Herning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Herning. Ordet Herning bruges ofte også som en kort betegnelse for Herning Kommune.
Herning
Herning Højskole Jyske Bank Boxen
Herning hoejskole.jpg
Jyske Bank Boxen.jpg
HerningGG.jpg
Gågaden i Herning.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: Herning - her er alle muligheder åbne
Borgmester: Lars Krarup
Grundlagt: Midt-1800-tallet
Postnr.: 7400 Herning
Demografi
Herning by: 47.765[1] (2014)
Kommunen: 86.842[1] (2014)
 - Areal: 1.323,5 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.herning.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°8′0″N 8°58′0″E / 56.13333°N 8.96667°Ø / 56.13333; 8.96667

Herning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den fjerdestørste i Region Midtjylland og har 47.765 indbyggere (2014)[1] inkl. Tjørring, Snejbjerg, Lind, Birk, Hammerum og Gjellerup, som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden. [2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).

Herregården Herningsholm blev opført i 1579. Med 21 indbyggere i 1840 var Herning langt fra at være en by. Opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum for området. Noget atypisk for bydannelser opstod byen Herning omkring et tinghus og et apotek. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne, begyndte landsbyen at vokse.

De tyndt befolkede og fattige heder i Midt- og Vestjylland havde fra gammel tid tradition for uldproduktion. Bønder og hyrder strikkede strømper og andet uldtøj som blev videresolgt af omvandrende hosekræmmere. Indbyggerne kaldes også uldjyder, i dag lettere spøgefuldt. Husfliden udviklede sig til en omfattende tekstilindustri i Herning, Ikast og Brande. I 1873 anlagdes et dampdrevet uldspinderi, som i 1876 blev til en klædefabrik. Året efter blev Herning endestation for jernbanen fra Skanderborg-Silkeborg. I 1887-89 blev den romanske middelalderkirke nedrevet og erstattet af den nuværende Herning Kirke. Flere bygninger fra perioden er Hotel Eyde fra 1893, Herning Tinghus fra samme år og Missionshuset Bethania fra 1898. Forfatteren Nis Petersens barndomshjem fra 1905 eksisterer stadig (Nygade 14). Omkring 1900 havde Herning ca. 4.000 indbyggere. Ved Torvet står Hedebanken fra 1912, som i dag regnes for en af byens smukkeste bygninger.

Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hosebinderlaugets Hus fra 1919 mødtes tøjfabrikanterne og koordinerede deres trikotageindustri, og også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.

Fra 1941 oprettedes der i hele landet civilforsvarskorps. Den første kolonne fik til huse på Herningsholm, der blev indrettet til kaserne. I 1966 flyttede kolonnen til en egentlig kaserne i den nordvestlige del af byen. Afdelingen er i dag Beredskabsstyrelsen Midtjylland.[3]

I 1961 åbnede Herning Højskole med sit markante højhus i 16 etager i den østlige udkant af byen. Højskolen måtte lukke i 2007 af økonomiske årsager. I 1982 anlagdes et stort kraftvarmeværk (Herningværket) syd for byen. Siden er adskillige høje bygninger skudt op i Herning. Torvet blev restaureret i 1996.

Herning er to gange blevet kåret som Årets By: i 1965 for at være en god by at leve i og i 2003 for at være en by med spræl i.

Herning har også vundet kampen om beliggenheden af et kommende supersygehus blandt i alt to i Region Midtjylland. Sygehuset er planlagt til at ligge i Gødstrup tæt ved Herning (Gødstrup Sygehus).

Herning er især kendt for ishockey, hvor det lokale ishockeyhold Herning Bluefox, spiller sine hjemmekampe på Kvik Hockey Arena ved Holling. Ishockeyklubben er blandt de bedste I Danmark, og NHL spillere som Frans Nielsen og Peter Regin har begge fået sin ishockeyopdragelse i den midtjyske klub.

Geografi og trafik[redigér | redigér wikikode]

Herning ligger som et vej- og jernbaneknudepunkt på den tyndt befolkede vestjyske hede, der i dag for størstedelen er opdyrket. De nærmeste nabobyer er Ikast (11 km mod øst), Brande (25 km mod syd), Ringkøbing (44 km mod vest), Holstebro (34 km mod nordvest), Silkeborg (35 km mod øst) og Viborg (48 km mod nordøst). Længere bort er der 79 km til Aarhus, 66 kilometer til Vejle og 128 kilometer til Aalborg.

Jernbanerne Struer-Vejle (DSB) og Skjern-Aarhus (Arriva) krydser hinanden i Herning. IC-forbindelsen Struer-København betjener Herning i totimersdrift. Forbindelsen Herning-Aarhus betjenes i halvtimesdrift, og forbindelsen Herning-Skjern i timesdrift. Endvidere findes regionaltogsforbindelsen Struer-Fredericia som betjenes i totimersdrift. Herning ligger 25 km fra Karup Lufthavn og 57 km fra Billund Lufthavn. 5 km nordøst for byen ligger Herning Lufthavn, der ikke har fast rutetrafik. Jernbanen Herning-Viborg eksisterede fra 1906 til 1971 (godstrafik til 1977).

Flere hovedveje krydser Herning: rute 12, 15, 18 og 34. Endvidere er der opført flere motorveje: Rute 15 (Herningmotorvejen), fra Herning til Aarhus, åbnede i 2002 fra Herning til Bording. Efter fastlæggelsen af ruteføringen for den sidste etape af motorvejen – gennem det nordlige Silkeborg – forventes Herningmotorvejen at være færdiggjort i 2016. [4] I 2006 åbnede det første stykke af Rute 18 (Midtjyske Motorvej) øst om Herning, fra Sunds til Brande, hele strækningen Herning-Vejle forventes klar i 2014.[5]. I 2017 vil Herning være den første by i Danmark, med en fuldent ringvej som motorvej/motortrafikvej rundt om hele byen.[6]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Hernings befolkningstal har udviklet sig eksplosivt siden jernbanen kom til byen i 1877. Siden 1964 regnedes Tjørring med til byen og siden 2006 blev forstæderne Snejbjerg, Lind, Hammerum og Gjellerup lagt til.

År Indbyggere
1840 21
1857 100
1870 400
1916 7.389
1925 8.855
1935 12.568
1945 16.285
1955 22.014
1965 29.522
1976 31.236
1986 28.618
1996 29.199
2006 44.437

Kilde: Hernings Huse

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Herning er kendt som kongres- og messeby på grund af Messecenter Herning. Den store multiarena, Jyske Bank Boxen som er blevet bygget ved MCH Messecenter Herning, er pt. Danmarks eneste. Den store arena med plads til 12- 15.000 tilskuere blev indviet af Lady Gaga i oktober 2010, men fik sin ilddåb med udsolgte mellemrunde- og finalekampe i forbindelse med europamesterskaberne i kvindehåndbold i december 2010. Den traditionelle tekstilindustri præger ikke Herning og nabobyerne på samme måde som tidligere, og mange af arbejdspladserne er flyttet til udlandet. I Herning ligger en stor Danish Crown-filial, et af Danmarks største svineslagterier.

Herning er i dag et væsentligt økonomisk center og en by i vækst, i modsætning til mere stagnerende områder i Midt- og Vestjylland. Dette skyldes især, at byrådet gennem mange år har haft en bevidst strategi om at tiltrække arbejdspladser og udbygge kulturlivet. Herning er kendt som en driftig handelsby med et stort udbud af både kædebutikker og specialbutikker. Således blev der bl.a. opført et center i centrum, Dalgashus, i 2003 og der planlægges at opføre et større bycenter i Østergade, hvor det tidligere Schou-Epa ligger. Som aflastning for bymidten, blev der i 1978 indviet HerningCentret, som er udvidet og moderniseret flere gange og rummer i dag 75 butikker.

Blandt byens førende virksomheder er Egetæpper stiftet af Mads Eg Damgaard, Herning Shipping, Bankernes EDB-Central og herreundertøjsproducenten JBS.

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

I det nordøstlige hjørne af byen ligger Blichermuseet på herregården Herningsholm. Her findes udstillinger om den berømte digter Steen Steensen Blicher, som skildrede hedeegnen.

Herning Museum er oprettet i 1892 og beretter om hedeboernes kulturhistorie; desuden er et lille frilandsmuseum med egnsbygninger tilknyttet.

I den østlige udkant af byen ligger Herning Kunstmuseum, der kendetegnes af arkitekten C.F. Møllers keramisk farvede bygning, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Bygningen er fra 1976 og indeholder mere end 4.000 kunstværker af dette kunstnerægtepar. Den øvrige del af kunstmuseet er oprettet i en skjortefabrik fra 1965. I samme bydel står Elia, en 32 meter høj og 60 meter bred, sortmalet, fabrikslignende skulptur der udspyr en 8 meter høj stikflamme hvert 18. døgn. Skulpturen er skabt af Ingvar Cronhammar i 2001. Steven Holl blev præsenteret som manden der skulle tegne Hernings kommende kunstmuseum (HEART) som blev indvidet i 2009, hvorefter Herning har fået en bygning, der udover at huse kunstmuseet også bliver hjemsted for Socle du Monde biennalen og Ensemble MidtVest. Danmarks Fotomuseum skildrer fotografiets historie siden 1839. Baboon City er et indendørs forlystelsescenter for børn og voksne. Ved Havnstrup, 12 km vest for Herning, ligger dyreparken Jyllands Park Zoo. Mørupstenen, der er Jyllands største vandreblok, ligger sydvest for byen i retning mod Snejbjerg.

I 1954 åbnede udstillingsbygningen Herning-Hallen, der senere voksede og blev til Messecenter Herning.

I 2004 indviedes SAS Arena, et fodboldstadion nær Messecentret med plads til 12.000 tilskuere og hjemsted for FC Midtjylland. I 2005-06 etableredes to nye badesøer, Fuglsang Sø og Holtbjerg Sø. Grøn Koncert er efter ti års fravær igen kommet til Herning. DGI og Herning Kommune finansierede det store DGI Huset Herning, indviet 2010, med badeland, wellnesscenter, hotel samt boliger.

2007 blev Herning udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen.

Herning fra Knudmosebakken
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Herning - udsigt mod nordøst.jpg]]
Herning fra Knudmosebakken

Uddannelsessteder[redigér | redigér wikikode]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Herning er kendt at opfostre flere kendte cykelstjerner, og for sit ishockeyhold Herning Blue Fox, som spiller sine hjemmekampe på Kvik Hockey Arena. Byen er desuden fødested for nogle af landets største ishockeystjerner og bidrager stadigvæk med meget talent til det danske ishockeylandshold [Kilde mangler].

Æresborgere[redigér | redigér wikikode]

Herning har fire æresborgere:

Berømte herningensere[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. I 2011 er indbyggertallet i Herning ca. det samme som indbyggertallet i Helsingør, og Herning er Danmarks 11. største by, ligesom Helsingør. Herning er næsten sammenvokset med nabobyen Ikast via erhvervsområdet HI Park, som ligger mellem Hammerum og Ikast. Hvis byen vokser sammen med Ikast, vil Herning have ca. 61.000 indbyggere inkl. forstæder.
  3. Beredskabsstyrelsen Midtjyllands historie
  4. Motorvejen Funder – Låsby, Silkeborgmotorvejen (Vejdirektoratet.dk)
  5. Motorvej
    Riis-Ølholm-Vejle (rute 18) – Motorvej Riis-Ølholm-Vejle (rute 18) (Vejdirektoratet.dk)
  6. Gottschalck, Anna (26. april 2013). "Vejen til nyt supersygehus er fastlagt". Jyllands Posten. http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/ECE5380690/vejen-til-nyt-supersygehus-er-fastlagt/. Hentet 30. april 2013.