Glykobiologi

Glykobiologi er en biologisk/biokemisk disciplin, som beskæftiger sig med strukturen og funktionen af glykokonjugater, dvs. molekyler, der indeholder kulhydrat. Glykobiologiens hovedområde er makromolekyler, hvor kulhydrat udgør en del af strukturen og er bestemmende eller medbestemmende for funktionen. Hvor genernes molekyle DNA har 4 nukleotider og proteiner har 20-22 aminosyrer med begrænsede muligheder for binding, har sacchariderne myriader af kombinationsmuligheder, der medfører en stor mangfoldighed af mulige kemiske strukturer.

Glykobiologi omfatter også studiet af dannelsen og nedbrydningen af molekyler, der indeholder kulhydrat, bl.a. enzymer, der indgår i disse processer, samt andre molekyler, der binder sig til molekyler, der indeholder kulhydrat, som f.eks. lektiner som MBP. Glykobiologien omfatter både de normale funktioner og sygdomsmekanismerne, når det går galt på det molekylære niveau.

Glykokonjugater

• Glykolipider som blodtypemolekyler og bakteriernes lipopolysakkarid, LPS
• Alkaloider som solanin
• Glykoproteiner
  • blodproteinerne, som f.eks. immunglobulinerne
  • membranproteiner, som f.eks. receptorer og NCAM
• Glykosider som steviolglykosiderne

Monosakkarider

Uddybende artikel: Kulhydrat.

Byggestenene til oligosakkarider, polysakkarider, glykokonjugater og andre makromolekyler er monosakkarider

• • glukose
  • fruktose
  • fucose
  • galaktose
  • mannose
  • xylose
  • n-acetylgalactosamin
  • n-acetylglucosamin
  • sialinsyre, n-acetylneuraminsyre
  • sucrose
  • maltose
  • laktose

Eksterne henvisninger

• Nyt stjerneforskningscenter vil afkode livets tredje sprog - sukker. Sukkercenter, Københavns Universitet
• GLYCOBIOLOGY. Oxford Journals
• Essentials of Glycobiology
• MIT: The Consortium for Functional Glycomics (CFG) is a large research initiative funded by NIGMS to understand the role of carbohydrate-protein interactions at the cell surface in cell-cell communication