Hjortspringsbåden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hjortspringsbåden på Nationalmuseet i København
Tegning af Hjortspringsbåden.
Forskellige bådtyper fra den nordiske bronzealder

Hjortspringsbåden er et træskib fra jernalderen. Den blev fundet i Hjortspring MoseNordals i 1921. Båden, der stammer fra cirka 350 f.Kr., var en del af et stort våbenoffer i selve mosen. Båden, der er en krigskano, som kunne bære 24 mand med våben og andet grej, har en længde på 19 meter og en vægt på på 530 kg. Besætningen sad på smalle, formskårne bænke og padlede med lange, smalle padler, som var individuelt udformet til hver mand og hans placering i båden. Til båden hørte også en bred styreåre. Bagest i båden var et sæde, som blev båret af en fint udsmykket tværbjælke. Der blev også fundet en masse løse trægenstande i båden, som viser prøver på dygtigt træskærerhåndværk.

Hjortspringbåden, der er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj, består af en bundplanke og to brede planker i hver side, som er syet sammen med bast. Bådens ender er holdt sammen af to stævnklodser. I begge ender er båden udstyret med to svungne forlængelser. Plankerne er af lindetræ og padleårerne af navr. Dens lighed med de mange bronzealderhelleristninger, der forestiller både, viser, hvordan disse skal tolkes – som plankebyggede både roet med padler.

Betydelige dele af Hjortspringbåden og af våbnene blev opdaget ved tørvegravning omkring 1880, uden at det dengang kom til arkæologernes kendskab. Først i 1920 blev fundet kendt på Nationalmuseet, og stedet besigtiget. I 1921-22 gennemførte konservator Gustav Rosenberg for museet en totalundersøgelse af den lille mose på ca. 45 x 50 m, beliggende 42 m over havet og 3–4 km fra kysten.

Ved 1921-undersøgelsen optog Rosenberg fundets store mængder af våben af jern og ben samt skjolde og andet udstyr af træ. På grund af træets bløde tilstand måtte såvel frilægning som transport af fundene til museet i København foregå med stor forsigtighed. I 1922 koncentreredes arbejdet om båden, der var stærkt beskadiget ved tørvegravning, men hvoraf der dog var bevaret betydelige partier over en længde på ca. 14 m med dele af begge stævne, orienteret nord-syd. Udgravningen afsluttedes i september 1922. En efterundersøgelse i 1987 kunne bekræfte, at mosen var totalundersøgt. Ved denne lejlighed blev der optaget enkelte løse brudstykker af spydstager og af et af bådens ribbestativer til datering.

Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København, hvor de skrøbelige fragmenter af båden er monteret på et metalstativ, som viser den slanke båds oprindelige form.

Hjortspringbådens laug[redigér | redigér wikikode]

Hjortspringbådens Laug blev dannet i 1991. Dets mål var at skabe så nøjagtig en kopi af den oprindelige Hjortspringbåd som muligt. Båden blev søsat i 1999, og fik navnet Tilia Alsie, Tilia er den latinske betegnelse for lind, træsorten som Hjortspringbåden er lavet af. Båden har stor sødygtighed, og med erfarne padlere kan båden drives op på en hastighed på omkring 8 knob. Båden kan beses på Lindeværftet i Holm vest for Nordborg på Nordals.

Lauget hjalp Nydambådens Laug med at bygge Nydam Tveir, som er en kopi af Nydambåden. Båden blev søsat i 2013.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Flemming Kaul: Hjortspringfundet og dets baggrund, 1988. ISBN 87-17-06023-0
  • Flemming Kaul: "Hjortspringfundet. Det ældste af de store nordiske krigsbytteofre" (Sejrens triumf. Norden i skyggen af det romerske imperium; Nationalmuseet 2003; ISBN 87-7602-005-3; s. 212-223)
  • Niels Peter Fenger u. a.: Das Hjortspring-Boot. Ein skandinavisches Kriegskanu aus dem 4. Jahrhundert vor Christus, vom Nachbau zur Probefahrt. Archäologisches Landesmuseum, Schleswig 2003. ISBN 978-3-88270-500-3
  • A.W. Brøgger, Haakon Shetelig: Vikingeskipene. Deres forgjengere og etterfølgere. (Wikingerschiffe. Deren Vorläufer und Nachfolger). Oslo 1950.
  • Ole Crumlin-Pedersen, Athena Trakadas (Hrsg.): Hjortspring. A a pre-roman Iron-Age warship in context. Viking Ship Museum, Roskilde 2003, ISBN 87-85180-52-1

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]