Grevskab
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Danske forhold Denne artikel omhandler alene (eller primært) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |
Ved forordning af 1671 åbnede den danske konge (Christian 5.) for, at adelige, der ejede jord nok, kunne oprette grevskaber og samtidigt erholde titel af lensgreve.
Minimumstørrelsen for et grevskab var 2500 tdr. hartkorn. Hensigten var at knytte adelen tættere til Kronen. Det var oprindeligt bundet til slægten, kunne ikke handles eller pantsættes og gik tilbage til kronen i tilfælde af, at slægten uddøde.
Retten til at oprette baronier og grevskaber ophævedes med Grundloven, og med lensafløsningen i 1919 fastsatte man nærmere vilkår for, at lenene kunne overgå til besidderne:
- Staten opgav sin hjemfaldsret (det vil sige statens ret til at overtage grevskabet, hvis slægten uddøde) mod en afgift på 25% af ejendommensværdien. Desuden skulle besidderen overdrage 1/3 af jorden til oprettelse af statshusmandbrug.
