Kystlaguner og strandsøer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger. Ved benævnelsen lagune sigtes til større vandområder, ved strandsøer til mindre.

Blandt de større og mere kendte laguner kan nævnes Frisches haff og Den Kuriske lagune (tysk: Kurisches haff), hvor Wisła og Nemunas udmunder. Laguner, som indgår i floddeltaer, bliver med tiden fyldt med flodernes sand og slam, og de bliver derfor efterhånden til lavt, fladt land, gennemskåret af forgrenede flodarme.

Saltholdigheden i strandsøer kan veksle meget beroende på nedbør, fordampning, tidvis tilførsel af havvand under storm.

Kystlaguner er en prioriteret naturtype i Natura 2000-projektet

Forudsætninger[redigér | redigér wikikode]

Strandsøer forekommer på steder langs kysten, hvor havet aflejrer materialer med mere stillestående vand. Større laguner udvikler sig, hvor en tidligere fjord afskæres helt fra havet af en sandodde eller barriere, der kan gro til.[1]

Plantevækst[redigér | redigér wikikode]

Blandt vækster fundet i tilknytning til strandsøer kan nævnes arter af vandstjerne, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strand-vandranunkel, korsandemad, tagrør, krebseklo, dunhammer og stor najade.

Dyreliv[redigér | redigér wikikode]

Af bløddyr, der lever i strandsøer, kan nævnes børsteorme, hjuldyr og krebsdyr.

Blandt fugle, der lever ved strandsøer, kan nævnes skeand og spidsand.[2]

Forekomster i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Blandt danske lagunesøer kan nævnes Grønnestrand, Sønderup vejle, Kås sø, Kelstrup sø, Ørslevkloster Sø, Fiilsø, Strandsø Rømø, Bankelsø, Hellesø, Hartsø, Bøjden Nor, Knudshoved, Flægen, Tybrind vig, Søndersø, Drejø, Avernakø, Piledyb, Tryggelev nor, Klisenor, Keldsnor, Dybesø, Flyndersø, Geller odde, Lejodde, Omø sø, Arresø, Even sø, Busemarke sø.[3]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Ferdinand, s. 67
  2. Ferdinand, s. 62
  3. Ferdinand, s. 69

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)