Guldhornene
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler de to guldhorn. Opslagsordet har også anden betydning, se Guldhornene (digt).
Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalklenodie og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. De udgør emnet for Adam Oehlenschlägers digt af samme navn. Hornene blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet, men efter tegninger er der senere lavet kopier som blev udstillet på Nationalmuseet. Disse kopier blev stjålet fra en udstilling i Jelling den 17. september 2007 og genfundet. De er i dag udstillet på Nationalmuseet i København.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fundhistorien
Hornene blev fundet enkeltvis i to omgange. Pigen Kirsten Svendsdatter fandt det lange guldhorn den 20. juli 1639, og den 21. april 1734 blev det korte horn fundet af husmand Erik Lassen. Begge horn blev fundet på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder i Slesvig. Kirsten skrev et brev til kongen og modtog et skørt som findeløn, Erik afleverede det korte horn til greven på Schackenborg. Greven afleverede hornet til kongen, og via greven modtog Lassen 200 rigsdaler som belønning. Hornene blev dermed afleveret til kronen og blev opbevaret på Det kongelige Kunstkammer ved Christiansborg i Rigsarkivets nuværende bygning. Det lange horn skænkede Christian 4. til sin søn prins Christian ("den udvalgte prins", der døde før faderen), som brugte det til drikkehorn. Det var 75,8 centimeter målt i den ydre kurve. Mundingens diameter var 10,4 centimeter, og vægten 3,2 kg.
Guldhornene vakte opsigt, og oldforskeren Ole Worm udgav allerede i 1641 en afhandling om det lange horn: De aureo cornu, hvor den ene af de to bevarede tegninger af guldhornene findes. Guldhornet blev også omtalt i det franske videnskabsakademis tidsskrift Journal des Savants i 1678. Det korte horn blev beskrevet i 1734 af arkivaren Richard Joachim Paulli.
[redigér] Tyverier
[redigér] De originale guldhorn stjæles og omsmeltes
Hornene blev stjålet om aftenen den 4. maj 1802 af Niels Heidenreich, en fattig guldsmed og urmager. Heidenreich brød ind ved hjælp af to nøgler: sin stuedørsnøgle og en anden nøgle, hvor han havde forlænget skaftet. Næste morgen blev tyveriet anmeldt, og tyven blev eftersøgt i datidens medier – aviser og skillingsviser. Dusøren for at angive tyven var 1000 rigsdaler samt fuld anonymitet.
Tyven blev opdaget af guldsmedelavets oldermand, Andreas Holm. Heidenreich havde under falsk navn solgt nogle pagoder, som Holm senere købte. Pagodeguldet var iblandet messing, hvilket Holm opdagede, og han meldte dette til politiet. Heidenreich gik nu fri i første omgang, men Holm mistænkte ham stadig og overvågede ham sammen med nogle kolleger, bl.a. da han skaffede sig af med møntstempler, der blev dumpet i Stadsgraven. Han havde da nyligt købt ejendommen Klareboderne 12, og havde også hos sin søster deponeret et chatol, der gemte klumper af guld. [1] Den 27. april 1803 blev Heidenreich endelig pågrebet, og den 30. april tilstod han tyveriet.
Desværre havde han på det tidspunkt forlængst smeltet guldhornene om i sit køkken. Guldet blev brugt til fremstilling af smykker, skospænder og falske pagoder. Heidenreich blev dømt for tyveriet den 10. juni og sad derefter i tugthus til 1840. Fire år senere døde han. Køberne af guldhornsguldet leverede guldet tilbage, hvorefter det blev smeltet om på den Kongelige Mønt. Dermed forsvandt guldhornsguldet endeligt – 7,5 kilo i alt. Muligvis er en lille rest af guldhorns-guldet dog bevaret i et par øreringe, som Heidenreich forærede sin nabo. Øreringene findes nu på museet i Ringe på Fyn. I 2004 fik Nationalmuseet foræret et lignende par øresmykker, der ifølge en familietradition skulle være købt fra Heidenreich. Undersøgelser af smykkematerialet har vist, at materialet er det samme, som øreringene på muséet i Ringe er lavet af, og stilmæssigt er der også ligheder.[2]
Efter tyveriet blev en kopi af de to horn fremstillet, ud fra tegninger og øjenvidner såsom daværende direktør for Nationalmuséet Christian Jürgensen Thomsens erindringer om hornene. I 1970'erne blev en ny kopi udarbejdet, arbejdet blev udført af sølvsmed Folmer Dalum i hans nu nedlagte værksted på Australiensvej. Arbejdet tog ham 7 år. Desværre fik han aldrig den anerkendelse, han fortjente. I den nye udgave er hornene vredne, muligvis er denne form tættere på originalerne.
[redigér] Tyverier i nyere tid
I 1993 blev Moesgård Museums kopier af guldhornene stjålet, men blev relativt kort efter fundet i en skov ved Hasselager. Kopierne var dog så hårdt medtaget, at museet fik fremstillet nye kopier [3].
Mandag den 17. september 2007 blev 1800-talskopierne af guldhornene stjålet fra udstillingen 'Kongernes Jelling' i Jelling hvortil de var udlånt fra Nationalmuseet. En 9.000 år gammel ravbjørn og en halsring af guld blev også stjålet[4]. Oprindelig troede man at de såkaldte guldberlokker[2] - to øreringe fremstillet af guld fra de oprindelige guldhorn - også var blevet stjålet, men de blev fundet af politiet i montren efter tyveriet [5]. Om aftenen 18. september blev guldhornene og ravbjørnen igen fundet og bragt i politiets varetægt, hvorimod halsringen stadig var savnet [6]. Ved et pressemøde om formiddagen 19. september blev det oplyst, at fire personer, to mænd og to kvinder, var blevet anholdt i forbindelse med fundet af genstandene. Samme eftermiddag blev halsringen fundet i en grøft efter et anonymt tip. [7]. En 22-årig mand tilstod kort tid efter at have begået tyveriet sammen med en 25-årig medskyldig. De to mænd blev idømt hhv. 2 år og 2 år og 4 måneders fængsel for tyveriet. [8]
[redigér] Hornene som historisk kilde
Hornene stammede fra den germanske jernalder i 400-tallet e.Kr., og det korte guldhorn bar under mundingsranden en runeindskrift på urnordisk : Ek hlewagastir holtijar horna tawido (hvilket måske kan oversættes til "Jeg Lægæst, skovmand, gjorde hornet", eller: "Jeg, Lægæst fra/søn af Holt, gjorde hornet."). Der gættes på at Lægæst er den samme som Liutgast, folkevandringskongen i Danmark fra ca. år 450 e.Kr, der var "rig på guld".
Der vides intet med sikkerhed om hornenes oprindelige anvendelse, men det ædle materiale og karakteren af udsmykningen tyder på, at de blev anvendt ved ritualer ved religiøse ceremonier. Om de blev brugt som drikkehorn eller som blæseinstrumenter vides ikke. Der fandtes på dette tidspunkt i Danmark importerede drikkehorn af glas med samme form, og man havde hjemlige drikkehorn af oksehorn med bronzebeslag. Men man havde også blæsehorn af træ, som ligner guldhornene. Et 78 cm langt eksempel på træblæsehornene fra 4-500-tallet e.kr. blev således fundet ved Holing ved Herning i 1993.
Motiverne på Guldhornene viser afbildninger af mennesker, dyr og fantasivæsener i flere opdelte paneler. Billederne kan knyttes til myter fra Middelhavsområdet såvel som til nordiske og måske keltiske myter, men ingen har overbevisende dechifreret historierne på guldhornene.
[redigér] Hornene som nationalt klenodie
Guldhornene blev berømte - ikke mindst på grund af tyveriet og tabet af dem. Denne begivenhed gav ophav og navn til et af Danmarks mest berømte digte – "Guldhornene" af Adam Oehlenschläger, der starter: De higer og søger i gamle Bøger..... Digtet blev skrevet umiddelbart efter, at hornene blev stjålet. En lille krølle på denne historie er, at Oehlenschläger faktisk kun boede få husnumre fra det sted, hvor Heidenreich boede, og hvor guldhornene i hemmelighed blev omsmeltet, mens digtet om dem blev forfattet. Se digtet (med faksimile af originaludgaven) i Kalliope. Sammesteds er der en tekstkritisk note. Efter tabet af guldhornene er de blevet symbol på "Danmarks glorværdige fortid" - godt hjulpet på vej af Oehlenschlägers digt. De er blevet brugt i flere gruppers "markedsføring", bl.a. i kvindekampen i starten af århundredet og af nazisterne.
Guldhornet fundet i 1639
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
[redigér] Referencer
- ↑ Smidt og Winge: Hen over torv og gade (s. 169), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-25216-6
- ↑ 2,0 2,1 Nationalmuseet Guldberlokker af det oprindelige guldhornsguld
- ↑ jp.dk - Moesgaard udstiller guldhorn
- ↑ Guldhorns-tyve stjal flere museumsgenstande - Politiken.dk
- ↑ Tyve overså rester af guldhornene - Politiken.dk
- ↑ http://ekstrabladet.dk/112/article339059.ece
- ↑ TV 2 Krimi - Guldhorn: Fire personer anholdt
- ↑ http://ekstrabladet.dk/112/article371287.ece
|
|||||||||||
