Ingeborg Bachmann
Ingeborg Bachmann (25. juni 1926 i Klagenfurt, Østrig – 17. oktober 1973 i Rom, Italien) var en af Østrigs mest betydende kvindelige forfattere i det 20. århundrede.
Hun studerede filosofi, psykologi og germanistik ved universiteterne i Innsbruck, Graz og Wien, og afsluttede studierne med en doktorgrad. Hun publicerede kort efter sine første tekster, og hendes litterære karriere blev yderligere fremmet gennem kontakten med Hans Weigel og den litterære kreds kendt som Gruppe 47, som inkluderede personer som Ilse Aichinger, Paul Celan, Heinrich Böll, Marcel Reich-Ranicki og Günter Grass.
I 1953 slog hun sig ned i Rom, hvor hun i de følgende år skrev digte, essays, operalibretti og noveller, som gav hende stor international anerkendelse.
Hvert år i Klagenfurt uddeles Ingeborg Bachmann Prisen til minde om den kendte østrigske forfatter.
[redigér] Værker
[redigér] Digte
- Die gestundete Zeit, 1953.
- Anrufung des grossen Bären, 1956.
- Ich weiß keine bessere Welt. Unveröffentliche Gedichte, 2000.
[redigér] Romaner
- Malina (Todesarten 1), 1971.
- Requiem für Fanny Goldmann, fragment, udgivet posthumt 1978.
- Der Fall Franza, fragment, udgivet posthumt 1978.
[redigér] Noveller
- Das 30. Jahr, 1961.
- Simultan, 1972.
- Erzählungen, posthumt 1978.
[redigér] Hørespil
- Ein Geschäft mit Träumen, 1952.
- Die Zikaden, 1955.
- Das erstgeborene Land, 1956.
- Der gute Gott von Manhattan, 1958
[redigér] Libretti
- Der Prinz von Homburg, 1960. (Musik af Hans Werner Henze)
- Der junge Lord, 1965. (Musik af Hans Werner Henze)
[redigér] Andet
- Ein Ort für Zufälle, 1965.
- Essays. Reden. Vermischte Schriften. Anhang, 1978.
- Die kritische Aufnahme der Existentialphilosophie Martin Heideggers, 1985.
- Wir müssen wahre Sätze finden. Gespräche und Interviews, 1983.
- Poetische Korrespondenzen (med Paul Celan), 2000.
- Frankfurter Vorlesungen. Probleme zeitgenössischer Dichtung, 1980.
- Briefe einer Freundschaft, 2004. (Brev til Hans Werner Henze)
- Kritische Schriften, 2005.
