Jeanne d'Arc

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Jeanne D'Arc)

Jeanne d'Arc

Jeanne d'Arc også kaldt "Jomfruen fra Orleans" (6. januar 1412, Domremy, Lorraine i Frankrig - 30. maj 1431)

Fransk helgeninde og kvindelig hærfører, kendt fra Hundredårskrigens sidste fase, blev brændt på bålet som kætter i Rouen. Hun blev rehabiliteret i 1456 og er en fransk national heltinde. Hun blev kanoniseret (helgenkåret) af den katolske kirke i 1920.

Næsten ingen heroiske kvindeskikkelser i vor historie har gennemgået så meget og levet på en så bemærkelsesværdig tid som Jeanne d’Arc. Hendes baggrund kan forekomme som taget ud af en fjern eventyrbog; til trods for at den er sand. Hun fødtes i en urolig tid, hvor Hundredeårskrigen havde hærget i godt halvfems år. Hendes hjemland var delt i to fløje , armagnacerne, der ønskede at uddrive englænderne, og burgunderne, der senere sluttede alliance med dem, hvilket gjorde det umuligt for Frankrig at sejre. Endvidere førte englændernes utilfredshed med den franske indblanding i kongens udstationerede vasaller senere til heftige kampe om, hvem, der skulle arve den Franske trone. På Jeannes tid trådte krigen ind i et nyt kapitel, da man ventede nye konger. I England var et spædbarn tænkt som tronarving, mens i Frankrig ventede en usikker Dauphin, i skikkelse af den senere Charles VII, på det næste skridt, der kunne lede ham mod den franske krone. Denne situation lyder mere som begyndelsen til et eventyr end som et reelt kapitel i vor historie. Jeanne d’Arc, der var kommet for at krone sin konge og befri sit folk, endte hun sit korte liv på kætterbålet; dømt for at iklæde sig mandstøj og for bespottelse af kirken og selveste Gud, som hun mente havde pålagt hende hendes mission.

Mandsklædning Mandsklædningen er et omdiskuteret emne, når man taler om Jeanne d’Arcs person – en ung kvinde, der i et konservativt middelaldersamfund ifører sig mandsklædning, og ikke nok med det; udfører en mands gerninger. Det står helt klart, at Jeanne bar mandsklæder og rustning; ikke blot da hun stod i spidsen for de slag, hun ledte, men også al almindelighed . Denne normafvigelse fra de andre kvindes påklædning viser Jeanne d’Arc som en viljefast og målrettet personlighed, der ikke følte sig undertvunget, hvad samtidens klerke og højere rangerende statsmænd udtalte eller mente. Derimod fremstår hun urokkeligt fast ved den mission, som hun mente Gud havde påbudt hende, og stolede på sine værnehelgener, der havde bedt hende om at iføre sig mandsklæder. Da Jeannes dragts fremtoning var aldeles speciel af sin slags er der blevet nedskrevet store mængder detaljer vedrørende hendes dragt, gennem øjenvidneberetninger og de mange protokoller, der førtes under hendes retssag. Nærmere beskrevet iførte hun sig mandsdragt med to lag tøj, muligvis for at undgå voldtægt , hvilket kan formodes, da hun viede sit liv til missionen og derved ønskede at forblive jomfru, for samtidig at bevare sin troværdighed over for franskmænd og englændere. Hendes påklædning bestod af mandsstrømer, datidens bukser og en rustning – det nødvendige, for at blive integreret blandt de soldater, hun fik til rådighed, samt at opnå deres accept. Af hendes situation kan det udledes, at der udover en religiøs tolkning af cross-dressingen, har der indlysende nok været en lang række praktiske formål med det, da det er lettere at blive assimileret og respekteret i soldatermiljøet og opfattet som en ligeværdig, når man har de samme udseendemæssige udgangspunkter. Endvidere har det været en absolut nødvendighed for, at Jeanne skulle kunne deltage i slagene på hesteryg, hvilket ikke kunne gennemføres iført lange kjoler - desuden klippede Jeanne sit hår kort, igen i strid mod datidens normer, for bedre at kunne passe sin hjelm. Dog eksisterer det modstridende faktum, at Jeanne aldrig, heller ikke under de mange retslige forhør, har påpeget ovenstående grunde til beklædningen . Dette kan muligvis forklares med, at hun ikke ønskede på nogen måde at uddybe sine forklaringer, ved at røbe noget, der senere hen kunne bruges imod hende.

Jeanne d'Arcs retssag Under Jeannes retssag forhold mange ting sig, som de ikke burde. Først og fremmest blev Jeanne holdt fanget i et verdsligt engelsk fængsel i Rouen, afvigende fra den almengyldige regel, at kirkens fanger skulle være i gejstlig forvaring før og under retssagen. Dette må formodes den engelske sides modvilje (eller blot ligegyldighed), da de ikke blev taget højde for den normale retsprocedure. Set med vore dages retslige øjne, er hendes dom fuldstændig fornuftstridig, bl.a. fordi hun blev dømt som kætter, i stedet for en kriger, som hun jo i sagens natur var. Dette giver hendes dom det præg, at der sigtes mod en tilståelse, fuldstædig uden at vidnebevis førtes. Gennem denne ufærdige retspleje kommer kirken til at fremstå, som den gjorde i næsten alle doktrinære sammenhæng, som den barske instans, der ville have hvem som helst, de sigtede, dømt. Men da man i kirken mente, at Jeanne havde forbrudt sig mod den var det intet tilbage end kanonisk retspleje, der dykkede dybt ned i vanvittige petitesser vedrørende Jeannes barndom, f.eks. da hun legede nogle lege ved et træ hun kaldte ”alfe-træet” – hvilket strakt bruges til assessorernes fordel, som et tidligt tegn på kætteri og afgudsdyrkelse, uden at tage hensyn til, at dansen om dette træ var en lokal tradition . Ikke desto mindre gør Jeanne ikke sin sag lettere for sig selv; hun talte men en del hovmod , hvilket anklagerne så som om, hun følte at hun allerede følte sig lovet det evige liv i Himmelen. Deraf kommer det kraftigt til syne, at hun prioriterede stemmerne og sine visioner højest , da hun ikke ønskede at samarbejde med kirken. Dette blev tolket af dommerne som om, hun igen har misforstået, at kirken er givet af Helligånden, og derved misforstået Guds repræsentant på jorden – hun bliver derfor yderligere beskyldt for at se sig selv som en lærer . Jeannes sørgelige retssag bærer præg af, at vi har at gøre med en udspørgeteknik og en justits, der ligger så langt fra vore dages fornuftige syn, at man må lede, at trods den grundige tilgang til hendes sag, blev hun dømt på et dybt irrationelt grundlag.