Frederic Leighton

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Sir Frederick Leighton (3. december 1830 i Scarborough, Yorkshire - 25. januar 1896 i London) vare en engelsk maler og billedhugger.

Hans uddannelse var meget alsidig. Allerede 11 år gammel lærte han kunst i Rom under Meli, nogle år senere studerede han i Firenze under Bezzuoli, men desuden søgte han også uddannelse i Berlin, Bryssel, Paris og Frankfurt a.M., hvor han kom under stærk, i koloristisk henseende næppe heldig, påvirkning fra Steinle, og under et senere 4 års studieophold i Paris sluttede han sig nøje til Ary Scheffer og Robert Fleury.

Hans første betydeligere arbejde var »Cimabue træffer den unge Giotto« (1847); med det store »Cimabues Madonna føres i Procession« (1852—55), der blev købt af Dronningen (nu i Buckingham-Palace), grundedes hans Ry, der fulgte hans senere Arbejder, hvis Emner især er hentede fra Mytologien og Biblen, men bl. a. ogsaa omhandler sydlandsk Folkeliv (L. foretog flere større Rejser til Orienten).

Til hans kendteste Malerier hører »Romeo og Julie« (1858), »Odalisk« (1862), »Orfeus og Euridike«, »Pastorale«. »Dante i Landflygtighed«, »Gyldne Timer« (1864), »Venus afklæder sig« (1867), »Den forladte Ariadne« (1868), »Dafneforia«, »Nausikaa«, »Fryne i Eleusis« (1882) og »Andromeda«. Endvidere udførte han Fresker for South-Kensington-Museet og adskillig Skulptur, saaledes den dygtig gennemførte Statue, »Atlet, der kæmper med en Slange« (et Eksemplar i Glyptoteket i Kbhvn), Arbejder til et Monument for Mrs. Browning i Firenze og en Del Statuetter i Gips, der tjente ham som Studier, særlig i Henseende til Draperiet, for Figurer i hans Malerier. Allerede dette karakteriserer den Omhu, hvormed L. gik til Værks i sin Kunst. Denne gør et lærd og reflekteret Indtryk baade i Tankeindhold og teknisk Gennemarbejdelse; der er »stor Stil« over den, men den mangler Inspirationen og den stærke Oprindelighed.

Imidlertid er L. blevet stærkt fejret i sit Land. Efter af være blevet Medlem 1866, Præsident 1879 for Akademiet, udnævntes han 1885 til Raronet, 1896 til Pair, en Værdighed, der ingen Sinde tidligere var blevet en eng. Maler til Del. Efter L.’s Død er hans Bolig blevet omdannet til et Museum; det indeholder over 1100 Malerier, Tegninger og Studier af ham.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.