Nathan Söderblom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nathan Söderblom
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
1930
Nathan Söderblom på et vesttysk frimærke fra 1966

Lars Olof Jonathan (Nathan) Söderblom (15. januar 1866 i Trönö12. juni 1931 i Uppsala) var svensk teolog og ærkebiskop. Han blev 1930 tildelt Nobels fredspris for sit økumeniske arbejde.

Söderblom blev filosofisk kandidat i Uppsala 1886 og teologisk kandidat 1892, kom 1894 til Paris som præst for den svenske menighed der, blev dr.theol. 1901 og samme år professor i Uppsala i teologiske prenotioner og encyklopædi[1], fungerede 1912-14 med orlov som professor i Leipzig i religionshistorie og blev 1914 Sveriges ærkebiskop.

Söderblom skrev en række religionshistoriske værker, således La vie future d’après le Mazdéisme (1901), Die Religionen der Erde (1905), Gudstrons uppkomst (1914, oversat til dansk: Gudstroens Oprindelse af Helge Haar 1920), Naturlig religion och religionshistoria (1914) og Svenska Kyrkans kropp och själ (1916). Han har medvirket ved udgivelsen af Främmande Religionsurkunder, I—III (1908) og har fremdeles skrevet Humor och Melankoli och andra Lutherstudier (1919), När Stunderna växla och skrida, I—IV (1921), Christian Fellowship (1923) og Kyrkan i Sverige (1923) samt Från Upsala til Rock Island (1924), erindringer fra en "predikofärd" i Nordamerika, som han foretog sammen med sin hustru, Anna Söderblom.

Söderblom lagde et stort arbejde i at bringe de forskellige kristne konfessioner og landskirker i indbyrdes kontakt, og med undtagelse af Rom fik han så at sige alle andre konfessioner, den græsk-katolske, den anglikanske, den reformerte og den lutherske, i tale og bragt i indbyrdes forbindelse gennem den kirkelige åndsstrømning, som han har benævnt Life and Work, og hvis opgave er med forbigåelse af alle dogmatiske spørgsmål at skabe samarbejde mellem de forskellige konfessioner i praktiske, navnlig sociale, opgaver.

Stockholm-mødet 1925[redigér | redigér wikikode]

Et højdepunktet i Söderbloms bestræbelse blev et kirkemøde august 1925, da en repræsentation for alle konfessioner, undtagen den romersk-katolske, og for de fleste landskirker i et antal af flere hundrede, samledes til et "økumenisk" kirkemøde i Stockholm, hvor kongehuset, de offentlige myndigheder, pressen og den jævne svenske borger udfoldede stor gæstfrihed, og hvor det lykkedes at skabe personlig forbindelse mellem de mange kirkelige og politiske modsætninger, omend kun ved omhyggelig forbigåelse af alle konfessionelle og politiske divergenser.

Söderbloms styrke og svaghed trådte klart frem ved dette møde. Hans styrke var den store åndelige forståelse og smidighed, hans svaghed tilbøjeligheden til at mediere og utilbøjeligheden til at indtage faste og klare standpunkter. Fra positiv teologisk side blev mødet skarpt angrebet, men ét resultat vil aldrig kunne frakendes det: tilvejebringelsen af personlig forbindelse og dermed af en begyndende indbyrdes forståelse mellem de hidtil indbyrdes stridende konfessioner og nationer, og Söderblom havde stor del af æren herfor.

Söderblom havde 1921-31 stol nr. 16 i Svenska Akademien og fik fredsprisen 1930, året ført sin død.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. "teologiske prenotioner og encyklopædi" : omtrent almen religionshistorie og religionsfilosofi – KyrkForum.se/


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.