Nathan Söderblom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nobels fredspris
1930
Nathan Söderblom

Personlig information
Født 15. januar 1866 Rediger på Wikidata
Trönö, Sverige Rediger på Wikidata
Død 12. juli 1931 (65 år) Rediger på Wikidata
Uppsala, Sverige Rediger på Wikidata
Gravsted Uppsala Domkirke Rediger på Wikidata
Far Jonas Söderblom Rediger på Wikidata
Ægtefælle Anna Söderblom (fra 1894) Rediger på Wikidata
Børn Helge Söderblom,
Jon Olof Söderblom,
Staffan Söderblom (diplomat),
Sven Söderblom,
Brita Brilioth Rediger på Wikidata
Familie Staffan Söderblom (sønnesøn) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien (fra 1920),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Svenska Akademien (fra 1921) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, pastor, universitetsunderviser, selvbiograf, historiker, klerk Rediger på Wikidata
Deltog i Sommarkurser vid Uppsala Universitet 1893 Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig Universitet, Uppsala Universitet, Svenska kyrkan Rediger på Wikidata
Arbejdssted Uppsala Universitet (fra 1901), Leipzig (1912-1914), Sverige (fra 1914), Paris (1894-1901) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor ved universitet i Tartu,
Æresdoktor ved Universitetet i Genève,
æresdoktor ved Humboldt-Universität zu Berlin,
Nobels fredspris (1930),
æresdoktor ved University of St Andrews med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lars Olof Jonathan (Nathan) Söderblom (født 15. januar 1866 i Trönö præstegård, Hälsingland ; død 12. juli 1931 i Uppsala) var en svensk teolog og ærkebiskop. Han blev 1930 tildelt Nobels fredspris for sit økumeniske arbejde.

Söderblom blev filosofisk kandidat i Uppsala 1886 og teologisk kandidat 1892, kom 1894 til Paris som præst for den svenske menighed, blev dr.theol. 1901 og samme år professor ved Uppsala Universitet i teologiske prenotion og encyklopædi[1], fungerede 1912-14 med orlov som professor i Leipzig i religionshistorie og blev 1914 Sveriges ærkebiskop.

Söderblom skrev en række religionshistoriske værker: La vie future d'après le Mazdéisme (1901), Die Religionen der Erde (1905), Gudstrons uppkomst (1914, oversat til dansk: Gudstroens Oprindelse af Helge Haar 1920), Naturlig religion och religionshistoria (1914) og Svenska Kyrkans kropp och själ (1916). Han har medvirket ved udgivelsen af Främmande Religionsurkunder, I—III (1908) og har fremdeles skrevet Humor och Melankoli och andra Lutherstudier (1919), När Stunderna växla och skrida, I—IV (1921), Christian Fellowship (1923), Kyrkan i Sverige (1923) og Från Upsala til Rock Island (1924), erindringer fra en "predikofärd" i Nordamerika, som han foretog sammen med sin hustru, Anna Söderblom.

Söderblom lagde et stort arbejde i at bringe de kristne konfessioner og landskirker i indbyrdes kontakt: han fik den græsk-katolske, den anglikanske, den reformerte og den lutherske, i tale og bragt i indbyrdes forbindelse gennem den kirkelige åndsstrømning, som han har benævnt Life and Work, og hvis opgave er med forbigåelse af alle dogmatiske spørgsmål at skabe samarbejde mellem de forskellige konfessioner i praktiske, navnlig sociale opgaver.

Stockholm-mødet 1925[redigér | rediger kildetekst]

Et højdepunktet i Söderbloms bestræbelse blev et kirkemøde august 1925, da en repræsentation for alle konfessioner, undtagen den romersk-katolske, og for de fleste landskirker i et antal af flere hundrede, samledes til et "økumenisk" kirkemøde i Stockholm, hvor kongehuset, de offentlige myndigheder, pressen og den jævne svenske borger udfoldede stor gæstfrihed, og hvor det lykkedes at skabe personlig forbindelse mellem de mange kirkelige og politiske modsætninger ved omhyggelig forbigåelse af alle konfessionelle og politiske divergenser.

Söderbloms styrke og svaghed trådte klart frem ved dette møde. Hans styrke var den store åndelige forståelse og smidighed, hans svaghed tilbøjeligheden til at mediere og uvilje til klare standpunkter. Fra positiv teologisk side blev mødet skarpt angrebet, men ét resultat vil aldrig kunne frakendes det: tilvejebringelsen af personlig forbindelse og dermed af en begyndende indbyrdes forståelse mellem de hidtil indbyrdes stridende konfessioner og nationer. Söderblom havde stor del af æren herfor.

Söderblom havde 1921-31 stol nr. 16 i Svenska Akademien.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "teologiske prenotioner og encyklopædi" : omtrent almen religionshistorie og religionsfilosofi – KyrkForum.se/ (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]




Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.