Johan Cortsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johan Cortsen

Johan Cortsen (3. maj 1814 i Randers30. oktober 1888 i København) var en dansk snedkermester og politiker, far til Carl Cortsen.

Han var født i Randers, hvor hans fader, Rasmus Cortsen (1775-1843), var købmand; hans moder var og Christiane Hansen (1774-1841). Efter konfirmationen kom han i snedkerlære i Aarhus, blev svend her i 1832 og drog i 1835 til København, hvor han gjorde mesterstykke og tog borgerskab i 1842. Som en meget benyttet bygningssnedker arbejdede han sig her op til at blive en agtet og velstående mand, der hurtig fik forskellige tillidshverv. Fra 1854-74 var han bisidder (medbestyrer) i Kjøbenhavns Snedkerlav, der i juli 1856 delegerede ham til det store håndværkermøde, som dengang fra landets forskellige egne samledes i København til støtte for den stærkt truede lavsinstitution. Mødet var sammenkaldt af den til værn for lavsvæsenet i 1840 stiftede Haandværkerforening i Kjøbenhavn, og i denne forening blev Cortsen næstformand i 1856 og formand i 1869, en stilling, som han bevarede til sin død. Efter at næringsfriheden i 1857 var slået fast, udvidede foreningen sine opgaver, og således vedtog den i 1862 at opføre den efterhånden stærkt voksende håndværkerstiftelse på Nørrebro, Alderstrøst, der navnlig støttedes ved overskuddet af foreningens i 1857 oprettede industrilotteri. Herved var Cortsen virksom, og det kan yderligere mærkes, at Haandværkerforeningen i 1876 valgte ham til sin delegerede i bestyrelsen for Det tekniske Selskabs Skole og i 1879 og repræsentant i den samme år oprettede Fællesrepræsentation for dansk Industri og Haandværk. Hertil kan endnu føjes, at han i 1857 og 1858 var borgerrepræsentant, og at han i en årrække var medlem af bestyrelserne for Kjøbenhavns Brandassurance-Kompagni og Vridsløselille Fængselselskab. Fra 1835-57 gjorde han tjeneste i Livjægerkorpset. Cortsen blev Dannebrogsmand 1851, Ridder af Dannebrog 1871 og fik Fortjenstmedaljen i guld 1887. Han døde 30. oktober 1888 efter et kort sygeleje. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Han ægtede 5. november 1846 i Helligåndskirken Johanne Frederikke Schultz (4. august 1820 i København – 1. februar 1913 sammesteds), datter af skræddermester Johan Schultz (ca. 1782-1841) og Cathrine Keller (1787-1867).

Der findes et xylografi fra 1871, et portrætmaleri af Frederik Vermehren efter fotografi (Haandværkerforeningen) og et fotografi af L.P. Rasmussen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.