Middelfart
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Middelfart |
|
|---|---|
| Købstadsvåben | Herredsvåben |
 |
 |
 |
|
| Sankt Nicolai Kirke | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Motto: | "Byen ved Lillebælt" |
| Borgmester: | Steen Dahlstrøm |
| : | |
| Region: | Region Syddanmark |
| Kommune: | Middelfart Kommune |
| Grundlagt: | 1300-tallet |
| Postnummer: | 5500 |
| Demografi | |
| Middelfart by: | 14.494 (2009) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Kommunen: | 37.625 (2009) |
| - Areal: | 299,93 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde OHO: | m |
| Hjemmeside: | www.middelfart.dk |
| Oversigtskort | |
  Middelfart
Middelfarts beliggenhed
|
|
Middelfart er en købstad på Fyn, med 14.494 indbyggere (2009) [1]. Byen ligger i Middelfart Kommune og hører til Region Syddanmark. Det gamle navn Melfar betyder "farvandet man rejser mellem" eller "den mellemste overfart" og henviser dermed til færgetrafikken mellem Jylland og Fyn. Byen er placeret mellem Lillebæltsbroen og Den gamle Lillebæltsbro ved Lillebælts smalleste sted. Byvåbnet forestiller et skib. Fra Middelfart er der 11 kilometer til Fredericia, 34 til Assens og knap 46 til Odense.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byens tidlige historie
Stednavnet Mæthælfar forekommer første gang i Kong Valdemars jordebog (1200-tallet). Som by er Middelfart dog opstået i 1300-tallet. I de følgende århundreder forekommer kortformen Melfar [2].
I 1358 var en stormand ved navn Niels Bugge på vej mod Viborg fra et besøg ved Kong Valdemar Atterdags hof på Sjælland, men blev under sit ophold i Middelfart myrdet. Det blev alle byens borgere efterfølgende straffet for af Valdemar, idet de kollektivt blev idømt at betale en stor bod til kongen hvert eneste år til evig tid. For Middelfart kom denne straf til at vare århundreder og sluttede først i 1874 ! Et hårdt slag for den lille by meget tidligt i byhistorien. Byens ældste købstadsrettigheder er fra 1496, tildelt af Kong Hans. Middelfart var på dette tidspunkt allerede en central by i Danmark pga. sit overfartsted, og den blev derfor udsat for adskillige angreb udefra grundet sin vigtige placering. Byen måtte lide den tort at blive brændt ned under Grevens Fejde, og i krigene mod Sverige i 1600-tallet gik det hårdt ud over købstaden. I krigene mod tyskerne i 1848 og 1864 var Middelfart en bastion i forsvaret af Fyn og blev udsat for et bombardement fra Jyllandssiden af tyske kanoner.
[redigér] Den Gamle Lillebæltsbro bygges
I 1930´erne kom der gang i planerne om at lave en fast forbindelse mellem Fyn og Jylland. Det var ingen let sag, idet havbundsforholdene ud for Middelfart og Snoghøj ikke var de letteste at opføre så stort et bygningsværk i, men i 1935 stod Lillebæltsbroen færdig. Med den faste forbindelse mistede færgebyen Strib sin betydning og det meste udvikling kom nu til at foregå i Middelfart i det 20. århundrede. Byen lå ved den centrale Hovedvej 1 mellem Øst- og Vestdanmark og stationen blev et stop på en jernbaneforbindelse mange tusinder danskere benyttede årligt. Endnu en lillebæltsbro kom til i 1970 og selvom biltrafikken nu førtes uden om Middelfart, holdt den gamle købstad fast i sin udvikling. I dag er Middelfart først og fremmest et vigigt turiststed, som besøges af mange lystsejlere der passerer gennem Lillebælt.
[redigér] Hvalfangst i Lillebælt
Fra Middelalderen til slutningen af 1800-tallet var de lokale fiskere også hvaljægere eller mere præcist marsvinsjægere. Den lille hval, marsvinet (Phocaena phocaena) trækker om vinteren op gennem de danske bælter og sunde, og her kunne marsvinsjægerne lægge deres både i kæde over det snævre Lillebælt. Ved at slå med grene i vandoverfladen kunne jægerne drive marsvinene ind på lavvandede områder, hvor de blev slagtet. Tran fra hvalerne blev brugt til belysning ude og inde. Fremkomsten og udbredelsen af elektricitet til belysningsformål underminerede økonomien i marsvinejagten. Under de to verdenskriges mangelsituation genoptoges marsvinejagten for en kort bemærkning. I vinteren 1854 - 55 blev der fanget 1.742 marsvin, men ellers udgjorde en vinters fangst 700 - 800 dyr. Marsvinsjægerne var organiseret i et lav, hvis først kendte skrå er fra 1593. Lavet blev ophævet efter kongelig resolution af 4. maj 1899. Det nuværende Marsvinelav er en lokalhistorisk og selskabelig forening.
[redigér] Kulturhus og politik i Middelfart
I august 2005 fik Middelfart et nyt kulturhus, Kulturøen. Det nye sted blev anlagt på en kunstig ø i Lillebælt midt i lystbådehavnen. Det består af bibliotek, turistinformation, restaurant, biograf og plads til foredrag og koncerter. Fra huset er det muligt at betragte de to lillebæltsbroer fra hvert sit panoramavindue.
Middelfart Kommune har politisk i mange år været en socialdemokratisk ledet kommune. Men alligevel har byen også i et århundrede været en radikal højborg, idet Middelfartkredsen siden Det Radikale Venstres grundlæggelse i 1905 uafbrudt har været repræsenteret i Folketinget, aktuelt af Niels Helveg Petersen. Byens sidst overlevende avis, Middelfart Venstreblad, som i 1993 blev fusioneret med Fyens Stiftstidende, var således også radikal.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Kilder
- ↑ Statistikbanken Tabel BEF44
- ↑ "Melfar" bruges stadig i navne på firmaer, institutioner og begivenheder, f.eks. Melfar-Posten, den lokale ugeavis, som udgives af Fyens Stiftstidende
