Københavns Lufthavn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Københavns Lufthavn, Kastrup | |||
|---|---|---|---|
| IATA: CPH - ICAO: EKCH | |||
| Lufthavnstype | Offentlig | ||
| Drives af | Københavns Lufthavne A/S | ||
| Adresse | {{{adresse}}} | ||
| Sted | København | ||
| Højde OHO | 5 m (16 fod) | ||
| Koordinater | |||
| Hjemmeside | CPH.dk | ||
| Landingsbaner | |||
| Retning | Længde | Overflade | |
| Meter | Fod | ||
| 04L/22R | 3.600 | 11.811 | Asfalt |
| 04R/22L | 3.300 | 10.827 | Asfalt |
| 12/30 | 2.800 | 9.186 | Asfalt/Beton |
| {{{Bane4Retning}}} | {{{Bane4LængdeM}}} | {{{Bane4LængdeF}}} | {{{Bane4Overflade}}} |
| {{{Bane5Retning}}} | {{{Bane5LængdeM}}} | {{{Bane5LængdeF}}} | {{{Bane5Overflade}}} |
| {{{Bane6Retning}}} | {{{Bane6LængdeM}}} | {{{Bane6LængdeF}}} | {{{Bane6Overflade}}} |
Københavns Lufthavn, Kastrup (IATA-lufthavnskoden er CPH, ICAO-lufthavnskoden er EKCH) er Danmarks største lufthavn. Den blev grundlagt i 1925 som Kastrup Lufthavn. Navnet Kastrup er afledet af mandsnavnet Karl, der var meget utbredt som personnavn i ældre dansk. [1] Den er beliggende i Tårnby Kommune på Amager, 8 kilometer sydøst for Københavns centrum. Det officielle navn er fortsat Københavns Lufthavn, Kastrup, som adskiller den fra Roskilde Lufthavn, hvis officielle navn er Københavns Lufthavn, Roskilde.
I 2007 havde lufthavnen 21,4 millioner passagerer, hvilket er en stigning på 2,5 % i forhold til året før. Det er dermed den største i hele Øresundsregionen, den største i Norden og nummer 17 i Europa[2]. Scandinavian Airlines System anvender Københavns Lufthavn som én af sine primære lufthavne. Yderligere 63 flyseslskaber flyver fra lufthavnen til i alt 111 destinationer[3].
I dag består lufthavnen af tre nye terminaler: Terminal 1 til indenrigsflyvninger og terminal 2 og 3 til udenrigsflyvninger. Rygning er ikke længere tilladt inden i lufthavnen men der sælges stadigvæk tobak. Selv de små effektive rygekabiner er blevet nedtaget og det er heller ikke mulighed for at gå udenfor, som det kendes fra eksempelvis Schiphol lufthavn i Amsterdam der også er røgfri.
Den oprindelige terminalbygning "Træslottet" blev i 1939 erstattet af en ny terminal tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, hvorefter navnet blev ændret fra Kastrup Lufthavn til Københavns Lufthavn. Den bevaringsværdige bygning blev 17.-19. september 1999 flyttet 3,8 kilometer til lufthavnens vestlige område for at gøre plads til nye udvidelser mod øst. I tilknytning til den nye placering er man nu ved at genopføre en flyhangar i træ.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Terminaler
[redigér] Terminal 1
Terminal 1, opført 1969, består af syv sammenbyggede pavillioner og kaldes derfor også "De syv små hjem". Nyeste tilbygning hertil, Hal 6, tegnet af KHR arkitekter, blev indviet i 1989. Udvides med til ny tilgang til de andre terminale, som blev åbnet i oktober 2006.
Alle indenrigsfly bruger terminal 1:
[redigér] Terminal 2
Terminal 2 blev opført i 1964 og fungerede udelukkende som udenrigsterminal for samtlige flyafgange fra Københavns Lufthavn indtil 1999, hvor Terminal 3 blev indviet. I forbindelse med opførelsen af Terminal 2 fik Københavns Lufthavn også vartegnet De fire Vinde.
Terminal 2 bruges af følgende:
- Adria Airways (Ljubljana)
- Aeroflot (Moscow-Sheremetyevo)
- AirBaltic (Kaliningrad, Riga, Vilnius)
- Air Berlin (Berlin-Tegel, Düsseldorf, Palma de Mallorca)
- Air France (Paris-Charles de Gaulle)
- beflyves af Brit Air (Lyon, Strasbourg)
- Air Greenland (Kangerlussuaq, Narsarsuaq)
- Atlantic Airways (Færøerne)
- British Airways (London-Heathrow)
- B&H Airlines (Sarajevo) (starter 4 Maj)
- Brussels Airlines (Bruxelles)
- Bulgaria Air (Sofia)
- Bulgarian Air Charter (Bourgas, Varna)
- Cimber Sterling (Alicante, Athens, Barcelona, Basel/Mulhouse [stopper 8 Maj], Burgas [starter 24 Maj], Chania [starter 21 Maj], Edinburgh, Florence, London-Gatwick, Malaga, Montpellier [starter 22 May], Napoli, Newcastle [stopper 8 Maj], Nice, Norrköping, Palma de Mallorca [starter 21 Maj], Rom-Fiumicino, Split [starter 22 Maj], Venice-Marco Polo, Wroclaw
- Continental Airlines (Newark)
- Croatia Airlines (Zagreb)
- Czech Airlines (Prag)
- Delta Air Lines (Atlanta)
- easyJet (Berlin-Schönefeld, London-Stansted, London-Gatwick, Milano)
- Finnair (Helsinki)
- Iberia Airlines (Malaga Madrid)
- Iceland Express (Akureyri, Reykjavik, Egilsstadir)
- Iran Air (Tehran-Mehrabad)
- Israir (Tel Aviv)
- Jat Airways (Belgrade)~
- Jet Air (Bydgoszcz)-Poland Central Airport
- KLM Royal Dutch Airlines (Amsterdam)
- LOT Polish Airlines (Warszawa)
- Malév Hungarian Airlines (Budapest, Balaton)
- Middle East Airlines (Beirut)
- MyTravel Airways
- Norwegian Air Shuttle (Alicante, Amsterdam, Budapest, Edinburgh, Faro, Heraklion [starter 2 Maj], Krakow, London-Gatwick, Malaga, Nice, Oslo-Gardermoen, Palma de Mallorca, Paris-Orly, Pisa, Prag, Split [starter 2 Maj], Stockholm-Arlanda)
- Novair
- Ostfriesische Lufttransport (Bremen)
- Onur Air (Istanbul, Antalya)
- Pakistan International Airlines (Islamabad, Lahore, Oslo)
- Pegasus Airlines (Istanbul-Sabiha Gökcen, Konya)
- Rossiya Airlines (St. Petersburg)
- SkyEurope (Bratislava, Budapest, Prag)
- Sun D'Or (Tel Aviv)
- Swiss International Air Lines (Zürich)
- Syrian Arab Airlines (Damaskus)
- TAP Portugal (Lissabon)
- Transavia.com (Alghero [starter 23 Juni], Athen [starter 24 Maj], Barcelona, Chania [starter 21 April], Faro, Innsbruck, Las Palmas de Gran Canaria, Malaga, Montpellier [starter 21 Maj], Napoli [starter 21 April], Nice, Palma de Mallorca, Pisa [starter 21 Maj], Rom-Fiumicino, Salzburg, Tenerife-South)
- Turkish Airlines (Ankara, Istanbul-Atatürk, Kayseri, Konya)
[redigér] Terminal 3
Lufthavnens nyeste terminal, Terminal 3, blev opført i 1998. Udover at være flyterminal, fungerer den også som jernbanestation for fjerntogsrejsende, der skal andre steder hen i Danmark eller til Sverige via Øresundsbron. Siden oktober 2007 har det også været muligt at køre med Metroen til Terminal 3, der har endestation i den nordlige ende af terminalen, der føres af Københavns Lufthavn selv. Terminal 3 bruges som primærterminal af SAS og de fleste andre selskaber der handles af SAS Ground Services, mens andre udenrigsflyvninger foregår fra Terminal 2.
P.t. flyver følgende fra terminal 3:
- Austrian Airlines (Wien)
- Blue1 (Helsinki)
- bmi
- beflyves af bmi regional (Edinburgh, Leeds, Glasgow)
- Estonian Air (Tallinn)
- Icelandair (Reykjavik)
- Lufthansa (Frankfurt, München)
- Scandinavian Airlines System (Aberdeen, Amsterdam, Athen, Bangkok, Beijing, Bergen, Berlin-Tegel, Birmingham, Bruxelles, Bucharest, Chicago-O'Hare, Delhi [fra oktober 2008], Dublin, Düsseldorf, Frankfurt, Gdansk, Geneve, Göteborg, Hamborg, Hannover, Helsinki, Kangerlussuaq, Kristiansand, London-City Airport, London-Heathrow, Madrid, Manchester, Milano-Linate, Milano-Malpensa, Moskva-Sheremetyevo, München, New York-Newark, Nice, Oslo, Palanga, Paris-Charles de Gaulle, Poznan, Prag, Pristina, Rom-Fiumicino, Skt. Petersborg, Seattle-Tacoma, Stavanger, Stockholm-Arlanda, Stuttgart, Tokyo-Narita, Turku, Venedig, Warszawa, Wien, Washington-Dulles, Zürich)
- beflyves af Cimber Air (Arvidsjaur [sommer], Köln/Bonn, Jönköping, Luxembourg, Lyon, Norrköping, Nürnberg, Tampere)
- Singapore Airlines (Singapore)
- Skyways Express (Karlstad, Linköping, Örebro, Norrköping)
- Spanair (Alicante, Barcelona, Madrid, Málaga, Palma de Mallorca)
- Thai Airways International (Bangkok)
- Widerøe (Sandefjord, Stavanger, Trondheim)
Både den vingeformede ankomstbygning og Hotel Hilton Copenhagen Airport (2001) er tegnet af Vilhelm Lauritzen A/S. Arkitektfirmaet Holm & Grut A/S står bag Finger A (1995) og Finger C (2001). Det nye kontroltårn er opført for Naviair af et konsortium bestående af Vilhelm Lauritzen A/S, rådgivende ingeniører Moe og Brødsgaard samt entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn. Tårnet blev taget i operationel brug 29. december 2007. Flyselskaber og de rejsende betjenes i dag af to handlingselskaber: Novia, samt SAS Ground Services Denmark A/S (SGS). Handlingselskabet Nordic Aero gik konkurs juli 2008, og handlingselskabet Menzies Aviation Denmark gik konkurs i oktober 2008.
[redigér] CPH Swift
| Fremtidig bygning Denne artikel omhandler en bygning der er under opførelse. Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige. |
I okotber 2008 offentliggjorde Københavns Lufthavne A/S, at man for at tiltrække flere lavprisselskaber og tilbyde billigere billetter vil opføre endnu en terminal, kaldet CPH Swift. Terminalen vil blive opført i forlængelse af Finger D og vil i første omgang have en kapacitet på 6 mio. passagerer. Terminalen tegnes af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og planlægges indviet i 2010.[4]
[redigér] Ejerskab
Københavns Lufthavn ejes/drives af selskabet Københavns Lufthavne A/S der også driver Roskilde Lufthavn. Selskabet er delvist statsejet, største aktionær er australske Macquarie Airports (52,4%).
Indflyvningskontrollen udføres af Naviair.
[redigér] Spotting
Ved Flyvergrillen har man godt udsyn over lufthavnen, et andet godt sted at "spotte" er Kystvejen.
[redigér] Fugle og fly
Kombinationen af fugle og fly resulterer i gentagne tilfælde af kollisioner (betegnet bird strikes) af ofte mindre omfang, som dog i enkelte tilfælde indebærer efterfølgende nødlanding (evt. efter at flyene forinden er tvunget til at kaste store mængder flybenzin over havområder). Forekomsten af store fuglebestande i flere vådområder i nærheden af Københavns Lufthavn medfører en konstant årvågenhed fra lufthavnens korps af fugle spottere kombineret med forskellige former for aktiv indsats [5]. Beliggenden af eksempelvis Saltholm, som er et af nærområdets største og mest betydningsfulde fuglereservater har resulteret i anvendelse af en regulering af specielt mågebestanden på Saltholm siden midten af 1970'erne.
[redigér] Se også
[redigér] Noter og referencer
- ↑ Kristian Hald: Personnavne i Danmark - oldtiden (s. 62), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974
- ↑ Engelsk Wikipedia
- ↑ Koncernårsrapport for Københavns Lufthavne A/S, s. 8
- ↑ Fakta om CPH Swift
- ↑ Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser - Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006
[redigér] Ekstern henvisning
| Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
|
|||||||


