Haim Bar-Lev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Haim Bar-Lev
Haim Bar-Lev, 1948
Personlige detaljer
Født 16. november 1924
Wien, Østrig
Død 7. maj 1994
Tel Aviv, Israel
Nationalitet Israelsk
Politisk parti Arbejderpartiet
Medlem af Knesset 1977-1992
Minister for handel og industri 5. marts 1972 - 20. juni 1977
Minister for udvikling 10. marts 1974 - 3. juni 1974
Minister for indre sikkerhed 13. september 1984 - 15. marts 1990
Ambassadør i Rusland 1992-1994
Militærtid
Troskab Palmach
Britiske hær
Haganah
Israel
Værn Hæren
Tjenestetid 1942 - 1973
Rang Løjtnant
oberst
generalmajor
Direktør for operationer
stabschef
Slag/krige Israels uafhængighedskrig
Suezkrigen
Seksdageskrigen
Yom Kippur krigen

Haim "Kidoni" Bar-Lev (hebraisk:חיים בר-לב), født Chaim Brotzlewsky 16. november 19247. maj 1994) var israelsk officer helt fra tiden inden Israel blev grundlagt, og han blev senere general og israelsk minister.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Bar-Lev blev født i Wien i Østrig i 1924 og emigrerede til det britiske Palæstina mandatområde i 1939. Fra 1942 til 1948 gjorde Bar-Lev tjeneste i forskellige jødiske militærenheder såsom Palmach. Han blev pilot og faldskærmsudspringer, hvilket senere hjalp ham ved udviklingen af disse militære våbenarter inden for det israelske forsvar.

I 1946 sprængte Bar-Lev Allenby-broen ved Jeriko for at forhindre arabiske militssoldater i Transjordanien i at trænge ind i jødiske byer vest for Jordan-floden.

  • Under Israels uafhængighedskrig i 1948 var Bar-Lev oberst og leder af 8. mekaniserede bataljon i Negev brigaden, som kæmpede i det nordlige Sinai.
  • Under Suezkrigen i 1956 havde oberst Bar-Lev kommandoen over 27. pansrede brigade, som erobrede Gaza, hvorefter den drejede mod sydvest og nåede Suezkanalen.
  • Fra 1962 var han øverstkommanderende for Nordkommandoen. Senere blev han operationsdirektør inden for det israelske forsvar.

Under Seksdageskrigen i 1967 var han vicestabschef for det israelske forsvar. I slutningen af 1968 godkendte han generalmajor Adans forslag om, at der skulle etableres en høj sandvold langs den østlige side af Suezkanalen for at forhindre ægyptisk militær i at kunne observere israelske stillinger langs kanalen. Bag denne sandvold blev der bygget en række faste stillinger. Stillingen blev kendt som Bar-Lev-linjen.

Mellem 1968 og 1971 fungerede Bar-Lev som chef for generalstaben i det israelske forsvar, hvilket gjorde ham til den højest rangerende officer.

I 1971, mens han var militærattaché i Uganda, koordinerede Bar Lev den hemmelige israelske støtte til Idi Amins kup, som afsatte Milton Obote[1].

Under Yom Kippur krigen i oktober 1973 blev han – selv om han var pensioneret fra hæren og fungerede som minister for handel og industri – kaldt tilbage til aktiv tjeneste af premierminister Golda Meir for at erstatte Shmuel "Gorodish" Gonen som chef for sydkommandoen, der forsvarede Sinai. Bar-Lev spillede en afgørende rolle i krigen. Indtil han blev udpeget, var sydfronten i kaos i en grad, så den nær var brudt sammen, og Gonen viste sig ude af stand til effektivt at styre situationen. Bar-Lev tog straks kommandoen og arbejdede på at stabilisere fronten. Hans politiske og forhandlingsmæssige evner viste sig også at være nyttige til at styre generalerne i felten, som var i strid med hinanden, da de havde modstridende holdninger om, hvorledes krigen i syd skulle føres. Den effekt, som Bar-Levs ankomst havde på det kaotiske hovedkvarter på sydfronten, blev beskrevet af Gorodishs næstkommanderende, Uri Ben-Ari, i et vidneudsagn til den israelske militærhistoriske afdeling:

Citat Bar-Lev bragte os alle til ro. Endelig var der en følelse af, at vi havde en rigtig leder som chef. Denne følelse spredtes blandt os og senere også i radioerne på slagmarken. Det lykkedes også for Bar-Lev at få Gorodish til at falde til ro. Inden hans ankomst bestod generalstabsmøder af højrøstet råben fra Gorodishs mund. Bar-Lev indførte ordentlige arbejdsrutiner. Ingen udfordrede hans autoritet. Landet skylder ham meget. "Dovaleh" blev igen et rigtigt krigsrum - afdelingsbaseret. Ingen, som ikke hørte hjemme der, fik adgang. Alvoren sænkede sig over krigsrummet. Generalstabsofficererne gik over til at passe deres opgaver i velorganiseret skiftearbejde. Selv Arik Sharons stemmeføring ændrede sig, da Bar-Lev ankom. Citat

Bar-Lev forblev minister for handel og industri, indtil regeringen blev besejret ved valget og blev erstattet af Likud under ledelse af Menachem Begin i 1977. Fra 1977 til 1984 fungerede han som generalsekretær for partiet og som medlem af Knesset. Da Arbejderpartiet deltog i en national samlingsregering fra 1984 til 1990, fungerede Bar-Lev som minister for indre sikkerhed og medlem af regeringens koordinationsudvalg. Han trak sig tilbage fra Knesset ved valget i 1992. I 1992-1994, under den anden Rabin regering, fungerede Bar-Lev i Moskva som Israels ambassadør i Rusland.

Han døde i Tel Aviv den 7. maj 1994.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Revealed: how Israel helped Amin to take power", The Independent, 17 August 2003