sin version af hændelsen eller udtalt sig offentligt om den.

Ulykken skete mindre end to måneder før OL. Et dansk B-landshold skulle spille en træningskamp mod et dansk U-landshold som opvarmningskamp til OL. De formodede elleve i den danske startopstilling var fritaget for kampen, som de to hold skulle spille i Herning, men en række især sjællandske spillere måtte for at komme til weekendens træningskamp tage til Kastrup for at rejse med det fly, som DBU til lejligheden havde chartret. Spillerne havde selv ønsket flytransport, så de undgik at skulle tage en ekstra fridag fra arbejdet.

Om bord på flyet var:

For Per Funch Jensen, Arne Karlsen og Børge Bastholm Larsen var kampen en sidste mulighed for at bevise, at de skulle være blandt de elleve i startopstillingen. De var allerede udtaget til OL-truppen, og for Erling Spalk var det en lejlighed til spille sig på et af DBU’s landshold i en ”rigtig” kamp, da han var den eneste af de otte, som ikke havde spillet på landsholdet.

DBU holdt en sørgehøjtidelighed for de forulykkede fodboldspillere i Idrætsparken 27. juli, hvor den tidligere AB-spiller idrætspræsten Frode Gaarn Larsen udtalte mindeord før landskampen mod Ungarn foran 45.000 tilskuere.

Der var på tale, at DBU ville trække sig fra OL i Rom. Imidlertid valgte DBU, bl.a. i respekt for de afdøde, at gennemføre deltagelsen. [1] I stedet for Funch, Karlsen og Bastholm blev Finn Sterobo (OB), Henning Helbrandt (KB) og Erling Linde Larsen (B 1909) udtaget, og de kom derved med til OL som reserver. Landstræner Arne Sørensen benyttede kun 12 af de 19 spillere i OL-truppen i løbet af turneringen, som blev en triumf for dansk fodbold, da Danmark vandt sølvmedaljerne. Holdet blev kendt som "Sølvholdet".

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]