Havgrotte
En havgrotte er en grotte, der primært er blevet dannet af havets bølger. Den primære proces, der er involveret i dannelsen, er erosion. Havgrotter findes i hele verden og dannes langs kystlinjer med porøse klippeformationer. Nogle af de største havgrotter findes langs Norges kyst,[betvivles] men er nu mere end 30 m over havniveau.[1][behøver bedre kilde]
Nogle af de bedst kendte havgrotter findes i Europa, og disse tæller bl.a. Fingal's Cave på øen Staffa i Skotland, der er 70 m lang, og Den Blå Grotte i Capri, Italien, der er kendt for sin blå farve.
Indtil 2013 var de størst kendte havgrotter beliggende langs USA's kyst, på Hawaii og på Shetlandsøerne, men i 2013 undersøgte man Matainaka Cave langs Otago-kysten på New Zealands Sydø, og det blev konstateret, at havgrotten havde en længde på 1,5 km og derved verdens længste.[2] Et andet kompleks på Bethells Beach på New Zealands Nordø blev samme år fundet at have en længde på omkring 1 km.[3]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Sjöberg, Rabbe (1988). "Coastal Caves Indicating Preglacial Morphology in Norway". Cave Science, the Transactions of the British Cave Research Association. 15 (3): 99-103.
- ^ Barth, N (oktober 2013). "Caversham Caves, New Zealand: Breaking the Sea Cave Paradigm". NSS News. 71 (10): 4-14.
- ^ Crossley, P. (december 2013). "Bethells Beach Sea Caves". Tomo Times (Journal of the New Zealand Speleological Society). 190: 8.
