Brede Værk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Brede Værk
Brede Værk set fra haven.jpg
Brede Værk set fra haven
Etableret 2009
Adresse I.C. Modewegsvej, 2800 Kgs. Lyngby
Type Kulturhistorie
Direktør Carsten U. Larsen
Hjemmeside bredevaerk.natmus.dk

Brede Værk er et museum for industrikultur og ligger ved Mølleåen nord for Kongens Lyngby i Danmarks største, fredede industrianlæg. På museet kan man blive guidet rundt af sin egen virtuelle ledsager mellem gamle maskiner, høre hvordan Danmark blev et industrisamfund og selv prøve at arbejde ved et samlebånd. Museets fabriksbygninger ligger midt i naturen med en mølledam, park og nyttehave med orangeri. De forskellige udstillinger viser den industrielle udvikling, som har ændret danskernes hverdag gennem de seneste århundreder.

Museets udstillinger[redigér | redigér wikikode]

Museet har fem permanente udstillinger. Derudover arrangerer museet også forskellige særudstillinger. De permanente udstillinger omfatter forskellige udstillinger, der ud fra hver deres synsvinkel, søger at illustrere den industrielle udvikling i Danmark.

Maskine på Brede Værk

På museet kan man få en Aktiv billet, der gør at man selv kan styre, hvordan man vil opleve museet. Man vælger en person og oplever herefter museet set fra denne person synsvinkel.

Industrisamfundet[redigér | redigér wikikode]

Udstillingen Industrisamfundet fortæller om omstillingen fra landbrugsland til industriland. Da omstillingen foregik over lang tid, fokuserer udstillingen på de konsekvenser, det fik for de danskere der mærkede omstillingen mest direkte, nemlig dem der flyttede fra landet til byen og dermed gik fra at være landarbejdere til, at være fabriksarbejdere.

Fabrikken[redigér | redigér wikikode]

Fabrikken er en udstilling, der fokuserer på hvordan det har været at arbejde på Brede Klædefabrik. Fabrikken står mere eller mindre som den ville have gjort for 70 år siden og det er dermed muligt, at følge med i hvordan produktionen af klæde fandt sted på dette tidspunkt.

Industriens vugge[redigér | redigér wikikode]

Industriens vugge er en udstilling, der tager sit udgangspunkt i mølleåen og de fabrikker, der i tidens løb har ligget langs hermed. Deriblandt Brede værk, der udover klæde også har produceret såvel krudt som kobber.

Krop og forklædning[redigér | redigér wikikode]

Udstillingen Krop og forklædning er en udstilling, der retter sig mod modens udvikling i Danmark. En naturlig ting for et museum, der er indrettet i en klædefabrik. Perioden der dækkes er den periode, hvor klædefabrikken har produceret klæde til den danske mode, dvs fra slutningen af 1700-tallet til omkring 1956, da fabrikken lukker. find den digitale version af udstillingen her: http://natmus.dk/brede-vaerk/udstillinger/krop-og-forklaedning/

Maskinen[redigér | redigér wikikode]

Endelig har museet forsøgt at give nutidens danskere (og andre) mulighed for at prøve kræfter med en tænkt industriproduktion selv, idet udstillingen Maskinen er bygget op som et samlebånd, hvor det er meningen at to hold kan dyste mod hinanden ved at levere kuglelejer til "verdensmarkedet" og dermed få en formnemmelse af hvordan det må have været for nogle af de danskere der var arbejdere under industrialiseringen.

Hovedbygningen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Brede Hovedbygning

Brede Hovedbygning kræver, modsat størstedelen af udstillingerne på Brede Værk, entre og sker kun ved guidede ture for grupper som arrangeres hver søndag i sommermånederne.[1] Bygningen er møbleret i 1790'er-stil.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Brede Værk har en lang historie bag sig.

Langs Mølleåen har der siden Middelalderen ligget møller, som gennem tiderne har forarbejdet kobber, krudt, korn og klæde med mere ved hjælp af vandkraft. Flere af møllerne omtales allerede i Roskildebispens Jordebog fra 1370. Flere møller har navne, der ender på -vad (Raadvad, Fuglevad, Ørevad (senere Ørholm)), hvilket vidner om, at møllerne blev lagt ved datidige vadesteder. Frem til Reformationen hørte møllerne under Roskildebispen, men gik der efter over til Kronen, som forpagtede dem ud og gav forpagterne kongelige privilegier (særrettigheder).

Under merkantilismen søgte staten at blive selvforsynende med blandt andet krudt, jernvarer, kobber- og messingtøj, papir og klæde, og disse varer forarbejdedes – sammen med korn – på møllerne langs Mølleåen. I 1700-tallet omtales Fuglevads mölle, Brede mölle, Nye Mölle, Stampemölle, Fiil Værk (Raadvad fileværk) og Strandmölle. I 1668 blev kornmølle og krudtværk ved Brede Værk nedlagt og et hammerværk anlagt til produktion af kobber- og messingvarer.

Staten virkede aktivt for støtte til udviklingen af datidens fabriksbyer: I 1777 fik Peter van Hemert tildelt en høkerbevilling, og i 1784 blev der oprettet en skole i tilknytning til Brede fabrikssamfund. I 1801 boede der i alt 111 indbyggere fordelt på 28 hushold i Brede. I 1805 gik van Hemert imidlertid fallit, og efter at værket var blevet overtaget af et bredere interessentskab af handelsmænd afvikledes messingfremstillingen i 1808, mens kobberværket fortsatte driften frem til 1855.

I 1831 købtes imidlertid værket af agent Theodor Suhr og klædefabrikant J.C. Modeweg, der siden 1810 havde haft produktion af klæde i København. Suhr fortsatte kobberproduktionen, idet han tillige havde kobbervalseværket i Frederiksværk. Nedlæggelsen af kobberværket i 1855 skyldtes flere forhold, herunder at man i stigende grad gik bort fra at bruge hamrede plader, lige som nye varer af støbejern og billigt emaljeret bliktøj fortrængte husgeråd af kobber. Endelig indebar næringsfrihedens indførelse i 1857 at kobberværkernes særrettigheder bortfaldt fra 1861.

Modeweg overtog et område vest for åen og anlagde her en klædefabrik (J.C. Modeweg & Søn). Denne udvidede i de følgende årtier sin produktion, idet varerne blev afsat til skræddermestre og købmænd i provinsen samt offentlige etater som staldetaten og postvæsenet. På Brede Værk blev der således fra 1832 og frem til lukningen i 1956 produceret klæde.

Siden 1960'erne har de oprindelige bygninger huset en af Nationalmuseets afdelinger, der i sine udstillinger fokuserer på dansk industrihistorie. Brede Værk fortæller om industrisamfundet i bred forstand både i forhold til produktion, arbejdsliv og hverdagsliv. Brede Værk museet åbnede på ny i maj 2009 med nye udstillinger og muligheder for virtuelle oplevelser ved hjælp af ny teknologi.

Industrianlægget Brede Værk giver et indtryk af et fabrikssamfund med arbejderboliger, mesterboliger, fabriksherrens landsted Brede Hovedbygning, spisehus, asyl til børnene, gartneri og park.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 47′ 41″ N, 12° 29′ 57″ Ø

Referencer[redigér | redigér wikikode]