Henry Kissinger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
1973
Henry Kissinger
Kissinger i New Delhi 2008.

Henry Alfred Kissinger (født 27. maj 1923 i Fürth ved Nürnberg) er en amerikansk politiker. Kissinger var i perioden 1969-1975 USA Nationale Sikkerhedsrådgiver og i perioden 1973-1977 udenrigsminister.

Efter den nazistiske magtovertagelse og med tiltagende jødeforfølgelser flygtede familien til USA i 1938.

Han var som soldat i den amerikanske hær med til at befri det Tyskland, han var født i, for nazismen.

Henry Kissinger studerede efterfølgende politisk videnskab og fik i 1954 en doktorgrad ved Harvard University og blev i 1962 professor i statskundskab.

Fra 1956 til 1958 arbejdede han for Rockefeller Brothers Fund som direktør for dets Special Studies Program.

Fra 1969 national sikkerhedsrådgiver i USA udnævnt af Richard Nixon.

Tildelt Nobels fredspris i 1973 sammen med Le Duc Tho. Le Duc Tho afslog dog at modtage prisen med den begrundelse, at der på det pågældende tidspunkt endnu ikke var fred i Vietnam.

Fra august 1973 til 1977 udenrigsminister ("secretary of state") i USA under præsident Richard Nixon og senere under præsident Gerald Ford.

Kissinger godkendte ved et møde med Suharto i december 1975 Indonesiens invasion af Østtimor [1]. Dette skete, bl.a. fordi Indonesien var en vigtig handelspartner for USA, og landet havde kontrol med strategiske farvande. Den efterfølgende invasion medførte en 24 år lang besættelse af Østtimor.

Henry Kissinger har ud over sit forfatterskab ernæret sig ved bl.a. at oprette konsulentvirksomheden "Kissinger Consultants", der rådgiver i staten i juridiske spørgsmål.

Citat Magt er det bedste af alle afrodisiaka. Citat

Han er medlem af Bilderberggruppen[2], samt den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gary Allen (1971). None Dare Call It Conspiracy.
  • Walter Isaacson (1992). Kissinger: A Biography. New York: Simon & Schuster Books. ISBN 0-671-66323-2.
  • Seymour Hersh (1983). The Price of Power: Kissinger in the Nixon White House. New York: Summit Books. ISBN 0-671-44760-2.
  • Holger Klitzing (2007). The Nemesis of Stability. Henry A. Kissinger's Ambivalent Relationship with Germany. Trier: WVT. ISBN 3-88476-942-1.
  • Robert D. Schulzinger (1989). Henry Kissinger. Doctor of diplomacy. New York: Columbia University Press. ISBN 0-231-06952-9.
  • Christopher Hitchens (2001). The Trial of Henry Kissinger. New York: Verso Books. ISBN 1-85984-631-9.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Østtimor og Jimmy Carter Torben Retbøll i Information 27 august 1999
  2. Deltager på Bilderberg møde 2014 i København

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg