Lignin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Lignin af latin lignum = "træstof", "ved". Lignin virker – populært sagt – som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern".

Lignin er en biologisk polymer, der giver de træagtige planter beskyttelse mod angreb fra svampe, bakterier og vira. Lignin er et stort og uhyre komplekst makromolekyle, som under det sidste syntesetrin dannes fra tre forskellige fenylpropanoider: coniferylalkohol, sinapylalkohol og 4-kumarylalkohol. Et kompliceret enzymatisk system katalyserer oxidationen af disse tre enheder, hvorved de omdannes til reaktive fenoxylradikaler, som polymeriserer til den resulterende ligninstruktur. Det er omdebateret, hvorvidt denne struktur er ordnet, idet nogle enzymtyper (eng.: "dirigent" proteins) vides at kunne påvirke måden to sådanne coniferylalkohol radikaler kan kobles sammen på. Ligninmolekyler er krydsforbundne strukturer (æter- og C-C-bindinger) med molekylvægte på omkring 10.000 amu (atommasseenhed).

Lignin er det mest almindelige, organiske stof næst efter cellulose. Stoffet er en vigtig bestanddel af alt ved, hvor det fungerer som fyldstof og afstivning i døde celler. Derfor er træernes kerneved også langt rigere på lignin end det levende splintved. I visse tunge træsorter er alle hulrum opfyldt med dette stof, sådan at massefylden er større end vands. Lignin findes også i de afstivende dele af urteagtige planter, dvs. stauder og enårige, hvor det har samme funktion som i træer og buske. Lignin, som isoleres fra planter, er brunfarvet og uopløselig i vand.

De tre nævnte monomerer findes i nogenlunde ligelig blanding i ligninet hos de dækfrøede planter, hvorimod lignin fra de nøgenfrøede mest består af coniferylalkohol og en mindre mængde 4-kumarylalkohol. Med hvidrådsvampene som en undtagelse er det kun de færreste organismer, der kan klare at nedbryde lignin. Det gælder både dem, der angriber levende planter, og nedbryderne, som omsætter dødt materiale. Derfor er ligninet også det vigtigste råmateriale ved dannelsen af den holdbare, sortfarvede del af humus.

Det er betydningsfuldt, at lignin er vanskeligt at nedbryde for svampe, for på den måde giver det vedplanternes stammer og grene stor holdbarhed. Desuden har lignin stor trykstyrke, og det er den, som er baggrunden for, at visse træer kan blive op til 110 m høje uden at synke sammen under egen vægt.