Manchester United F.C.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Manchester United)
Gå til: navigation, søg
Manchester United F.C.
Klubdetaljer
Fulde navn Manchester United Football Club
Kælenavn(e) The Red Devils[1]
Grundlagt 1878, som Newton Heath L&YR F.C.
Forbund The Football Association
Hjemmebane Old Trafford[2]
Old Trafford, Greater Manchester, England
(kapacitet: 75.957)
Formand England David Gill
Manager Skotland Sir Alex Ferguson (til 1. juli 2013)
Skotland David Moyes (fra 1. juli 2013)
Assistant Manager England Mike Phelan
Liga 2011-12 Premier League 2. plads
Liga 2010-11 Premier League, 1. plads
Hjemmeside manutd.com
Spilledragter
Kit left arm manutd1213h.png
Spilledragt
Kit body manutd1213hn.png
Kit right arm manutd1213h.png
Spilledragt
Kit shorts manutd1213h.png
Spilledragt
Kit socks manutd1213h.png
Spilledragt
Hjemmebane
Kit left arm mufc1213a.png
Spilledragt
Kit body mufc1213a.png
Kit right arm mufc1213a.png
Spilledragt
Kit shorts mufc1213a.png
Spilledragt
Kit socks manutd1213a.png
Spilledragt
Udebane
Kit left arm manutda2011.png
Spilledragt
Kit body manutda2011.png
Kit right arm manutda2011.png
Spilledragt
Spilledragt
Kit socks manutda2011.png
Spilledragt
Tredjevalg
Infoboks sidst opdateret: 27. oktober 2010, kl. 19:56.

Manchester United Football Club er en engelsk professionel fodboldklub, baseret i Old Trafford, Greater Manchester, der spiller i den engelske Premier League. Klubben blev grundlagt under navnet Newton Heath LYR Football Club i 1878, skiftede navn til Manchester United i 1902 og flyttede ind på det nuværende stadion, Old Trafford, i 1910.

I 1968, under manageren Matt Busby, blev Manchester United den første engelske klub til at vinde Europacuppen for mesterhold – ti år efter München-katastrofen, der kostede otte spillere livet. Alex Ferguson er den mest succesfulde manager i klubbens historie, hvor det er blevet til 26 store titler siden han tog over i November 1986.[3]

I kraft af at have vundet 20 mesterskaber (rekord), fire Liga Cup-titler og elleve FA Cup-titler, hvilket er rekord, er klubbens den mest succesrige klub i engelsk fodbold nogensinde.[4] Klubben har som den eneste engelske klub vundet mesterskabet, FA Cuppen og Champions League i samme år, 1999, den såkaldte treble.

Manchester United er en af de mest værdifulde klubber i verden og ifølge Forbes nr. 2, kun overgået af Real Madrid i indtjening. Klubben har dog, da de blev opkøbt af Malcolm Glazer, fået en meget stor gæld.[5] United har en af de største supporteropbakninger blandt fodboldklubber i verden.[6][7][8][9] Klubbens rygtes til at være omkring £1.19 milliarder værd, hvilket gør det til den mest værdifulde klub i verden.[10] Efter at være kommet på London Stock Exchange i 1991, blev klubben købt af amerikaneren Malcolm Glazer i maj 2005, i en aftale der bragte værdien af klubben op på næsten £800.000.000.[11]. I 2012 blev en lille del af klubbens ejerskab sat på børsen på New York Stock Exchange til en introduktionspris på $14 per aktie. [12].

Indholdsfortegnelse

Historie [redigér]

Tidlige år (1878–1945) [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1878-1945).
refer to caption
Et diagram der viser Manchester United F.C.'s fremgang gennem det engelske fodbold ligasystem fra debuten som Newton Heath i 1892–93 til 2011–12

Manchester United blev oprettet i 1878 under navnet Newton Heath LYR Football Club af Carriage & Wagon-afdelingen af Lancashire and Yorkshire Railway-depotet i Newton Heath.[13] Holdet startede med at spille mod andre jernbane-firmaer, men i 1888 blev klubben en del af de stiftende klubber i The Combination, en regional fodboldliga. Men Newton Heath blev en del af Football Alliance året efter, da The Combination blev opløst efter sin første sæson. Football Alliance kørte i tre år, inden den blev lagt sammen med Football League. Dette betød at klubben startede 1892-93-sæsonen i Første Division. På dette tidspunkt var klubben blevet uafhængig af jernbanefirmaet og havde som følge deraf droppet 'LYR' i navnet.[13] Efter blot to sæsoner måtte klubben dog se sig degraderet til Anden Division.[13]

I januar 1902, med en gæld på £2.670 – hvilket svarer til £210.000 i 2010 – blev klubben pålagt at undergå likvidation.[14] Klubbens kaptjan, Harry Stafford, fandt fire lokal forretningsmænd, heriblandt John Henry Davies (som blev klubbens præsident), der hver var villige til at skyde £500 ind i klubben (Stafford betalte de resterende £670 af egen lomme), for derimod at få direkte indblanding i klubben og som konsekvens heraf skiftede navnet.[15] Den 24. april blev navnet officielt skiftet til 'Manchester United Football Club'.[16][17] Under Ernest Mangnall, der blev klubbens manager i 1903, sluttede holdet som nummer to i anden division i 1906 og rykkede op i Første Division – en række de vandt i 1908, klubbens første ligatitel. Den følgende sæson bød på sejr i den første Charity Shield[18] nogensinde og sluttede med klubbens første sejr i FA Cuppen. Klubben vandt sin anden titel i 1911, men Mangnall forlod klubben i slutningen af sæsonen for at overtage i Manchester City.[19]

I 1922, tre år efter genoptagelsen af fodbold efter Første Verdenskrig, rykkede klubben igen ned i Anden Division, hvor de blev indtil de igen rykkede op i 1925. Med en nedrykning igen i 1931, blev Manchester United en elevator-klub, med en alletiders dårligst placering som nummer 20 i Anden Division i 1934. Efter at klubbens hoved-velgører, J.H. Davies, døde i oktober 1927, blev klubbens økonomiske forhold forringet i en sådanne grad, at havde det ikke været for James W. Gibson, der i december 1931 skød £2.000 i klubben og deraf fik kontrol med klubben, var klubben nok gået konkurs.[20] I 1938-39-sæsonen, det sidste år med fodbold inden Anden Verdenskrig, sluttede klubben som nummer 14 i Første Division.[20]

Busby-årene (1945–1969) [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1945-1969).
A black-and-white photograph of several people in suits and overcoats on the steps of an aircraft.
The Busby Babes i Danmark i 1955

I oktober 1945, gjorde den kommende genoptagelse at fodbolden, at bestyrelsen valgt at udpege Matt Busby som ny manager i klubben. Han forlangte en hidtil uset kontrol over valget af hold, spiller-transfers og træningspassene.[21] Busby førte klubben til sølvmedaljer i ligaen både i 1947, 1948 og 1949 og med en sejr i FA Cuppen i 1948 på 4-2 mod et Blackpool mandskab, som kunne prale med én af datidens helt store spillere, nemlig Stanley Matthews kunne Sir Matt Busby se sit hold løfte sølvtøj for første gang. I 1952 vandt holdet First Division for første gang i 41 år.[22] Med en gennemsnitlig alder på 22, begyndte medierne at kalde de dobbelte mestre fra 1956 for "The Busby Babes", et vidnesbyrd på Busbys tro på de unge spillere.[23] I 1957 blev holdet det første engelske hold der deltog i Europacuppen for mesterhold, på trods af modvilje fra The Football League, der året forinde havde nægtet Chelsea adgang til turneringen.[24] Undervejs til semifinale, som de tabte til Real Madrid, vandt holdet med 10-0 over den belgiske klub Anderlecht, hvilket stadig er den største sejr klubben har fået.[25]

Den efterfølgende sæson, på vej hjem fra en Europa Cup-kvartfinale mod Røde Stjerne Beograd, forulykkede flyet, der havde Manchester United-spillerne, officielle folk fra klubben samt journalister om bord, i et forsøg på at lette efter en genopfyldning af tankene i München, Tyskland. München fly-ulykken fra den 6. februar 1958 kostede 23 livet, heriblandt otte spillere: Geoff Bent, Roger Byrne, Eddie Colman, Duncan Edwards, Mark Jones, David Pegg, Tommy Taylor og Billy Whelan. Desuden kom endnu flere tilskade.[26][27]

A stone tablet, inscribed with the image of a football pitch and several names. It is surrounded by a stone border in the shape of a football stadium. Above the tablet is a wooden carving of two men holding a large wreath.
En mindeplade på Old Trafford til ære for de spillere der døde i München-ulykken.

Reserveholdets træner, Jimmy Murphy, tog over som manager mens Busby kom sig over og klubbens midlertidige hold kom i FA Cup-finalen, hvor de dog tabte til Bolton. Som en anerkendelse af holdets tragedie, inviterede UEFA holdet til at deltage i Europa Cuppen, sammen med de senere mestre fra Wolves. Selv om FA gav lov, blev det stoppet af The Football League, da de ikke mente at holdet skulle deltage, når de ikke havde kvalificeret sig.[28][29] Busby genopbyggede holdet i løbet af 1960'erne, ved at hente spiller som Denis Law og Pat Crerand. Med en kombination af disse spillere og den næste generation af ungdomsspillere, heriblandt George Best, gik klubben hen og vandt FA Cuppen i 1963. Den følgende sæson blev de nummer to i ligaen og vandt mesterskabet i 1965 og 1967. I 1968 blev Manchester United den første engelske klub der vandt Europa Cuppen, efter en 4-1-sejr over den portugisiske klub Benfica i finalen.[30] På holdet var tre spillere der blev kåret til årets europæiske fodboldspillere, Bobby Charlton, George Best og Denis Law.[31] Matt Busby stoppede som manager i 1969 og blev erstattet af reserveholdstrænere og tidligere Manchester United-spiller Wilf McGuinness.[32]

1969–1986 [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1969-1986).
A smiling man with dark hair wearing a white, green and blue tracksuit top over a blue shirt. He is holding a washbag under his right arm.
Bryan Robson var anfører for Manchester United i 12 år, længere end nogen anden spillere.[33]

Efter en ottendeplads i 1969-70-sæsonen og en dårlig start på 70-71-sæsonen, blev Busby overtalt til, midlertidigt, at tage endnu en tørn som klubbens manager og McGuinness blev igen reserveholdstræner. I juni 1971 overtog Frank O'Farrell jobbet fra Busby, men han holdt kun i 18 måneder før han blev erstattet af Tommy Docherty i december 1972.[34] Docherty reddede Manchester United fra nedrykning den sæson, bare for at kunne overvære at de rykkede ned i 1974 – på et tidspunkt hvor trioen Law, Best og Charlton alle havde forladt klubben.[30] Klubben rykkede dog op igen i første forsøg og nåede FA Cup-finalen i 1976 – i hvilken de tabte til Southampton. De nåede finalen igen i 1977, hvor de slog Liverpool med 2-1. Docherty blev dog fyret ikke lang tid efter, efter offentliggørelsen af hans affære med klubbens fysioterapeuts kone.[35][32]

Dave Sexton erstattede Docherty som manager i sommeren 1977. På trods af store indkøb som Joe Jordan, Gordon McQueen, Gary Bailey og Ray Wilkins, lykkedes det ikke holdet at opnå nogle signifikante resultater – de sluttede som nummer to i ligaen i 1977-78 og tabte til Arsenal i FA Cup-finalen i 1979. Sexton blev fyret i 1981, selvom holdet havde vundet de sidste syv kampe han stod i spidsen for dem.[36] Han blev erstattet af Ron Atkinson, der med det samme smadrede den britiske transferrekord, da han hentede Bryan Robson fra West Bromwich Albion. Under Atkinson vandt klubben FA Cuppen to gange på tre år – 1983 og 1985. I 1985-86-sæsonen havde Manchester United vundet tretten og spille to uafgjort i de første 15 kampe og var derfor favorit til at vinde ligaen. Men en fjerdeplads i sæsonen og en efterfølgende sæson der sendte klubben ned i kampen for at undgå nedrykning, gjorde at Atkinson blev fyret.[37]

Alex Ferguson epoken(1986–2013) [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Manchester United F.C.’s historie (1986-nu).
The torso and head of a grey-haired white man. He is wearing spectacles and a black coat.
Alex Ferguson har været manager for Manchester United siden november 1986.

Alex Ferguson og hans assistent Archie Knox ankom fra Aberdeen på dagen for Atkinsons fyring[38] og styrede klubben til en 11. plads i First Division.[39] På trods af en andenplads i 1987-88, var klubben tilbage på 11. pladsen i 1988-89-sæsonen.[40] En sejr i FA Cup-finalen i 1990 over Crystal Palace efter omkamp (første kamp endte 3-3), reddede Fergusons karriere i klubben, efter at han angiveligt var tæt på at blive fyret.[41][42] Den følgende sæson vandt Manchester United sin første Cup Winners Cup-titel og deltog derfor i UEFA Super Cup 1991 hvor holdet slog Europa Cup-vinderne fra Røde Stjerne Beograd 1-0 i finalen på Old Trafford. Da holdet i 1992 kom i finalen i Liga Cuppen, var det anden gang i træk det lykkedes. Denne gang vandt holdet 1-0 over Nottingham Forest på Wembley Stadium.[37] I 1993 vandt klubben sit første mesterskab siden 1967 og en år senere blev mesterskabet genvundet, for første gang siden 1957. Sammen sæson vandt klubben FA Cuppen og hjemtog derfor den første "Double" i klubbens historie.[37]

A white football player with short, dark, greying hair. He is wearing a red shirt, white shorts, white socks and white football boots. He is running and has puffed-out cheeks.
Ryan Giggs er den mest dekorerede spiller i engelsk fodboldhistorie.[43]

Manchester Uniteds 1998-99-sæson, blev den mest succesrige sæson i engelsk klub fodboldhistorie, da de blev den første engelske klub til at vinde Premier League, FA Cuppen og Champions League – The Treble – i den samme sæson.[44] På randen til at tabe 1-0 i Champions League-finalen 1999 scorede både Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær i overtiden af kampen, hvilket medførte at Manchester United vandt en dramtisk sejr over Bayern München, i hvad der kategoriseres som et af de største comebacks i historien.[45] Klubben vandt også Intercontinental Cuppen efter at have slået brasilianske Palmeiras i Tokyo[46]. Ferguson blev efterfølgende slået til ridder som konsekvens af hans meritter i fodbold..[47]

I 2000 deltog Manchester United i den første udgave af FIFA Club World Championships i Brasilien.[48] De genvandt også mesterskabet i 1999-00 og 2000-01. De blev nummer to i 2001-02, men tog titlen tilbage sæsonen efter. De vandt FA Cuppen 2003-04, efter en finalesejr på 3-0 over Millwall på Millennium Stadium i Cardiff.[49] I 2005-06-sæsonen i Champions League lykkedes det ikke klubben at komme videre fra gruppespillet for første gang i over ti år. De blev dog nummer to i ligaen og vandt Liga Cuppen efter en sejr over Wigan Athletic i finalen. De vandt mesterskabet igen i 2006-07 og 2007-08 og sikrede sig den europæiske double, da de vandt 6-5 på straffespark over Chelsea på Luzhniki Stadion i Moskva, i Champions League-finalen 2008. Ryan Giggs fik sin optræden nummer 759 for klubben i denne kamp og overgik dermed klublegenden Bobby Charltons rekord.[50] I december 2008 vandt klubben FIFA Club World Cup og fulgte det op med en sejr i Liga Cuppen i 2009 og en tredje sejr på stribe i Premier League.[51][52] Samme sommer blev Cristiano Ronaldo solgt til Real Madrid for en verdensrekord-sum på £80.000.000.[53] I 2010 lykkedes det for klubben at genvinde Liga Cuppen efter en sejr over Aston Villa på Wembley Stadium. Dette var første gang klubben genvandt en knockout-turnering. [54]

Logo og farver [redigér]

Klubbens logo stammer fra Manchester Byråds våbenskjold, selvom det eneste der er tilbage i det nuværende logo er skibet der har sat fulde sejl.[55] Djævelen stammer fra klubbens kaldenavn "De Røde Djævle" eller "The Red Devils". Det var inkluderet i kampprogrammer og halstørklæder i 1960'erne og blev en del af klubbens logo i 1970, selvom logoet ikke kom på brystet af klubbens trøjer før i 1971 (medmindre klubben spillede i en cup-finale).[55]

Et fotografi af Newton Heath-holdet, taget i 1892, skulle angiveligt vise spillerne iført en rød og hvid trøje delt op i fire firkanter, samt blå shorts.[56] Mellem 1894 og 1896 var spillerne iført mere karakteristiske grønne og guld-trøjer.[56] Disse blev dog erstattet i 1896 af hvide trøjer med tilhørende blå shorts.[56] Efter navneskiftet i 1902 blev klubbens farver ændret til røde trøjer, hvide shorts og sorte strømper, hvilket siden har været Manchester Uniteds standard hjemmefarver.[56] Meget få ændringer blev lavet på tøjet indtil 1922, hvor klubben tog en hvid trøje med et rødt V rundt om nakken, meget li den der blev brugt i FA Cup finalen i 1909. De forblev en del af klubbens hjemmebanedragt frem til 1927.[56] I 1934 stillede klubben op i kirsebærsfarvede og hvide horisontalt stribede trøjer. Den efterfølgende sæson vendte man dog tilbage til de røde trøjer efter klubbens dårligste ligaplacering nogensinde, en 20. plads i anden division.[56] Den nuværende hjemmedragt er en rød trøje med hvid krave. Dertil høre hvide shorts og sorte strømper.[57]

Manchester Uniteds udebanedragt har oftest blot været en hvid trøje, sorte shorts og hvide strømper, men der har været flere udtagelser til dette. Disse inkluderer en marineblå trøje med horisontale sølvnålestriber der blev brugt i 1999-00-sæsonen[58] og den nuværende udetrøje er en hvid trøje med røde og sorte flade på ærmerne, sorte shorts og hvide strømper.[59] En hel grå trøje blev brugt i 1995-96-sæsonen, men den blev droppet efter to kampe, da spillerne sagde at de havde svært ved at se deres medspillere i forhold til tilskuerne.[60] I 2001 fejrede man Manchester United-navnets 100-års jubilæum med udgivelsen af en vendbar hvid/guld-trøje, selvom den rigtige kamp-trøje ikke var vendbar.[61]

Klubbens tredjetrøje har oftest været helt blå, hvilket seneste skete i 2008-09-sæsonen for at fejre at det var 40 år siden klubben første gange brugte den, i forbindelse med den første Europa Cup-sejr i 1968.[62] Undtagelser inkluderer en blå og hvidstribet trøje brugt i 1994-95-sæsonen, en helt sort trøje brugt i treble-sæsonen og hvide trøjer med sorte og røde horisontale nålestriber brugt fra 2003 til 2005.[63] Klubbens 2008-09-udebanedragt, hvid trøje med blå og rød udsmykning, med blå shorts og hvide strømper, blev brugt som klubbens tredjetrøje i 2009-10-sæsonen.[64][65]

Stadion [redigér]

Uddybende Uddybende artikler: North Road, Bank Street og Old Trafford.
Old Trafford
Old Trafford/Theatre of Dreams
Old Trafford/Theatre of Dreams
Stadiondata
Fulde navn: {{{fulde_navn}}}
Tidligere navn: {{{navn_før}}}
Kaldenavn: {{{kaldenavn}}}
Bygget: Februar 1909
Åbnet: 19. februar 1910
Renoveret: {{{renoveret}}}
Lukket: {{{lukket}}}
Nedbrudt: {{{nedbrudt}}}
Tilskuerkapacitet: 76.212[2]
Siddepladser: 76.212
Banestørrelse: 105 x 68 m
Underlag: Græs
Byggepris: £90.000 (1909)
Arkitekt: {{{arkitekt}}}
Ejer: {{{ejer}}}
Driftsherre: {{{driftsherre}}}
Lokalitet: Manchester, England
Adresse: Sir Matt Busby Way
Old Trafford
Greater Manchester
England
Hjemmeside: [ ]
Benyttes af/til: Manchester United FC (Fra 1910)
England
Sommer OL 2012
Note: {{{note}}}

Newton Heath spillede oprindeligt på en banen på North Road, tæt på jernbane-gården. Det oprindelige kapacitet her var på 12.000, men folk fra klubben afgjorde at stadionet ikke havde de nødvendige faciliteter for en klub der håbede på at blive en del af The Football League.[66] Der fandt en smule udbyggelse sted i 1887 og i 1891 brugte Newton Heath de få penge de havde i reserve til at købe to store tilskuertribuner, der hver havde plads til 1.000 tilskuere.[67] Selvom man ikke talte hvor mange tilskuere der kom til kampene i starten på North Road, er den dokumenterede rekord på omkring 15.000 tilskuere til en første divisionskamp mod Sunderland den 4. marts 1893.[68] Et lignede fremmøde fandt sted til en venskabskamp mod Gorton Villa den 5. september 1889.[69]

I juni 1893, efter klubben var blevet smidt ud af North Road af dets ejere, Manchester Deans and Canons, der følte at klubben burde tage entre til stadionet, sikrede sekretæren A. H. Albut brugen af Bank Street-grunden i Clayton.[70] I starten var der ingen tribuner, men til starten af 1893-94-sæsonen var der blevet bygget to. Den ene var på langsiden og havde sammen længde som banen. Den anden bag det ene mål, den såkaldte "Bradford End". I den modsatte ende, "Clayton End", var jorden blevet "bygget op, så der var plads til tusinder".[70] Newton Heaths første ligakamp på Bank Street blev spillet mpd Burnley den 1. september 1893, da 10.000 mennesker så Alf Farman score et hat-trick, Newtons eneste mål i 3-2-sejren. De manglende tribuner blev færdiglavet til den efterfølgende kamp mod Nottingham Forest tre uger senere.[70] I oktober 1895, inden Manchester City kom på besøg, købte klubben en tribune med plads til 2.000 fra Broughton Rangers rugby league club og satte en anden tribune op på "den reserverede side" (forskellig fra "den populære side"). Der kom dog ikke mere en 12.000 til kampen, på grund af vejret.[71]

Da Bank Street blev midlertidigt lukket af fogeden i 1902, samlede klubbens kaptajn, Harry Stafford, nok penge sammen til at komme til næste udekamp mod Bristol City og fandt en midlertidig banen til reserveholdets kamp mod Padiham.[72] Efter en financiel investering, gav klubbens nye præsident, J. H. Davies, £500 til opførelsen af en ny tribune med plads til 1.000 på Bank Street.[73] I løbet af fire år havde stadionet dække på alle fire sider, ligesom der var plads til omkring 50.000 tilskuere, hvoraf nogle af dem kunne se fra udkigsposten ovenpå hovedtribunen.[73]

Men efter Manchester Uniteds første titel i 1908 og den efterfølgende FA Cup året efter, besluttedes det at Bank Street var for restriktivt for Davies ambitioner.[73] I februar 1909, seks uger inden klubbens første FA Cup-titel, blev Old Trafford afsløret som klubbens nye hjemmebane, efter der var blevet købt land for omkring £60.000. Arkitekten Archibald Leitch fik et budget på £30.000 til bygningen. De originale planer gav et stadion med plads til 100.000 tilskuere, men på grund af budget-restriktioner, endte der med at være plads til 77.000. Bygningen blev opført af Messrs Brameld and Smith of Manchester. Stadionrekorden blev sat den 25. marts 1939, da en FA Cup-semifinale mellem Wolves og Grimsby Town trak 76.962 tilskuere.[74]

En mindesplade, placeret på bygningen på stedet hvor Bank Street lå før i tiden

Bombningen under anden verdenskrig ødelagde det meste af stadionet, kun den centrale tunnel på sydtribunen stod tilbage i det afsnit. Efter krigen modtog klubben en kompensation fra War Damage Commission på cirka £22.278. Mens rekonstruktionen stod på, spillede holdet sine hjemmekampe på Manchester Citys hjemmebane Maine Road. Manchester United skulle betale £5.000 om året i leje, plus en nominel procentdel af holdets entreindtægter.[75] Senere forbedringer inkluderede tilføjelse af tag, først til Stretford-enden og senere til nord- og østtribunen. Taget blev holdt op af søjler, der blokerede udsynet for flere af tilskuerne og de blev derfor senere erstattet af en udliggende konstruktion. Stretford-enden var den sidste til at modtage denne konstruktion og det var først færdig til 1993-94-sæsonen.[32] 25. marts 1957 blev fire 55 meter høje pyloner med brugt første gang efter de var blevet sat op. De havde hver 54 projektørlys og kostede omkring £40.000. De blev pillet ned igen i 1987 og erstattet af et lyssystem der var en del af tagkonstruktionen på hver tribunen. Det er denne konstruktion der stadig bruges i dag.[76]

Taylor Reportens krav til at stadions skulle være et all-seater, formindskede Old Traffords kapacitet til 44.000 i 1993. I 1995 blev Nordtribunen udbygget til at have tre niveauer, hvilket fik kapaciteten op på 55.000. Mod slutningen af 1998-99-sæsonen, blev både Østtribunen og Vesttribunen udvidet til at have to niveauer og dermed kom kapaciteten op på omkring 67.000 og mellem juli 2005 og maj 2006 blev der tilføjet et niveau til både nordøst- og nordvest-hjørnet, hvilket gav 8.000 sæder mere. Dele af den nye opsætning blev brugt første gange 26. marts 2006, hvilket gav en Premier League-rekord på 69.070 tilskuere.[77] Rekorden blev skuffet kraftigt opad indtil det nåede maksimumniveau den 31. marts 2007, da 76.098 tilskuere så Manchester United slå Blackburn 4-1, med bare 114 sæder ubrugt (0,15 procent af den samlede kapacitet på 76.212).[78] I 2009 bragte en reorganisation af sæderne tilskuerepladserne ned med 255, til 75.957.[2][79]

Fans [redigér]

Manchester United er angiveligt den mest populære fodboldklub i verden, med det højeste gennemsnitlige tilskuertal til hjemmekampe i Europa.[80] Klubbens verdensomspændende fan-base inkluderer 200 officielt anerkendte underafdelinger af Manchester United Supporters Club (MUSC) i mindst 24 lande.[81] Klubben udnytter denne støtte ved at tage på sommer-turnéer rundt omkring i verden. Revisor- og sportskonsulent-firmaet Deloitte, estimere at Manchester United har 75 millioner fans på verdensplan,[7] mens andre estimater siger at tallet er helt oppe omkring 333 millioner.[8]

Tilhængerne bliver repræsenteret af to selvstændige instanser, Independent Manchester United Supporters Association (IMUSA), der opretholder en tæt kontakt til klubben gennem MUFC Fans Forum,[82] og Manchester United Supporters' Trust (MUST). Efter Glazer-familien overtog kontrollen med klubben i 2005, oprettede en gruppe af fans en ny fodboldklub, F.C. United of Manchester. Vesttribunen på Old Trafford er – "Stretford Enden" – er hjemmebanetribunen og huser nogle af klubbens mest højlydte fans.[83]

Rivaler [redigér]

Uddybende Uddybende artikler: en:Manchester derby, en:Liverpool F.C. and Manchester United F.C. rivalry og en:Leeds United A.F.C. and Manchester United F.C. rivalry.

Manchester United har store rivalopgør med tre klubber, Liverpool, Manchester City og Leeds United.[84][85] Den hidsigst spillede kamp er often mod Liverpool, hvilket Ryan Giggs beskriver som "måske nok det bedst kendte opgør i engelsk fodbold",[86] da begge hold har domineret bestemte perioder af engelsk fodbold.[87] Rivaliseringen betragtes som en manifestation af de to byers konkurrence under den industrielle revolution, da de kæmpe for herredømmet over det nordvestlige England. Manchester var kendt for sin tekstilindustri, mens Liverpool var regnet for at have verdens bedste havn.[88] Opgørene har også haft sit del af hooliganismen. Under FA Cup-finalen 1996 spyttede en uidentificeret Liverpool-fan på Eric Cantona og slog ud efter Alex Ferguson, da det sejrende Manchester United-hold gik op ad trapperne på Wembley Stadium, for at modtage pokalen i den royale boks.[89] I en FA Cup-kamp i 2006 blev en ambulance der transporterede Alan Smith, der brækkede benet under kampen, angrebet af Liverpool-fans.[90]

Uformelt kendt under navnet "Roses Rivalry",[91] har rivaliseringen med Leeds United sin oprindelse i Rosekrigene der blev udkæmpet mellem House of Lancaster og House of York, hvor Manchester United repræsentere Lancashire og Leeds United Yorkshire.[92] En uafhængig undersøgelse foretaget af Football Fans Census, viste at i engelsk fodbold er Leeds United og Manchester United begge i top tre over de klubber fans af andre klubber hader mest.[93]

Globalt brand [redigér]

Manchester United er blevet beskrevet som et globalt brand – en 2009-rapport vurderede klubbens varemærker og tilhørende intellektuel ejendom til £329 millioner og gav brandet et styrke-vurdering på AAA (Ekstremt stærk).[94] I 2010 rangerede Forbes Magazine Manchester United som det næstestørste sportsbrand i verden, kun overgået af New York Yankees og vurdere Manchester United-brandet til $285 millioner (16 procent af klubbens værdi på $1,835 milliarder).[9] Klubben er i øjeblikket nummer tre i Deloittes Football Money League, efter Real Madrid og FC Barcelona..[95]

Kernen i styrken på Manchester Uniteds globale brand, bliver ofte tillagt Matt Busbys genrejsning af holdet og efterfølgende succes efter München-ulykken, hvilket gav verdensomspændende anerkendelse.[83] Det ikoniske holdt havde blandt andre Bobby Charlton og Nobby Stiles (begge en del af det engelske hold der vandt VM 1966 på hjemmebane), Denis Law og George Best. Den offensive tilgang til spillet som holdet havde (i modsætning til den defensivt indstillede "catenaccio"-spillestil, der blev brugt af de førende italienske klubber på den tid) fangede fantasien hos det engelske fodboldpublikum.[96] Busbys hold blev også knyttet til den liberalisering der foregik i den vestlige verden i 1960'erne. George Best, også kendt som den "femte Beatle på grund af hans ikoniske frisure, var den første fodboldspiller der formåede at skabe sig en succesfuld medie-profil uden for banen.[96]

Som den første engelske fodboldklub til at komme på London Stock Exchange i 1991, fik klubben en signifikant kapitalindsprøjtning, men hvilken den videreudviklede sin kommercielle strategi. Klubbens fokus på både kommerciel og sportslig succes, gav signifikant profit i en branche hvor tab oftere er reglen end undtagelsen.[97] Styrken på Manchester Uniteds brand blev forstærket af den intense medie-fokusering uden for banen på enkelte individuelle profiler, især David Beckham, der hurtigt udviklede sit eget globale brand. Denne bevågenhed skaber ofte mere interesse omkring det der sker inde på banen og heraf skabes sponsor-muligheder – værdien heraf drives af hvor meget klubben kommer på tv.[98] I den tid Beckham var i klubben, var hans popularitet over hele Asien, en vigtig del af klubbens kommercielle succes i denne del af verden.[99]

Fordi højere placeringer i ligaen giver en større del af tv-rettighederne, skaber sportslig succes en større indkomst for klubben. Siden begyndelsen på Premier League har Manchester United modtage den største del af indtægterne fra BSkyBs transmissionsrettigheder.[100] Manchester United har også kontinuerligt haft den største kommercielle indkomst af alle engelske klubber – i 2005-06 genererede klubbene £51 millioner, i forhold til Chelseas £42,5 millioner,Liverpools £39,9 millioner, Arsenals £34 millioner og Newcastles £27.9 millioner. En vigtig sponsorrelation er med sportstøjsproducenten Nike, der styrer klubbens merchandise-operationer som en del af en 13-årig aftale indgået i 2002.[101] Gennem Manchester United Finance og klubbens medlemskabsskema, One Club, kan dem med en affinitet for klubben, købe forskellige varemærkede varer og servicer. Oven i det har Manchester United-brandets media-servicer, såsom klubbens egen tv-kanal MUTV, givet klubben mulighed for at ekspandere deres fanskare til flere end blot dem der er i nærheden af Old Trafford.[7]

Sponsoraftaler [redigér]

I en aftale der umiddelbart skulle vare fem år og havde en værdi på £500.000, blev Sharp Electronics klubbens første trøjesponsor i begyndelsen af 1982-83-sæsonen – en aftale der varede frem til 1999-2000-sæsonen, da Vodafone overtog med en fire-årig aftale til en værdi af £30 millioner.[102] Vodafone gik med til en fireårig forlængelse til en værdi af £36 millioner, men stoppede aftalen efter to år i henhold til en klausul i kontrakten. Dette gjorde de for at fokusere mere på deres sponsorat i UEFA Champions League.[102]

En samling af forskellige af klubbens trøjer

Til at begynde fra 2006-07-sæsonen, havde den amerikanske forsikringsgigant AIG, lavet en aftale med klubben om en fireårig aftale til en værdi på £56,6 millioner. I september 2006 var det den mest værdifulde aftale i verden.[103][104] Fra 2010-11-sæsonen blev det amerikanske genforsikringsselskab Aon ny sponsor i klubben i fire år, i en aftale til en værdi af næsten £80 millioner, den mest værdifulde aftale der nogensinde er indgået i fodbold.[105]

Klubbens første trøjefabrikant var Umbro, indtil en femårig aftale med Admiral Sportswear blev indgået i 1975.[106] Adidas overtog kontrakten i 1980, inden Umbro kom tilbage i 1992.[107] Umbros sponsorat varede i ti år, efterfulgt af Nike rekordaftale på £302,9 millioner, der løber til 2015. 3,8 millioner replica-trøjer blev solgt i løbet af de første 22 måneder firmaet stod for trøjerne.[108][109] Udover Nike og Aon, har klubben også flere mindre sponsorater, heriblandt med øl-firmaet Budweiser og bil-giganten Audi.[110]

Spillere [redigér]

Nuværende førsteholdstrup [redigér]

Senest opdateret 26. januar 2013. [111][112]

1 Spanien David de Gea (MÅ)
2 Brasilien Rafael (FO)
3 Frankrig Patrice Evra (FO)
4 England Phil Jones (FO)
5 England Rio Ferdinand (FO)
6 Nordirland Jonny Evans (FO)
7 Ecuador Antonio Valencia (MI)
8 Brasilien Anderson (MI)
10 England Wayne Rooney (AN)
11 Wales Ryan Giggs (MI)
12 England Chris Smalling (FO)
13 Danmark Anders Lindegaard (MÅ)
14 Mexico Javier Hernández (AN)
15 Serbien Nemanja Vidić (FO) Kaptajn[113]
16 England Michael Carrick (MI)
17 Portugal Nani (MI)
18 England Ashley Young (MI)
19 England Danny Welbeck (AN)
20 Holland Robin van Persie (AN)
22 England Paul Scholes (MI)
23 England Tom Cleverley (MI)
24 Skotland Darren Fletcher (MI)
25 England Nick Powell (MI)
26 Japan Shinji Kagawa (MI)
28 Holland Alexander Büttner (FO)
40 England Ben Amos (MÅ)

Udlejede spillere [redigér]

21 Chile Ángelo Henríquez (AN) (Udlejet til Wigan Athletic til 30. juni 2013)
27 Italien Federico Macheda (AN) (Udlejet til VfB Stuttgart til 30. juni 2013)
33 Portugal Bébé (AN) (Udlejet til Rio Ave til 30. juni 2013)
38 England Michael Keane (FO) (Udlejet til Leicester City til 30. juni 2013)
50 England Sam Johnstone (MÅ) (Udlejet til Walsall til 30. juni 2013)
— Brasilien Fábio (FO) (Udlejet til Queens Park Rangers til 30. juni 2013)
— England Wilfried Zaha (MF) (Udlejet til Crystal Palace til 30. juni 2013)

Reserver og akademi [redigér]

For at se reserve- og akademitruperne, se Manchester United F.C.-reserver og akademi.(Engelsk)

Tidligere spillere [redigér]

For detaljer om tidligere spillere, se Manchester United F.C.-spillere og Kategori:Fodboldspillere fra Manchester United F.C..

Klubkaptajner [redigér]

År[114] Navne Noter
1878–1882 Ukendt —
1882–1883 ? E. Thomas Først kendte anfører.
1883–1887 England Sam Black —
1887–1891 Wales Jack Powell Første kendte ikke-engelske klub-anfører.
1891–1892 Skotland Bob McFarlane —
1892–1893 Skotland Joe Cassidy —
1893–1894 Ukendt —
1894–1896 Skotland James McNaught —
1896–1897 Wales Caesar Jenkyns —
1897–1903 England Harry Stafford Første anfører for "Manchester United".
1903–1904 England John Willie Sutcliffe —
1904–1905 Skotland Jack Peddie —
1905–1913 England Charlie Roberts —
1913–1914 England George Stacey —
1914–1915 England George Hunter —
1915–1917 Irland Patrick O'Connell —
1917–1918 England George Anderson —
1918–1919 England Jack Mew —
1919–1922 England Lal Hilditch —
1922–1928 England Frank Barson —
1928–1929 England Jack Wilson —
1929–1930 England Charlie Spencer —
1930–1931 England Jack Silcock —
1931–1932 Skotland George McLachlan —
1932 England Louis Page —
1932–1934 England Jack Silcock —
1934–1935 Skotland Bill McKay —
1935–1937 Skotland Jimmy Brown —
1937–1939 England George Roughton —
1939–1940 Skotland Bill McKay —
1940–1944 Ingen Der blev ikke spillet fodbold under anden verdenskrig.
1944–1945 England George Roughton —
1945–1953 Irland Johnny Carey Første anfører efter anden verdenskrig, og første der ikke var fra Storbritannien.
1953 England Stan Pearson —
1953–1955 England Allenby Chilton —
1955–1958 England Roger Byrne Døde i 1958 i München-ulykken.[115]
1958–1959 England Bill Foulkes —
1959–1960 England Dennis Viollet —
1960–1962 England Maurice Setters —
1962–1967 Irland Noel Cantwell Var delt anfører med Denis Law fra 1964 til 1967.[114]
1964–1968 Skotland Denis Law Var delt anfører med Noel Cantwell fra 1964 til 1967.[114]
1968–1973 England Bobby Charlton —
1973–1974 Skotland George Graham —
1974–1975 Skotland Willie Morgan —
1975–1982 Skotland Martin Buchan —
1982 England Ray Wilkins —
1982–1994 England Bryan Robson Længst siddende anfører i klubbens historie. Var delt anfører med Steve Bruce fra 1992 til 1994.[114]
1992–1996 England Steve Bruce Var delt anfører med Bryan Robson fra 1992-1994.[114]
1996–1997 Frankrig Eric Cantona Første anfører der ikke var fra enten Storbritannien eller Irland.
1997–2005 Irland Roy Keane Vandt flere trofæer end nogen anden United-anfører.[116]
2005–2010 England Gary Neville —
2010-nu Serbien Nemanja Vidić Første anfører fra Østeuropa.

Spillerrekorder [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Manchester United F.C.-rekorder og -statistikker.

Ændret med kampe spillet indtil den 17. maj 2011 og stemmer overens med den officielle statistikhjemmeside.[117] Spillere med fed spiller i øjeblikket for Manchester United.

Flest optrædender [redigér]

# Navn Karriere Optrædender Mål
1 Wales Ryan Giggs 1991 – nu 900 159
2 England Bobby Charlton 1956 – 1973 758 249
3 England Bill Foulkes 1952 – 1970 688 9
4 England Paul Scholes 1994 – nu 674 150
5 England Gary Neville 1992 – 2011 602 36
6 England Alex Stepney 1966 – 1978 539 2
7 Irland Tony Dunne 1960 – 1973 535 2
8 Irland Denis Irwin 1990 – 2002 529 33
9 England Joe Spence 1919 – 1933 510 168
10 Skotland Arthur Albiston 1974 – 1988 485 7

Flest mål [redigér]

# Navn Karriere Optrædender Mål Mål per kamp
1 England Bobby Charlton 1956 – 1973 758 249 0.328
2 Skotland Denis Law 1962 – 1973 404 237 0.587
3 England Jack Rowley 1937 – 1955 424 211 0.498
4= England Dennis Viollet 1953 – 1962 293 179 0.611
4= Nordirland George Best 1963 – 1974 470 179 0.381
6 England Wayne Rooney 2004 – nu 358 175 0.489
7 England Joe Spence 1919 – 1933 510 168 0.329
8 Wales Ryan Giggs 1991 – nu 905 163 0.18
8 Wales Mark Hughes 1983 – 1986
1988 – 1995		 467 163 0.349
10 England Paul Scholes 1994 – nu 674 150 0.223

Ballon d'Or [redigér]

De følgende spillere har vundet Ballon d'Or mens de har spillet for Manchester United:

Den Europæiske Gyldne Støvle [redigér]

De følgende spillere har vundet Den Europæiske Gyldne Støvle i mens, de har spillet for Manchester United:

UEFA Årets Klubfodboldspiller [redigér]

De følgende spillere har vundet UEFA Årets Klubfodboldspiller i mens, de har spillet for Manchester United:

Kvindehold [redigér]

Manchester United Ladies FC blev grundlagt i 1977 og blev først officielt en del af Manchester United F.C. i starten af 2001-02-sæsonen. De spillede i Northern Combination-ligaen (den tredje række i kvindefodbold i England), indtil de kontroversielt blev opløst lige før 2004-05-sæsonen på grund af finansielle årsager. Beslutningen blev mødt med betydelig meget dårlig kritik, på grund af det store overskud som Manchester United fik, og også på grund af at informationen om at kvindeholdene skulle trække sig tilbage fra alle deres ligaer, kom frem, før spillerne var blevet informeret om opløsningen. [118]

Klubbens personale [redigér]

Manchester United Limited [redigér]

Manchester United Football Club [redigér]

Senior klub-personale [redigér]

  • Firma sekretær: Patrick Stewart
  • Assisterende Firma Sekretær: Ken Ramsden
  • Kommunikations direktør: Phil Townsend
  • Direktør for kommercielle firmaer: Ben Hatton
  • Marketingsdirektør: Ledig
  • Direktør for financielle services: Steve Falk
  • Finans- & IT-direktør: Steve Deaville
  • Anlægsdirektør: Clive Snell

Træner- og medicinpersonale [redigér]

Akademiets træner-personale [redigér]

  • Assisterende direktør for 17–21-årige: Paul McGuinness
  • Assisterende direktør for 9–16-årig: Tony Whelan
  • Under 18s cheftræner: Paul McGuinness
  • Under 13–16s cheftræner: Mark Dempsey
  • Under 11–12s cheftræner: Tony Whelan
  • Under 9–10s cheftræner: Eamon Mulvey
  • Chef for målmandstræning: Richard Hartis
  • Akademi trænerne: Eddie Leach, Tommy Martin, Mike Glennie & Andy Welsh

Medicinske personale [redigér]

  • Klublæge: Dr. Steve McNally[141]
  • Assisterende klublæge: Dr. Tony Gill[142]
  • Fysioterapeut, førstholdet: Rob Swire[143]
  • Fysioterapeut, reserveholdet: Neil Hough
  • Senior-akademiets fysioterapeut: Mandy Johnson
  • Akademiets fysioterapeuter: John Davin & Richard Merron
  • Massører: Gary Armer, Rod Thornley & Andy Caveney
  • Klubbens diætist: Trevor Lea

Managerhistorie [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: en:List of Manchester United F.C. managers.

(Engelsk)

År Navn Noter
1878–1892 Ukendt
1892–1900 England A. H. Albut
1900–1903 England James West
1903–1912 England J. Ernest Mangnall
1912–1914 England John Bentley
1914–1922 England Jack Robson
1922–1926 England John Chapman
1926–1927 England Lal Hilditch
1927–1931 England Herbert Bamlett
1931–1932 England Walter Crickmer
1932–1937 Skotland Scott Duncan Første manager uden for England
1937–1945 England Walter Crickmer
1945–1969 Skotland Matt Busby Første manager efter 2. verdenskrig og den næstlængst siddende manager i klubbens historie
1969–1970 England Wilf McGuinness
1970–1971 Skotland Matt Busby
1971–1972 Irland Frank O'Farrell Første manager uden for Storbritannien
1972–1977 Skotland Tommy Docherty
1977–1981 England Dave Sexton
1981–1986 England Ron Atkinson
1986–nu Skotland Alex Ferguson Den mest succesfulde manager målt i trofæer og længst siddende manager i klubbens historie

Hæder [redigér]

Indland [redigér]

Liga [redigér]

Cups [redigér]

Europæisk [redigér]

Internationalt [redigér]

Doubles og Trebles [redigér]

Enekampeturneringer som Charity/Community Shield, Intercontinental Cup/World Club Championship eller Super Cup er ikke betegnet som en del af Double eller Treble.

Den eneste majo-hæder som Manchester United F.C. aldrig har vundet er UEFA Cup. [147]

Klub rekorder [redigér]

For en fuld liste over Manchester Uniteds klubrekorder se Manchester United F.C.-rekorder og -statistikker.


Europæisk deltagelse [redigér]

Champions League-historik
Nr Sæson Runde Modstander Hjemme Ude V U T Mål P
1 1993-94 1. runde Ungarn Honved Budapest 2 - 1 3 - 2 2 0 0 5 - 3 6
2 – 2. runde Tyrkiet Galatasaray 3 - 3 0 - 0 0 2 0 3 - 3 2
3 1994-95 Gruppespil Sverige IFK Göteborg 4 - 2 1 - 3 1 0 1 5 - 5 3
4 – – Tyrkiet Galatasaray 4 - 0 0 - 0 1 1 0 4 - 0 4
5 – – Spanien FC Barcelona 2 - 2 0 - 4 0 1 1 2 - 6 1
6 1996-97 Gruppespil Italien Juventus 0 - 1 0 - 1 0 0 2 0 - 2 0
7 – – Østrig Rapid Wien 2 - 0 2 - 0 2 0 0 4 - 0 6
8 – – Tyrkiet Fenerbahce 0 - 1 2 - 0 1 0 1 2 - 1 3
9 – Kvartfinale Portugal FC Porto 4 - 0 0 - 0 1 1 0 4 - 0 4
10 – Semifinale Tyskland Borussia Dortmund 0 - 1 0 - 1 0 0 2 0 - 2 0
11 1997-98 Gruppespil Slovakiet FC Kosice 3 - 0 3 - 0 2 0 0 6 - 0 6
12 – – Italien Juventus 3 - 2 0 - 1 1 0 1 3 - 3 3
13 – – Holland Feyenoord 2 - 1 3 - 1 2 0 0 5 - 2 6
14 – Kvartfinale Frankrig AS Monaco 1 - 1 0 - 0 0 2 0 1 - 1 2
15 1998-99 2. kvalif. Polen Lodzki KS 2 - 0 0 - 0 1 1 0 2 - 0 4
16 – Gruppespil Spanien FC Barcelona 0 - 1 0 - 1 0 0 2 0 - 2 0
17 – – Tyskland Bayern München 2 - 0 2 - 0 2 0 0 4 - 0 6
18 – – Danmark Brøndby IF 5 - 0 6 - 2 2 0 0 11 - 2 6
19 – Kvartfinale Italien Internazionale 4 - 0 0 - 0 1 1 0 4 - 0 4
20 – Semifinale Italien Juventus 0 - 1 0 - 1 0 0 2 0 - 2 0
21 – Finale Tyskland Bayern München 2 - 1 1 0 0 2 - 1 3
22 1999-00 Gruppespil 1 Kroatien Dinamo Zagreb 0 - 0 2 - 1 1 1 0 2 - 1 4
23 – – Østrig Sturm Graz 2 - 1 3 - 0 2 0 0 5 - 1 6
24 – – Frankrig Olympique Marseille 2 - 1 0 - 1 1 0 1 2 - 2 3
25 – Gruppespil 2 Italien Fiorentina 3 - 1 0 - 2 1 0 1 3 - 3 3
26 – – Spanien Valencia CF 3 - 0 0 - 0 1 1 0 3 - 0 4
27 – – Frankrig Girondins Bordeaux 2 - 0 2 - 1 2 0 0 4 - 1 6
28 – Kvartfinale Spanien Real Madrid 2 - 3 0 - 0 0 1 1 2 - 3 1
29 2000-01 Gruppespil 1 Belgien RSC Anderlecht 5 - 1 1 - 2 1 0 1 6 - 3 3
30 – – Ukraine Dynamo Kiev 1 - 0 0 - 0 1 1 0 1 - 0 4
31 – – Holland PSV Eindhoven 3 - 1 1 - 3 1 0 1 4 - 4 3
32 – Gruppespil 2 Grækenland Panathinaikos 3 - 1 1 - 1 1 1 0 4 - 2 4
33 – – Østrig Sturm Graz 3 - 0 2 - 0 2 0 0 5 - 0 6
34 – – Spanien Valencia CF 1 - 1 0 - 0 0 2 0 1 - 1 2
35 – Kvartfinale Tyskland Bayern München 0 - 1 1 - 2 0 0 2 1 - 3 0
36 2001-02 Gruppespil 1 Frankrig Lille OSC 1 - 0 1 - 1 1 1 0 2 - 1 4
37 – – Spanien Deportivo La Coruña 2 - 3 1 - 2 0 0 2 3 - 5 0
38 – – Grækenland Olympiakos 3 - 0 2 - 0 2 0 0 5 - 0 6
39 – Gruppespil 2 Tyskland Bayern München 0 - 0 1 - 1 0 2 0 1 - 1 2
40 – – Portugal Boavista FC 3 - 0 3 - 0 2 0 0 6 - 0 6
41 – – Frankrig FC Nantes 5 - 1 1 - 1 1 1 0 6 - 2 4
42 – Kvartfinale Spanien Deportivo La Coruña 3 - 2 2 - 0 2 0 0 5 - 2 6
43 – Semifinale Tyskland Bayer Leverkusen 2 - 2 1 - 1 0 2 0 3 - 3 2
44 2002-03 3. kvalif. Ungarn Zalaegerszegi TE FC 5 - 0 0 - 1 1 0 1 5 - 1 3
45 – Gruppespil 1 Israel Maccabi Haifa 5 - 2 0 - 3 1 0 1 5 - 5 3
46 – – Tyskland Bayer Leverkusen 2 - 0 2 - 1 2 0 0 4 - 1 6
47 – – Grækenland Olympiakos 4 - 0 3 - 2 2 0 0 7 - 2 6
48 – Gruppespil 2 Schweiz FC Basel 1 - 1 3 - 1 1 1 0 4 - 2 4
49 – – Spanien Deportivo La Coruña 2 - 0 0 - 2 1 0 1 2 - 2 3
50 – – Italien Juventus 2 - 1 3 - 0 2 0 0 5 - 1 6
51 – Kvartfinale Spanien Real Madrid 4 - 3 1 - 3 1 0 1 5 - 6 3
52 2003-04 Gruppespil Grækenland Panathinaikos 5 - 0 1 - 0 2 0 0 6 - 0 6
53 – – Tyskland VfB Stuttgart 2 - 0 1 - 2 1 0 1 3 - 2 3
54 – – Skotland Glasgow Rangers 3 - 0 1 - 0 2 0 0 4 - 0 6
55 – Otnedelsfinale Portugal FC Porto 1 - 1 1 - 2 0 1 1 2 - 3 1
56 2004-05 3. kvalif. Rumænien Dinamo Bukarest 3 - 0 2 - 1 2 0 0 5 - 1 6
57 – Gruppespil 1 Frankrig Olympique Lyon 2 - 1 2 - 2 1 1 0 4 - 3 4
58 – – Tyrkiet Fenerbahce 6 - 2 0 - 3 1 0 1 6 - 5 3
59 – – Tjekkiet Sparta Prag 4 - 1 0 - 0 1 1 0 4 - 1 4
60 – Otnedelsfinale Italien AC Milan 0 - 1 0 - 1 0 0 2 0 - 2 0
61 2005-06 3. kvalif. Ungarn Debreceni VSC 3 - 0 3 - 0 2 0 0 6 - 0 6
62 – Gruppespil Spanien Villarreal 0 - 0 0 - 0 0 2 0 0 - 0 2
63 – – Portugal Benfica 2 - 1 1 - 2 1 0 1 3 - 3 3
64 – – Frankrig Lille OSC 0 - 0 0 - 1 0 1 1 0 - 1 1
65 2006-07 Gruppespil Skotland Celtic 3 - 2 0 - 1 1 0 1 3 - 3 3
66 – – Portugal Benfica 3 - 1 1 - 0 2 0 0 4 - 1 6
67 – – Danmark FC København 3 - 0 0 - 1 1 0 1 3 - 1 3
68 – Otnedelsfinale Frankrig Lille OSC 1 - 0 1 - 0 2 0 0 2 - 0 6
69 – Kvartfinale Italien AS Roma 7 - 1 1 - 2 1 0 1 8 - 3 3
70 – Semifinale Italien AC Milan 3 - 2 0 - 3 1 0 1 3 - 5 3
71 2007-08 Gruppespil Portugal Sporting Lissabon 2 - 1 1 - 0 2 0 0 3 - 1 6
72 – – Italien AS Roma 1 - 0 1 - 1 1 1 0 2 - 1 4
73 – – Ukraine Dynamo Kiev 4 - 0 4 - 2 2 0 0 8 - 2 6
74 – Otnedelsfinale Frankrig Olympique Lyon 1 - 0 1 - 1 1 1 0 2 - 1 4
75 – Kvartfinale Italien AS Roma 1 - 0 2 - 0 2 0 0 3 - 0 6
76 – Semifinale Spanien FC Barcelona 1 - 0 0 - 0 1 1 0 1 - 0 4
77 – Finale England Chelsea F.C. 1 - 1 0 1 0 1 - 1 1
78 2008-09 Gruppespil Spanien Villarreal 0 - 0 0 - 0 0 2 0 0 - 0 2
79 – – Danmark AaB Fodbold 2 - 2 3 - 0 1 1 0 5 - 2 4
80 – – Skotland Celtic 3 - 0 1 - 1 1 1 0 4 - 1 4
81 – Otnedelsfinale Italien Internazionale 2 - 0 0 - 0 1 1 0 2 - 0 4
82 – Kvartfinale Portugal FC Porto 2 - 2 1 - 0 1 1 0 3 - 2 4
83 – Semifinale England Arsenal 1 - 0 3 - 1 2 0 0 4 - 1 6
84 – Finale Spanien FC Barcelona 0 - 2 0 0 1 0 - 2 0
85 2009-10 Gruppespil Tyrkiet Besiktas 0 - 1 1 - 0 1 0 1 1 - 1 3
86 – – Tyskland VfL Wolfsburg 2 - 1 3 - 1 2 0 0 5 - 2 6
87 – – Rusland CSKA Moskva 3 - 3 1 - 0 1 1 0 4 - 3 4
88 – Otnedelsfinale Italien AC Milan 4 - 0 3 - 2 2 0 0 7 - 2 6
89 – Kvartfinale Tyskland Bayern München 3 - 2 1 - 2 1 0 1 4 - 4 3
- - - Sammenlagt 201 - 71 107 - 87 95 45 35 311 - 162 330

Se også [redigér]

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikinews Wikinews: 2007/08 UEFA Champions League: Manchester United vs. Barcelona – relateret nyhedssag på engelsk

Supporternes organisationer

Fanmagasiner

Tabel

Referencer [redigér]

Hele listen viser engelske kilder, med mindre andet er angivet.

  1. ↑ (Engelsk)"Manchester United Football Club". Premier League. http://www.premierleague.com/page/manchester-united. Hentet 24 June 2010. 
  2. ↑ 2,0 2,1 2,2 Morgan, Steve (March 2010). McLeish, Ian. ed. "Design for life". Inside United (Haymarket Network) (212): 44–48. ISSN 1749-6497. 
  3. ↑ Northcroft, Jonathan, "20 glorious years, 20 key decisions", The Sunday Times, 5 November 2006. Hentet 24 June 2010.
  4. ↑ "Manchester United win 11th FA Cup", CBC Sports (Canadian Broadcasting Corporation), 22 May 2004. Hentet 24 June 2010.
  5. ↑ Conn, David, "Cost of Glazers' takeover at Manchester United reaches £500m", The Guardian, 22 February 2012. Hentet 15 March 2012.
  6. ↑ Gibson, Owen, "Manchester United fall behind Barcelona on Deloitte rich list", The Guardian, 2 March 2010. Hentet 6 April 2010.
  7. ↑ 7,0 7,1 7,2 Hamil (2008), p. 126
  8. ↑ 8,0 8,1 Cass, Bob, "United moving down south as fanbase reaches 333 million", Daily Mail, 15 December 2007. Hentet 20 June 2010.
  9. ↑ 9,0 9,1 Schwartz, Peter J. (18 May 2010). "The Most Valuable Sports Team Brands". Forbes Magazine. http://www.forbes.com/2010/05/17/most-valuable-sports-team-brands-business-sports-brands.html. Hentet 20 June 2010. 
  10. ↑ "Manchester United is world's richest club says Forbes", BBC News, 21 April 2010. Hentet 14 July 2010.
  11. ↑ "Glazer gets 98% of Man Utd shares", BBC News, 23 June 2005. Hentet 24 June 2010.
  12. ↑ "United kom på børsen", OldTrafford.dk, 10 August 2012. Hentet 03 September 2012.
  13. ↑ 13,0 13,1 13,2 Barnes et al. (2001), p. 8
  14. ↑ Tyrrell & Meek (1996), p. 99
  15. ↑ Barnes et al. (2001), p. 9
  16. ↑ James (2008), p. 92
  17. ↑ Sources are divided on the exact date of the meeting and subsequent name change. Whilst official club sources claim that it occurred on 26 April, the meeting was reported by the Manchester Evening Chronicle in its 25 April edition, suggesting it was indeed on 24 April.
  18. ↑ Barnes et al. (2001), p. 118
  19. ↑ Barnes et al. (2001), p. 11
  20. ↑ 20,0 20,1 Barnes et al. (2001), p. 12
  21. ↑ Barnes et al. (2001), p. 13
  22. ↑ Barnes et al. (2001), p. 10
  23. ↑ Murphy (2006), p. 71
  24. ↑ Glanville, Brian, "The great Chelsea surrender", The Times, 27 April 2005. Hentet 24 June 2010.
  25. ↑ Barnes et al. (2001), pp. 14–15
  26. ↑ "1958: United players killed in air disaster", BBC News, 6 February 1958. Hentet 24 June 2010.
  27. ↑ Barnes et al. (2001), pp. 16–17
  28. ↑ White, Jim (2008), p. 136
  29. ↑ Barnes et al. (2001), p. 17
  30. ↑ 30,0 30,1 Barnes et al. (2001), pp. 18–19
  31. ↑ Moore, Rob; Stokkermans, Karel (11 December 2009). "European Footballer of the Year ("Ballon d'Or")". Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. http://www.rsssf.com/miscellaneous/europa-poy.html. Hentet 24 June 2010. 
  32. ↑ 32,0 32,1 32,2 Barnes et al. (2001), p. 19
  33. ↑ Barnes et al. (2001), p. 110
  34. ↑ Murphy (2006), p. 134
  35. ↑ "1977: Manchester United sack manager", BBC News, 4 July 1977. Hentet 2 April 2010.
  36. ↑ Barnes et al. (2001), p. 20
  37. ↑ 37,0 37,1 37,2 Barnes et al. (2001), pp. 20–21
  38. ↑ Barnes et al. (2001), p. 21
  39. ↑ Barnes et al. (2001), p. 148
  40. ↑ Barnes et al. (2001), pp. 148–149
  41. ↑ "Arise Sir Alex?", BBC News, 27 May 1999. Hentet 2 April 2010.
  42. ↑ Bevan, Chris, "How Robins saved Ferguson's job", BBC Sport, 4 November 2006. Hentet 2 April 2010.
  43. ↑ "Ryan Giggs wins 2009 BBC Sports Personality award", BBC Sport, 13 December 2009. Hentet 11 June 2010.
  44. ↑ "United crowned kings of Europe", BBC Sport, 26 May 1999. Hentet 22 June 2010.
  45. ↑ "Sport's greatest ever comebacks", Daily Mail, 26 May 2005. Hentet 23 June 2010.
  46. ↑ "Intercontinental Club Cup", Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation, 30 April 2005. Hentet 24 June 2010.
  47. ↑ Hughes, Rob, "Ferguson and Magnier: a truce in the internal warfare at United", International Herald Tribune, 8 March 2004. Hentet 24 June 2010. [dødt link]
  48. ↑ "Football's global power struggle", BBC News, 20 December 1999. Hentet 2 April 2010.
  49. ↑ "Man Utd win FA Cup", BBC Sport, 22 May 2004. Hentet 9 July 2010.
  50. ↑ Shuttleworth, Peter, "Spot-on Giggs overtakes Charlton", BBC Sport, 21 May 2008. Hentet 9 July 2010.
  51. ↑ McNulty, Phil, "Man Utd 0–0 Tottenham (aet)", BBC Sport, 1 March 2009. Hentet 1 March 2009.
  52. ↑ McNulty, Phil, "Man Utd 0–0 Arsenal", BBC Sport, 16 May 2009. Hentet 16 May 2009.
  53. ↑ Odgen, Mark, "Cristiano Ronaldo transfer: World-record deal shows football is booming, says Sepp Blatter", The Daily Telegraph, 12 June 2009. Hentet 20 June 2010. [dødt link]
  54. ↑ "Rooney the hero as United overcome Villa", ESPNsoccernet, 28 February 2010. Hentet 2 April 2010.
  55. ↑ 55,0 55,1 Barnes et al. (2001), p. 49
  56. ↑ 56,0 56,1 56,2 56,3 56,4 56,5 Barnes et al. (2001), p. 48
  57. ↑ "New home kit unveiled", ManUtd.com (Manchester United), 15 July 2010, s. 1. Hentet 15 July 2010.
  58. ↑ Devlin (2005), p. 157
  59. ↑ "United unveil new away kit", ManUtd.com (Manchester United), 4 August 2010. Hentet 27 August 2010.
  60. ↑ "Grey day for Manchester United", BBC Sport, 30 August 2002. Hentet 24 June 2010.
  61. ↑ Devlin (2005), p. 158
  62. ↑ "New blue kit for 08/09", ManUtd.com (Manchester United), 28 August 2008. Hentet 10 July 2010.
  63. ↑ Devlin (2005), pp. 154–159
  64. ↑ Thompson, Gemma, "Free trophy pic with new kit", ManUtd.com (Manchester United), 18 July 2008. Hentet 26 June 2009.
  65. ↑ "Third Kit 2009/10". ManUtd.com (Manchester United). http://store.manutd.com/stores/manutd/products/kit_selector.aspx?selector=268. Hentet 7 August 2009. 
  66. ↑ White, Jim (2008) p. 21
  67. ↑ James (2008), p. 392
  68. ↑ Shury & Landamore (2005), p. 54
  69. ↑ Shury & Landamore (2005), p. 51
  70. ↑ 70,0 70,1 70,2 Shury & Landamore (2005), pp. 21–22
  71. ↑ Shury & Landamore (2005), p. 24
  72. ↑ Shury & Landamore (2005), pp. 33–34
  73. ↑ 73,0 73,1 73,2 Inglis (1996), p. 234
  74. ↑ Rollin and Rollin, pp. 254–255
  75. ↑ White, John (2007), p. 11
  76. ↑ Barnes et al. (2001), pp. 44–45
  77. ↑ Bostock, Adam, "Match Report: United 3 Birmingham 0", ManUtd.com (Manchester United), 26 March 2006. Hentet 24 June 2010.
  78. ↑ Coppack, Nick, "Report: United 4 Blackburn 1", ManUtd.com (Manchester United), 31 March 2007. Hentet 24 June 2010.
  79. ↑ Bartram, Steve, "OT100 #9: Record gate", ManUtd.com (Manchester United), 19 November 2009. Hentet 25 November 2009.
  80. ↑ Rice, Simon, "Manchester United top of the 25 best supported clubs in Europe", The Independent, 6 November 2009. Hentet 6 November 2009.
  81. ↑ "Local Supporters Clubs". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={18397BE1-3BC3-49EC-9718-9598D6704319}. Hentet 31 March 2010. 
  82. ↑ "Fans' Forum". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={BB85B17F-A33F-4C18-8D6A-88B357BC1CEE}. Hentet 4 April 2010. 
  83. ↑ 83,0 83,1 Barnes et al. (2001), p. 52
  84. ↑ Smith, Martin, "Bitter rivals do battle", The Daily Telegraph, 15 April 2008. Hentet 24 June 2010.
  85. ↑ Stone, Simon, "Giggs: Liverpool our biggest test", Manchester Evening News, 16 September 2005. Hentet 31 March 2010.
  86. ↑ "Interview: Ryan Giggs", Football Focus, 22 March 2008. Hentet 22 March 2008.
  87. ↑ "Liverpool v Manchester United preview", Sky Sports. Hentet 24 June 2010.
  88. ↑ Rohrer, Finlo, "Scouse v Manc", BBC Sport, 21 August 2007. Hentet 24 June 2010.
  89. ↑ "Wembley to act over spitting", The Independent, 13 May 1996. Hentet 17 January 2009.
  90. ↑ "Smith ambulance attack condemned", BBC Sport, 26 February 2006. Hentet 24 June 2010.
  91. ↑ "Smith: I'd go to Man Utd", Daily Mail, 11 May 2004. Hentet 25 June 2010.
  92. ↑ Dunning (1999), p. 151
  93. ↑ "Rivalry Uncovered!" (PDF). Football Fans Census. http://www.footballfanscensus.com/issueresults/Club_Rivalries_Uncovered_Results.pdf. Hentet 25 July 2007. 
  94. ↑ "The Power of Brands" (PDF). SoccerEx. Q1 2009. http://www.brandfinance.com/Uploads/pdfs/SXB_issue3_p18-23.pdf. Hentet 20 June 2010. 
  95. ↑ "Real Madrid becomes the first sports team in the world to generate €400m in revenues as it tops Deloitte Football Money League", Deloitte, 2 March 2010. Hentet 22 June 2010.
  96. ↑ 96,0 96,1 Hamil (2008), p. 116
  97. ↑ Hamil (2008), p. 124
  98. ↑ Hamil (2008), p. 121
  99. ↑ "Beckham fever grips Japan", BBC Sport, 18 June 2003. Hentet 20 June 2010.
  100. ↑ Hamil (2008), p. 120
  101. ↑ Hamil (2008), p. 122
  102. ↑ 102,0 102,1 Ducker, James, "Manchester United show financial muscle after signing record £80m shirt contract", The Times, 4 June 2009. Hentet 9 July 2010.
  103. ↑ "Oilinvest to renegotiate Juventus sponsorship", SportBusiness (SBG Companies), 7 September 2006. Hentet 28 May 2007.
  104. ↑ "Man Utd sign £56m AIG shirt deal", BBC News, 6 April 2006. Hentet 24 June 2010.
  105. ↑ "Manchester United announce £80 million sponsorship deal with Aon", The Times, 3 June 2009. Hentet 9 July 2010.
  106. ↑ "Admiral: Heritage". Admiral Sportswear. http://www.admiralsportswear.com/heritage.htm. Hentet 11 July 2010. 
  107. ↑ Devlin (2005), p. 148
  108. ↑ Hamil (2008), p. 127
  109. ↑ "Man Utd in £300m Nike deal", BBC News, 3 November 2000. Hentet 24 June 2010.
  110. ↑ Wachman, Richard, "Manchester United fans call on corporate sponsors to back fight against Glazers", The Guardian, 24 April 2010. Hentet 14 July 2010.
  111. ↑ Bartram, Steve, "Club confirms squad numbers", ManUtd.com (Manchester United), 13 August 2010. Hentet 13 August 2010.
  112. ↑ "First Team". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={91EA3BE2-963A-4BAB-802C-F46A0EF3FCA3}&page=1. Hentet 1 September 2010. 
  113. ↑ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet captainsept
  114. ↑ 114,0 114,1 114,2 114,3 114,4 "Newton Heath and Manchester United Captains". Manchester United Museum information sheets (Manchester United). June 2009. 
  115. ↑ "Munich remembered", BBC Sport, British Broadcasting Corporation, 4 February 2008. Hentet 10 April 2010.
  116. ↑ "Keane leaves Man United", ESPNsoccernet, ESPN Internet Ventures, 18 November 2005. Hentet 10 April 2010.
  117. ↑ (Engelsk) Endlar, Andrew. "The Website of Dreams". StretfordEnd.co.uk. http://www.stretfordend.co.uk/. Hentet 2011-05-17. 
  118. ↑ (Engelsk) Theresa Towle (May 2005). "United abandons women’s football" (PDF). United Shareholder. ShareholdersUnited. pp. pp.10–11. http://www.joinmust.org/news/newsletter/UnitedShareholder26.pdf. Hentet 2007-05-28. 
  119. ↑ Red Football Shareholder Limited: Group of companies' accounts made up to 30/06/09. Downloaded from Companies House UK
  120. ↑ Gardner, Neil, "Martin Edwards voices concerns over Manchester United's future", The Times, 8 October 2009. Hentet 11 June 2010.
  121. ↑ 121,0 121,1 121,2 121,3 "Reds appoint new director", ManUtd.com (Manchester United), 21 February 2007. Hentet 11 June 2010.
  122. ↑ "Manchester United set to announce massive profit", The Times, 7 January 2008. Hentet 11 June 2010.
  123. ↑ Chapelar, James, "Architect of Glazer takeover joins Manchester United board", Crain's Manchester Business, 31 March 2008. Hentet 11 June 2010.
  124. ↑ "Who are the directors of Manchester United", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  125. ↑ "Reds' new Club Secretary", ManUtd.com (Manchester United), 20 December 2009. Hentet 22 December 2009.
  126. ↑ Collins, Patrick, "PATRICK COLLINS: How long before the Newcastle clowns get their own show on YouTube", Daily Mail, 3 October 2009. Hentet 11 June 2010.
  127. ↑ "Manchester United appoint Bryan Robson as global ambassador", The Times, 20 March 2008. Hentet 11 June 2010.
  128. ↑ "Managers: Sir Alex Ferguson". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={A92398BD-4211-402B-B90A-BF0DE2924904}&teamid=1453&bioid=91976. Hentet 11 June 2010. 
  129. ↑ "Coaching Staff: Mike Phelan". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/publish.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&teamid=1454&section=search&bioid=91972. Hentet 11 June 2010. 
  130. ↑ "Coaching Staff: René Meulensteen". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/publish.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&teamid=1454&section=search&bioid=91973. Hentet 11 June 2010. 
  131. ↑ "Coaching Staff: Eric Steele". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/publish.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&teamid=1454&section=search&bioid=93370. Hentet 11 June 2010. 
  132. ↑ "Coaching Staff: Richard Hawkins". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&bioid=93882&section=search&page=1. Hentet 11 June 2010. 
  133. ↑ "Coaching Staff: Mick Clegg". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/publish.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&teamid=1454&section=search&bioid=93431. Hentet 11 June 2010. 
  134. ↑ (Engelsk) "Anatomy of the United Bench". Inside United (195): pp.18–19. October 2008. "Richard Hawkins has the fascinating title of 'head of human performance'. He works with the sports science team at Carrington, helping the players reach peak physical performance.". 
  135. ↑ "Coaching Staff: Ole Gunnar Solskjær". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&bioid=93882&section=search&page=1. Hentet 11 June 2010. 
  136. ↑ "Joyce lauds returning duo", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  137. ↑ "Interview: Jim Lawlor", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  138. ↑ "Papers: Reds in for keeper", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  139. ↑ "Coaching Staff – Brian McClair". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/publish.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&teamid=1454&section=search&bioid=91971. Hentet 11 June 2010. 
  140. ↑ "Roy wants magic", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  141. ↑ "Reds appoint new club doctor", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  142. ↑ "Rooney undergoes scan on broken foot", ManUtd.com (Manchester United). Hentet 11 June 2010.
  143. ↑ "Coaching Staff – Rob Swire". ManUtd.com (Manchester United). http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={3AAACB2A-0D97-4B70-B013-4A6844658E17}&bioid=92032&section=search&page=2. Hentet 11 June 2010. 
  144. ↑ Premier League tog over i stedet for Første Division, som den højest liggende liga i ligasystemet i England i 1992.
  145. ↑ Første Division var den højest liggende liga i ligasystemet i England indtil Premier League kom til i stedet for i 1992, hvor den blev den andenhøjset liggende liga. Den er nu kendt som Football League Championship.
  146. ↑ Anden Division var den andenhøjst liggende liga i ligasystemet i England indtil Premier League kom til i stedet for Første Division, hvor den blev den tredjehøjset liggende liga. Den er nu kendt som Football League One.
  147. ↑ (Engelsk) "Trophy Room". ManUtd.com. 2007. http://www.manutd.com/default.sps?pagegid={EE4D6083-FCB8-4FAB-A765-75E2B0F4B4E0}. Hentet 2007-05-28. 

Eksterne links [redigér]

Officiel [redigér]

Uafhængige mediesider [redigér]

Fansider [redigér]

s·d·r
Manchester United F.C.
Spillere • Managere • Reserver & Akedami • Statistikker • Hædere • Nuværende sæson
Historie
München-ulykken
Hjemmestadion
Træningsområde
Rivaliseringer
Relaterede artikler: Glazers overtag • MUTV
s·d·r
Premier League
2012-13
Tidligere klubber
Sæsoner
Category Commons

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Manchester_United_F.C.&oldid=7149866"