Henning Andersen (billedhugger)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henning Andersen
Født 3. maj 1944 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 26. december 2023 (79 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af Henry Luckow-Nielsen, Gottfred Eickhoff, Mogens Bøggild Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Billedhugger, tegner Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henning Arent Møller Andersen (født 3. maj 1944 i København, død 26. december 2023 i København, bisat fra Søndermarken Krematorium, Frederiksberg) var en dansk billedhugger og tegner. Han var søn af vinduespolerer Hartvig Jørgen Møller Andersen og hjemmehjælper Karen Margrethe Arent Sørensen[1].

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Som oplæg til Kunstakademiet modtog Henning Andersen undervisning på Frederiksberg Tekniske Skole hos billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen i årene 1960-1963. Uddannelsen blev fortsat efter optagelse på Kunstakademiets billedhuggerskoler hos professorerne Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild 1963-1969[1].

Kunstnerisk virke[redigér | rediger kildetekst]

Henning Andersens skulpturer og tegninger tog udgangspunkt i menneskeskikkelsen, og han videreførte, men bevægede sig videre ud fra den naturalisme, som akademitiden dannede grundlaget for[1]. Hans tidlige arbejder viste interessen for at skabe et samspil mellem det bevægelige organiske og geometriens statiske lovmæssighed. Kunsthistorikeren Dorthe Falcon Møller beskriver Henning Andersens arbejde sådan: Han har fortrinsvis koncentreret sig om figurer i bevægelse, men har ofte overskredet en naturalistisk fremstilling ved at skildre frit svævende menneskers forhold til et omgivende, fastlagt skulpturelt rum eller et rum defineret af indføjede, lagdelende plader. Hans figurer er almindeligvis nøgne og langlemmede, og hans motiver ofte mand-kvinde i akrobatiske stillinger med seksuelt indhold.[1]

Allerede i 1969 udstillede Henning Andersen som gæst på Den Frie Udstilling. Kunsthistorikeren Bente Scavenius anfører i sit værk om Den frie Udstilling, at anmelderen Bertel Engelstoft bemærker Henning Andersens små erotiske bronzer. Fra dette år stammer bronzeskulpturen Siddende kvinde, som tilhører Statens Museum for Kunst. [2]

Efter at have været gæst på Corner fra 1973, blev Henning Andersen i 1976 medlem og deltog i sammenslutningernes udstillinger såvel i indland som udland.[1] Dagbladene tog godt imod ham. I en anmeldelse under overskriften Tyngdelovens ophævelse i 1974 i Århus Stiftstidende beskrev Sigurd Schultz den unge billedhuggers værker: Men her er det lykkedes en billedhugger at give et indtryk af tyngdens ophævelse under vægtløshed, fordi han har set et plastisk problem bag fænomenet og forstået at løse dette problem.[3] I Kristeligt Dagblad 1985 skrev Poul Erik Tøjner om Hennings Andersen: Det er Henning Andersen, Sven Havsteen-Mikkelsen, Poul Skov Sørensen og Jørgen Roos, der redder Cornerudstillingen - pudsigt nok - som tilfældigvis - inden for hver deres kunstart. Henning Andersens umådeligt følsomme små menneskeskulpturer i bronze har man placeret lige foran Havsteen-Mikkelsens symbolsk manende Golgata.[4]

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Separatudstillinger[redigér | rediger kildetekst]

  • 1970 Galleri Birkdam, København, sammen med Kurt Trampedach, Anders Kirkegård, Jens Peter Helge Hansen og Hans Chr. Rylander
  • 1984 Unika Art, Stribgården, Middelfart, sammen med Pia Schutzmann

Værker i offentlig eje[redigér | rediger kildetekst]

  • 1968 Peder Lykke Centret, København: Liggende pige, bronze
  • 1969 Statens Museum for Kunst: Siddende kvinde, bronze
  • 1970 Fjerritslev Skole: Galge, bronze
  • 1970 Kunsthalle Rostock: Tilskadekommen, bronze
  • 1971 Skovgårdsskolen, Charlottenlund: Vægtløs tilstand, bronze
  • 1972 Herning Kunstmuseum: Mennesker ved mur, bronze
  • 1972 Skovgårdsskolen, Charlottenlund: Vægtløs tilstand, bronze
  • 1974 Bibliotek Amager Centret: Vægtløs tilstand, bronze og acryl
  • 1974 Sønderjyllands Kunstmuseum: Skakt, bronze
  • 1974 Skovgårdsskolen, Charlottenlund: Opdrift, bronze
  • 1975 Statens Museum for Kunst: Gennemslusning, bronze
  • 1975 Esbjerg Kunstmuseum: Gennembrydning af rum, bronze
  • 1975 Vordingborg Rådhus: Centrifugalkraft, bronze og acryl
  • 1976 Skive Museum: Mennesker i opdrift, bronze
  • 1979 Tømmerup Skole, Kalundborg: Kvinde og mand i indvendigt rum, bronze
  • 1979 Kunsthalle Rostock: Kvinde og mand på vej ud af afgrænset rum, bronze
  • 1979 Åby Skole, Åbyhøj: Mand i opdrift gennem trindelt rum, bronze

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

  • 1969 Akademiets store Sølvmedalje
  • 1975 Kai Nielsens Legat
  • 11969, 1974, 1989 Ole Haslunds Legat
  • 1970 Statens Kunstfond
  • 1973 Zacharias Jacobsens Legat
  • 1967, 1973 Wilstrups Legat
  • 1970, 1973 J. P. Lunds Legat
  • 1970, 1971 Glashandler Johan Franz Ronges Fond
  • 1982 R. B.-Prisen
  • 1983 Ebba Celinders Legat
  • 1983 Rejselegat i anledning af 200-året for maleren C. W. Eckersbergs fødsel

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Bente Scavenius Den Frie Udstilling i 100 år. Udgivet 1991 af Den Frie Udstilling på forlaget Borgen. ISBN 87 418 6082 9

Marianne Barbusse Corner i Danske Kunstnersammenslutninger. Redaktion Marianne Barbusse og Nanna Hertoft. Udgivet i 1996 af Gyldendal i samarbejde med Kunstnersammenslutningernes Samråd i anledning af København Kulturby 1996. ISBN 87 00 25864 4

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Dorthe Falcon Møller i https//:kidweilbach.dk Henning Andersen
  2. ^ Bente Scavenius Den frie Udstilling i 100 år, s. 348 og 340. Udgivet af Den frie Udstilling i kommission hos Borgens Forlag 1991. ISBN 87 418 6082 9
  3. ^ Sigurd Schultz Tyngdelovens ophævelse. Anmeldelse i Århus Stiftstidende 11. januar 1974. Læst 6. januar 2023.
  4. ^ Poul Erik Tøjner Godt ør i hovedet, afsnit Livredderne. Anmeldelse i Kristeligt Dagblad 8. januar 1985. Læst 6. januar 2023.