Boblerev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Boblerev er en revtype og naturtype, som bobler af metangas. Det er undersøiske formationer forårsaget af udstrømmende metangas, som gør revet hårdt som cement. [1]

Indholdsfortegnelse

Dannelsesforhold [redigér]

Boblerevene er opstået ved, at metangas fra undergrund er boblet op og ved en kemisk proces har kittet kalk og sand sammen til cement formet som rør og og klipper. Gasforekomsterne i Kattegat er meget lokale og findes i sandlommer ca. 80-100 m under overfladen. Metangassen stammer sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale i aflejringer fra istiden.[2] Strukturerne kan sammenlignes med de såkaldte black smokers af vulkansk oprindelse på større havdybder, selvom de grundlæggende kemiske og fysiske processer er forskellige.

Plantevækst [redigér]

Boblerevene er dækket af havplanter, farvestrålende søanemoner og sønelliker og fyldt med et rigt dyreliv.[1] [3] [4] [5] [2] Denne naturtype er unik for områderne omkring Danmark. I Europa er Danmark pt. det eneste sted, hvor der findes aktive boblerev. Muligvis er de bulgarske Pobiti Kamani stensøjler tidligere boblerev. [6] De danske boblerev er udpeget som habitatsområde af betydning for det europæiske fællesskab i habitatsdirektiv Natura 2000-netværk.

Geografisk udbredelse [redigér]

Boblerev findes i Kattegat bl.a. i nærheden af Tornquistzonen i et 40 km bredt bælte mellem Anholt, Læsø og Skagen (f.eks. ved vandoverfladen ved øgruppen Hirsholmene) – og på Store middelgrund mellem Gilleleje og Anholt. Nogle af dem har huller så store, at man kan svømme ind i dem.

Se også [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Kilder/referencer [redigér]

Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.