Nørrebro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nørrebro
København
Overblik
Bydel: Nørrebro
Postnr.: 2200 København N
Kommune: Københavns Kommune
Indbyggertal kommune: 569.557[1] (2014)
Indbyggertal bydel: 75.714 [2] (pr. 1.april 2012)
Sogn(e): Anna Sogn
Bethlehem Sogn
Blågårdens Sogn
De Gamles Bys Sogn
Kingo-Samuel Sogn
Simeon-Sankt Johannes Sogn
Sankt Stefans Sogn
Nørrebros Runddel set fra nordøst; til venstre anes det nu nedrevne Ungdomshus
Nørrebros Runddel set fra nordøst; til venstre anes det nu nedrevne Ungdomshus
Oversigtskort
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Nørrebro (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Nørrebro)

Nørrebro er en bydel i København. Bydelen, der er et af Københavns brokvarterer, er med sine 75.714 (pr. 1. april 2012) [2] indbyggere fordelt på 4,1 km² ikke blot den mest folkerige bydel i hovedstaden men også den mest befolkningstætte; her bor mere end 18.000 indbyggere pr. km2. Nørrebro afgrænses mod sydøst af Søerne mod Indre By, mod nordvest af Ringbanen mod Bispebjerg, mod sydvest af Åboulevarden mod Frederiksberg og mod nordøst af Lersø Parkallé, Tagensvej og Nørre Allé mod Østerbro. Bydelen ligger i Københavns Kommune.

Nørrebro, som den kendes i dag, begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri. I dag har Nørrebro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Over de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med shawarmabarer og halalslagtere. Denne udvikling står dog i kontrast til andre dele af bydelen, der stadig kæmper med sociale problemer og lav erhvervsfrekvens. Områderne Blågården, Mjølnerparken og Aldersrogade er således på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over ghettoer.[3]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Administrative bydele i Københavns Kommune 2007-

Bydelen opdeles traditionelt i Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro, selvom den administrative opdeling ophørte i 2007. Indre Nørrebro har ca. 30.000 indbyggere og ligger – som navnet antyder – nærmest Indre By. Indre Nørrebro er geografisk afgrænset af Søerne, Åboulevarden, Tagensvej og Nørre Allé. Jagtvej udgør grænsen mod Ydre Nørrebro.

Kort over Nørrebro og omegn.

Indre Nørrebro[redigér | redigér wikikode]

Indre Nørrebro gennemskæres på langs af Nørrebrogade. På den sydvestlige side af Nørrebrogade ligger området omkring Blågårds Plads og Assistens Kirkegård. Efter bulldozersaneringen i 1970'erne erstattedes den gamle nedslidte bebyggelse med nyt elementbyggeri med almennyttige boliger. Saneringen ændrede også afgørende på demografien i området omkring Blågårds Plads, der nu består af mange lejeboliger og huser mange indvandrere. I kontrast til dette er kvarteret på den anden side af Nørrebrogade omkring Sankt Hans Torv, Panum Instituttet og De Gamles By præget af mange ejer- og andelsboliger.

Ydre Nørrebro[redigér | redigér wikikode]

Ydre Nørrebro har omtrent 40.000 indbyggere og er afgrænset af Ågade, Ringbanen, Lersø Parkallé og Jagtvej.

Ydre Nørrebro er ligeledes opdelt af Nørrebrogade. Sydvest for Nørrebrogade ligger blandt andet Nørrebroparken og kvarteret omkring Stefansgade, Jægersborggade og Husumgade, der er et af Nørrebros ældste beboelseskvarterer. Nordøst for Nørrebrogade ligger Mimersgadekvarteret og Haraldsgadekvarteret, der tilsammen udgør Det mytologiske kvarter. Tidligere var Ydre Nørrebro præget af karrébygninger, fabrikker og småindustri, eksempelvis køleskabsfabrikken Atlas. I dag er det meste af industrien nedlagt.

Nørrebros historie[redigér | redigér wikikode]

Før industrialiseringen[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Nørrebro før 1855

Det område, hvor Nørrebro ligger i dag, hørte i middelalderen til landsbyen Serridslev. Det er uklart, hvor landsbyen præcist var placeret, men det er sandsynligt, at den lå lige nord for krydset mellem Rådmandsgade og Tagensvej [4]. Serridslev forsvandt da Johan Rantzaus hær slog sig ned i byen omkring år 1527. Herefter blev området underlagt Københavns Fælled, hvor byens kreaturer var på græs.

I 1600-tallet opstod spredt bebyggelse på Serridslev mark, herunder et teglværk og et antal Vindmøller. Langt op i 1700-tallet havde Nørrebro dog stadig en udpræget landlig stemning [5].

Nørrebro var oprindelig navnet på den brolagte landevej – nu kendt som Nørrebrogade – der førte mod nordvest fra byens Nørreport. De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. I 1744 påbegyndte man arbejdet på Nørre Allé, mens Blegdamsvej – hvor byens blegemænd holdt til – blev anlagt i 1770'erne. Begge veje udgik fra det gamle kvægtorv ved Fælledvej, i dag kendt som Sankt Hans Torv.

Bebyggelsen spredte sig langsomt langs de nyanlagte veje. Nørrebro var på dette tidspunkt et populært udflugtsmål for borgerskabet og der opstod flere udskænknings- og forlystelsessteder. Derudover lå der lidt industri, håndværk og gartnerier, samt en række landsteder i området med navnene Blågården, Solitude og Store Ravnsborg. Blågården, der senere lagde navn til Blågårds Plads og Blågårdsgade, var en overgang kongens landejendom.

De mennesker, der boede på Nørrebro, ernærede sig hovedsagelig som håndværkere, arbejdere, gartnere, møllere og øltappere. Gartnerierne var blandt andet kendt for deres rabarber, som senere gav området det folkelige navn "Rabarberkvarteret". Der var kun få butikker på Nørrebro på daværende tidspunkt; en urtekræmmer, en bager, et mælkeudsalg og nogle spækhøkere. Havde man brug for andet, måtte man drage ind mod byen. Det samme gjaldt for de af områdets børn, der skulle i skole [5].

I slutningen af 1700-tallet ændredes Nørrebro gradvist, efterhånden som tolerancen overfor bebyggelse uden for voldene øgedes en smule. Folk fra borgerskabet og embedsstanden valgte da at forlade de trange omgivelser i København for at nyde de landlige omgivelser på Nørrebro.

Industrialisering (1850-1940)[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Anker Heegaard

Den såkaldte demarkationslinje, som indtil da havde forhindret større nybyggeri på Nørrebro, blev på grund af overbefolkning indenfor voldene flyttet i 1852. Derefter gik et større byggeboom i gang. En mængde industri flyttede til bydelen og bebyggelsen bredte sig i løbet af 1870'erne til Kapelvej og Rantzausgade. I 1880'erne og 1890'erne passerede den Jagtvej med anlæggelsen af Jægersborggade, Husumgade og andre sidegader overfor Assistens Kirkegård. Befolkningstallet eksploderede i samme periode fra 10.000 i 1857, til 52.000 i 1880 og 105.000 i 1901 [6].

Fra 1880'erne blev bebyggelsen høj og sammenhængende, som vi kender det i dag. Nørrebro gik dermed fra at være en bredt sammensat bydel til at blive et udpræget arbejderkvarter med små lejligheder. Især var byggeriet på Indre Nørrebro præget af usle lejekaserner for den voksende arbejderklasse. Boligspekulanterne udnyttede den sparsomme plads intensivt uden hensyntagen til beboelsens kvalitet eller hygiejne. Området omkring Blågårds Plads var især plaget af fattigdom og slum. På den grund, der er opkaldt efter Blågård Slot, blev der i 1827 etablere et jernstøberi, der senere voksede kraftigt under ledelse af fabrikanten Anker Heegaard. Beboerne i området var imidlertid ikke begejstrede, idet støberiet forurenede betragteligt, hvilket var medvirkende til at give kvarteret det lidet flatterende tilnavn "Den sorte firkant". I 1898 lykkedes det Københavns Kommune at købe pladsen tilbage med det formål at omdanne det til et rekreativt område.

På Ydre Nørrebro vekslede bebyggelsen mere mellem karrébygningerne, fabrikker og småindustri. Eksempelvis kan nævnes industrivirksomheden Titan A/S stiftet i 1897. Firmaet, der var en stor spiller inden for det jernindustrielle og elektrotekniske felt, dækkede et enormt areal mellem Tagensvej, Hermodsgade, Titangade, Sigurdsgade og Rådmandsgade.

I 1867 blev bydelen forbundet med Indre By, idet man anlagde en sporvognsstrækning fra Nørrebrogade til Kongens Nytorv. Sporvognsremisen blev anlagt på Lygtevej (Nørrebrogade) ved Bragesgade, og den blev ombygget i 1896 til de røde murstensbygninger, der i dag rummer Nørrebrohallen. Nørrebro Station blev grundlagt i 1886 i Stefansgade med henblik på godstransport. I 1920'erne flyttede stationen til sin nuværende placering, der var blevet ledig efter nedrivningen af den populære Lygtekro i 1904.

Besættelsen (1940-1945)[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Besættelsen
Barrikader på Nørrebro under Folkestrejken i sommeren 1944

Under 2. verdenskrig var Nørrebro et centrum for mange af modstandsbevægelsens aktioner, herunder adskillige skudepisoder og likvideringer. Modstandsbevægelsen lavede også sabotage mod den lokale industri, der producerede for besættelsesmagten, enten frivilligt eller under tvang. Eksempelvis blev Johansens Maskinfabrik i Elmegade bombet i 1945. Maskinfabrikken, der bestod af en ca. 50 meter lang træbygning, brændte ned til grunden [7].

Som arbejderkvarter husede bydelen mange kommunister, hvis politiske aktivitet blev forbudt i 1941 efter Nazi-tysklands invasion af Sovjetunion. Samtidig blev Danmarks Kommunistiske Partis hovedkontor i Griffenfeldsgade raseret, adskillige medlemmer blev anholdt og man forbød udgivelsen af Arbejderbladet. Partiet fortsatte derefter som en illegal organisation, og fra november 1941 udgav man det illegale modstandsblad Land og Folk.

Optøjer på Nørrebro og Vesterbro var i 1944 med til at starte den landsdækkende Folkestrejke. I løbet af et par dage udvikler en gå-tidligt-hjem-aktion på blandt andet Burmeister & Wain sig til en generalstrejke, og den tyske besættelsesmagt svarede straks igen med udgangsforbud, terror mod befolkningen og ved at lukke for al forsyning af gas, vand og el til bydelen. Optøjerne på Nørrebro kostede flere dræbte og sårede.

Efterkrigstid, sanering og uroligheder (1945-2000)[redigér | redigér wikikode]

Op gennem 1900-tallet skete der generelt en forbedring af boligstandarden i København, men på Nørrebro var det ikke tilfældet. I 1960'erne fandtes halvdelen af korridorlejlighederne i København således på Nørrebro.

I begyndelsen af 1970'erne besluttede Borgerrepræsentationen med overborgmester Egon Weidekamp i spidsen derfor at påbegynde en omfattende sanering af specielt Indre Nørrebro. Nørrebros borgere synes imidlertid ikke om de drastiske planer om at rive hele kvarterer ned for at skabe mere lys og luft, og der opstod en række beboerorganiseringer (Nørrebros Beboeraktion, Nørrebros Pensionistgruppe, Firkantens Boldklub m.fl.), der arbejdede for en planlagt og mere skånsom byfornyelse, der kunne blive til gavn for de eksisterende beboere. Der blev gennemført hus- og lejlighedsbesættelser, og fortrinsvis fredelige aktioner, demonstrationer og happenings mod boligspekulanter, for genhusning, trafiksanering, idrætsfaciliteter, medborgerhuse med mere. I nogle få tilfælde kom det til gadekampe med politiet. De voldsomste uroligheder opstod, da Byggeren (Firkantens Byggelegeplads) blev revet ned. Det skete under politibeskyttelse i 1980, efter syv års kamp. København var vidne til den første store folkelige mobilisering siden 2. verdenskrig med op mod 10-15.000 deltagere i gadekampe mod politiet. Nedrivningen endte i masseanholdelser – omkring 100 blev anholdt den første dag – og med at politiet erklærede bydelen i undtagelsestilstand.

Men saneringen af Nørrebro blev gennemført, og det Indre Nørrebro fik et helt nyt udseende – der blev bygget nye boligkarréer, lejlighederne blev gjort større og der blev anlagt grønne anlæg i gårdene. Det betød også, at befolkningen atter blev udskiftet, således at Nørrebro den dag i dag atter er et sammensat kvarter. I 1960'erne og 1970'erne slog en del gæstearbejdere sig ned på Nørrebro, og i dag har bydelen derfor en stor andel beboere med anden etnisk baggrund. Det sætter et betydelige præg på bybilledet. Nørrebrogade og mange af de nærliggende gader rummer således en mængde selvstændige erhvervsdrivende med indvandrerbaggrund, der driver eksempelvis specialforretninger, pizzeriaer, restauranter, frisører, kiosker, slagtere og cykelhandler.

I efterkrigstiden blev Nørrebro også hjemsted for en række forskellige subkulturer, der kulturelt og/eller politisk lagde afstand til den dominerende samfundsorden. De mest fremtrædende har været slumstormerne og Nørrebros Beboeraktion i 1970'erne, bz-bevægelsen i 1980'erne, de autonome og miljøet omkring Ungdomshuset i 1990'erne. Subkulturernes kulturelle mangfoldighed forbindes ofte med noget positivt, men sameksistensen med det omgivende samfund har ikke altid været gnidningsfrit. Således har de forskellige grupper været involveret i optøjer af forskellig art, som ofte har fået meget plads i avisspalterne. I løbet af 1980'erne opstod der flere gadekampe og besættelse af flere tomme huse, blandt andet Allotria i Korsgade, der blev omdannet til BZ'er-kollektiver. I 1983 blev Allotria-huset stormet i en aktion, hvor op mod 1.000 politibetjente deltog. Imidlertid havde BZ'erne forladt huset gennem en 13 meter lang tunnel fra kælderen til en nærliggende blikkenslagerforretning.

I kølvandet på 1980'ernes aktioner fandt de hidtil voldsomste uroligheder i efterkrigstiden sted på Nørrebro efter det danske ja til Maastricht-traktaten 18. maj 1993. En demonstration udviklede sig voldsomt. Demonstranterne kastede med brosten mod politiet, der svarede igen med at affyre deres tjenestevåben.

Ungdomshuset blev grundlagt i 1982, da Weidekamp gav de unge aktivister brugsretten til Folkets Hus på Jagtvej 69. Indtil nedrivningen i 2007 var stedet kendt som tilholdssted og undergrundsscene for forskellige grupper unge, der ønskede en alternativ og antiautoritær bolig- og livsform. I dagligdagen afspejler subkulturernes kulturelle mangfoldighed sig i et utal at kulturelle begivenheder såsom folkekøkkener, kulturforeninger- og festivaler, gadekunst og ikke mindst Nørrebros farverige gadeliv. Således har mange kunstnere ladet sig inspirere af eller startet deres karriere indenfor alternative miljøer som eksempelvis Ungdomshuset. Herunder kan nævnes Huskmitnavn, Natasja og Sort Sol.

Opblomstring (2000-)[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Ungdomshuset på Jagtvej

Fra år 2000 har Nørrebro undergået en ny bølge af byfornyelse og renovering, dog af en noget mere skånsom karakter end Egon Weidekamps bulldozersanering. I 2004 påbegyndte Realdania og Københavns Kommune således et større byfornyelsesprojekt i Mimersgadekvarteret, blandt andet med det formål at skabe flere grønne områder. Det har foreløbigt resulteret i lommeparken i Odinsgade og renoveringen af BaNanna Park i Nannasgade. Af andre større projekter kan nævnes etableringen af Korsgadehallen i 2005-06, forskønnelsen af Stefansgade, renoveringen af Nørrebroparken i 2006-2007, forsøgene med at mindske biltrafikken på Nørrebrogade i 2008, renovering af Nørrebrohallen i 2011, anlæggelse af den farverige Superkilen, der ligger mellem Nørrebrogade og Tagensvej langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen, og endelig åbningen af Mimersparken, der ligger på gamle DSB-areal mellem Bispebjerg Station og Mjølnerparken.

I takt med byfornyelsen er bydelen igennem de sidste ti år blevet mere attraktiv. Dele af Nørrebro har udviklet sig til latinerkvarterslignende områder, der med et rigt og varieret kulturliv med mange caféer, sushibarer og restauranter giver bydelen et internationalt tilsnit à la New York eller London. Avisen New York Times har udnævnt Indre Nørrebro til Københavns smarteste kvarter – særligt på grund af området omkring Skt. Hans Torv og Elmegade med Laundromat Cafe, Oak Room og Pussy Galore som eksempler.[8]

Bydelen præges dog stadig af spredte uroligheder, hvilket ikke mindst kom til udtryk i forbindelse med salget og rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej: I 2000 solgte Københavns Kommune Ungdomshuset til aktieselskabet Human A/S, der året efter overdrog huset til frikirken Faderhuset. I 2006 afgjorde Fogedretten, at Ungdomshuset skulle ryddes, og den 12. december 2006 afslog Faderhuset et købstilbud fra Fonden Jagtvej 69. Det førte til en voldsom uanmeldt demonstration til fordel for bevarelse af Ungdomshuset den 16. december 2006, hvor voldelige aktivister tændte bål i gaderne, opstillede barrikader og kastede med sten mod politiet, som svarede igen med tåregas og anholdelse af omkring 300 demonstranter. Der var flere tilskadekomne, dog flest blandt politiet, og mange butikker fik ødelagt deres facader[9].

Den 1. marts 2007 blev Ungdomshuset ryddet af politiet, hvilket udviklede sig til demonstrationer og kampe mellem unge og politiet. Ved en planlagt knibtangsmanøvre på Nørrebrogade ved Sjællandsgade blev 47 fredelige demonstranter anholdt, mens de stenkastende ballademagere slap væk. [10] Den 6. marts var huset jævnet med jorden, men siden er et nyt ungdomshus – UngdomshusetDortheavej 61 – i Nordvestkvarteret.

Efterfølgende har bydelen også set uroligheder og sammenstød mellem politiet og utilpassede unge med anden etnisk baggrund. Eksempelvis kan nævnes en episode i februar 2008, hvor en række unge satte ild til containere og biler og kastede med sten efter politi og brandvæsen i området omkring Blågårds Plads. Der var forlydender om, at urolighederne var en reaktion på, at politiet havde overfaldet en ældre palæstinensisk mand, men motivet bag urolighederne kan også have været politiets massive tilstedeværelse i området omkring Folkets Park.[11][12] Urolighederne fortsatte i en uges tid og spredte sig til hele andre steder i landet.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Befolkningsudvikling[redigér | redigér wikikode]

Antallet af faste beboere på Nørrebro var meget begrænset, før man i 1852 valgte at flytte demarkationslinjen på grund af overbefolkningen inden for Københavns Volde. Herfra steg befolkningstallet kraftigt indtil midten af forrige århundrede. I 1970'erne førte de massive saneringer i området til fald i indbyggertallet, samtidig med at store dele af befolkningen søgte mod forstæderne for at få mere lys og luft, samt flere kvadratmeter beboelse.

År Indbyggere Reference
1800 700 [5]
1850 3.000 [5]
1857 10.000 [6]
1880 52.000 [6]
1901 105.000 [6]
1950 132.500 [13]
2010 70.175 [14]

Alder, uddannelsesniveau og indkomst[redigér | redigér wikikode]

Nørrebro er kendt som en ung bydel, der rummer mange studerende og nyuddannede. I 2008 var kun 21 procent af indbyggerne således over 55 år. Til sammenligning er der i gennemsnit 29 procent borgere over 55 år i Københavns Kommune generelt[15] ud af en befolkning på 569.557 indbyggere (2014)[1].

Andelen af borgere med en kort uddannelse udgør 25 procent på Nørrebro, hvilket er på samme niveau som gennemsnittet for Region Hovedstaden og København i øvrigt. Andelen af borgere med en lang uddannelse udgør 29 procent, hvilket svarer til gennemsnittet i resten af byen. I hele Region Hovedstaden er gennemsnittet 26 procent.[15]

På Nørrebro er den gennemsnitlige bruttoindkomst 171.000 kr. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for Region Hovedstaden er 247.000 kr. Nørrebro ligger således lavest for alle bydele og kommuner i Region Hovedstaden. I Københavns Kommune er den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst 204.000 kr.[15].

Socialt udsatte[redigér | redigér wikikode]

Flere dele af Nørrebro er præget af sociale problemer og lav erhvervsfrekvens. Områderne omkring Blågården, Mjølnerparken og Aldersrogade er således på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters liste over ghettoer. [3] For at blive karakteriseret som ghetto, skal boligområdet leve op til to ud af tre kriterier, der omhandler kriminalitet, beskæftigelse og andelen af indvandrere.

På Nørrebro falder 24 procent af borgerne inden for kategorien "Arbejdsløse i minimum 6 måneder eller andre udenfor arbejdsstyrken", hvilket dækker modtagere af kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller orlov. Andelen er blandt de højeste i Københavns Kommune, hvor gennemsnittet ligger på 19 procent.[15]

Etnicitet[redigér | redigér wikikode]

Andelen af indvandrere og efterkommere udgjorde 1. januar 2013 26,7 procent af befolkningen på Nørrebro.[16] Bydelen er dermed blandt de bydele med størst andel af indvandrere og efterkommere i Danmark. De hyppigste oprindelseslande er Tyrkiet, Pakistan, Eks-Jugoslavien, Irak og Libanon. Koncentrationen af folk med anden etnisk baggrund er især høj i bydelens almene boliger, hvoraf mange stilles til rådighed af kommunen til løsning af boligsociale problemer. I Mjølnerparken udgjorde indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande eksempelvis 85,5 procent af områdets beboere i januar 2013.[17]

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Nørrebrogade[redigér | redigér wikikode]

Nørrebrogade er en central trafikåre, der forbinder Indre By med Københavns nordvestlige kvarterer. Begge ender af gaden er markeret med en slags port ind til bydelen. Den nordlige grænse markeres af den karakteristiske højbane ved Nørrebro Station, mens den sydlige grænse markeres af Dronning Louises Bro, der danner et skarpt skel mellem Nørrebros bebyggelse og Søernes åbne rum.

En måling foretaget omkring årsskiftet 2005/2006 viste, at broen dagligt blev anvendt af ca. 16.000 biler, 26.500 buspassagerer og ikke mindst 30.000 cyklister[18]. Dermed er Nørrebrogade en af de mest cykelbefærdede veje i København. For at gøre livet lettere for de cyklende besluttede Københavns Kommune i efteråret 2006 at etablere en grøn bølge for cyklister på denne strækning.[19]

Nørrebrogade betjenes af buslinje 5A (Husum TorvSundbyvester Plads) og 350S (Ballerup st.Dragør). 5A stopper ved alle stoppesteder, og er den mest benyttede buslinje i København med et passagertal på knap 60.000 daglige passagerer. 350S stopper kun ved Nørrebro Station, Nørrebros Runddel, Stengade/Elmegade og Nørreport Station. Knudepunkterne ved Nørrebros Runddel og Elmegade/Stengade var omkring årsskiftet 2005/2006 blandt de ti mest benyttede stoppestedsgrupper i Københavns Kommune med godt 5.000 påstigninger dagligt.[18]

For at begrænse biltrafikken og fremme brugen af cykel og offentlig transport besluttede Københavns Kommune i 2008 at lukke Nørrebrogade for gennemkørsel ved Fælledvej, Nørrebros Runddel og Nørrebrohallen. I 2009 besluttede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget at gøre trafikforsøget på Nørrebrogade permanent, dog med ophævning af busslusen ved Nørrebrohallen. [20]

En efterfølgende undersøgelse af trafikforsøgets virkninger viste, at målene om at begrænse biltrafikken var lykkedes. Biltrafikken på Nørrebrogade var generelt faldet med 40 procent i myldretiderne. Faldet varierer fra 30 procent ved Nørrebro Station til 80 procent på strækningen mellem Fælledvej og Elmegade. Til gengæld er trafikken steget op til 10 procent på Tagensvej og Åboulevarden. Trods disse resultater har lukningen af Nørrebrogade været meget omstridt. Eksempelvis mener halvdelen af Nørrebrogades erhvervsdrivende, at deres omsætning er gået ned på grund af trafikforsøget.[21]

Nørrebro Station[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Nørrebro Station
Nørrebro Station

Nørrebro Station er en højbanestation for S-tog. Stationen blev åbnet 15. maj 1930 i forbindelse med anlægget af den nye Godsbanering – i dag Ringbanen. Stationsbygningen blev opført i funktionalistisk stil af overarkitekt ved De Danske Statsbaner, K.T. Seest på det sted, hvor Lygtekroen tidligere fungerede som populært udskænkningssted. Bygningen, der er let genkendelig med sit store buede tag over perronhallen, er fredet og blev ved en større restaurering ført tilbage til sit oprindelige grønne udseende.

Følgende buslinjer betjener stationen: 66 4A 5A 350S 81N 84N

Lygten Station, der ligger overfor Nørrebro Station på Bispebjerg-siden af jernbanen, var endestation for København-Slangerup Banen fra 1906 til 1976. Stationsbygningen blev tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, som var forgængeren til K.T. Seest. Stationen blev fredet i 1992, og er i dag kulturcenter, hvor der arrangeres filmfremvisninger, koncerter og andre kulturelle arrangementer. Bag Lygten Station – ligeledes i Nordvestkvarteret – ligger indkøbscenteret Nørrebro Bycenter.

Den grønne cykelrute[redigér | redigér wikikode]

Den grønne cykelrute, der går fra Nørrebro over Frederiksberg til Valby, er vokset frem som et grønt bælte på det område hvor den gamle Nørrebro Station og den tilhørende jernbane tidligere var placeret. Da jernbanen blev nedlagt i 1930'erne og erstattet af S-togene, frigjorde det et stort areal mellem beboelsesejendommene og industribygningerne. En del af dette område er siden blevet til Nørrebroparken, der gennemgik en større renovering i 2007.

Metro[redigér | redigér wikikode]

Når metroens Cityringen åbner i 2018, vil bydelen have fire stationer: Skjolds PladsHaraldsgade, Nuuks Plads på Jagtvej, Nørrebros Runddel Station, samt Nørrebro Station, der bliver nordlig endestation for linje M4. Denne linje forventes i fremtiden at blive forlænget mod Brønshøj.

Beslutningen om at udgrave stationen på Nørrebros Runddel har skabt en del debat. Udgravningen kræver nemlig, at et hjørne af Assistens Kirkegård (afsnit G) bliver ryddet for træer og gravsteder.[22]

Sporvogne[redigér | redigér wikikode]

I 1867 blev der anlagt en sporvognlinje fra Lygtevej (Nørrebrogade) til Kongens Nytorv ad Gothersgade. Sporvognsremisen blev placeret på Lygtevej ved Bragesgade. Den ældste nuværende del af bygningerne er fra 1896 og opført af arkitekten Thorvald Sørensen som en toetages værkstedsbygning og vognhal. Hallen er udvidet af flere omgange, blandt andet i 1900-1902 af arkitekt Vilhelm Friederichsen.

Linjen blev oprindelig betjent af hestesporvogne, der i 1897 blev afløst af akkumulatorvogne. Der var dog tekniske problemer med dette system, og i 1902 gik man derfor over til elektriske sporvogne med luftledninger som i resten af byen. Samme år fik linjen nummer 7. Én linje var dog ikke nok til at betjene bydelen, så i 1903 blev den suppleret med linje 5 og i 1920 med linje 16. De tre linjer omstilledes som de sidste i København til busdrift i 1970 (16), 1971 (7) og 1972 (5).[23]

Skole og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Folkeskoler[redigér | redigér wikikode]

På Indre Nørrebro er der fire folkeskoler: Sjællandsgades Skole, Stevnsgades Skole, Hellig Kors Skole og Blågårdsskolen. På Ydre Nørrebro er der tre folkeskoler: Nørrebro Park Skole, Hillerødgades Skole og Rådmandsgades Skole. Der er desuden mange privatskoler i området, herunder Nørrebro Lilleskole i Prinsesse Charlottes Gade. På Indre Nørrebro går hele 41 procent af skolebørnene i privatskole. Det kan skyldes en selvforstærkende social polarisering, hvor ressourcestærke forældre trækker deres børn ud af folkeskoler med mange ressourcesvage elever og placerer dem i privatskoler sammen med andre velfungerende middelklassebørn.[24]

Gymnasier[redigér | redigér wikikode]

Metropolitanskolen var et gymnasium beliggende i Struenseegade. Skolens historie går helt tilbage til 1200-tallet, hvor skolen kaldtes Vor Frue Skole og lå ved Frue Plads i Indre By. Skolen skiftede navn til Metropolitanskolen i 1817 og i 1938 flyttede den til Nørrebro. Metropolitanskolen er især kendt fra Hans Scherfigs roman Det forsømte forår. Scherfig blev student fra skolen i 1924 og udødeliggjorde den gennem sine satiriske gengivelser af de magtbegærlige lærere, der underviste under mantraet "Øretæver er godt for den åndelige udvikling". I 2010 blev skolen lagt sammen med Østre Borgerdyd Gymnasium under navnet Gefion Gymnasium.[25]

Det Frie Gymnasium blev grundlagt i 1970 som et gymnasium, der skulle tilbyde nye måder at tænke demokrati, faglighed og pædagogik, som alternativ til den traditionelle sorte gymnasieskole. Efter en årrække i Bagsværd, Birkerød, Vesterbro og Frederiksberg flyttede gymnasiet i 1992 til Møllegade på Nørrebro. Med gymnasiereformen i 2005 fjernedes de dispensationer fra det almene gymnasium som Det Frie Gymnasium havde bygget på. Således blev karaktergivning og idræt indført, mens gruppeeksamener og en række kreative fag forsvandt. I 2012 flyttede Det Frie Gymnasiums HF-enkeltfags afdeling, ind I den gamle Metropolitanskoles bygning i Struenseegade. [26]

Nørre Campus[redigér | redigér wikikode]

Panum Instituttet set fra Nørre Allé

Nørre Campus vil fremover være betegnelsen for området mellem Nørre Allé og Jagtvej. Campusområdet vil rummer tre fakulteter på Københavns Universitet: Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet. Nybyggeriet Niels Bohr Science Park, der forventes at stå klar i 2015, vil fremover rumme de fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske uddannelser.

Panum Instituttet huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere. Bygningerne er opført 1971-1986 i en brutalistisk stil, tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand, Poul Erik Thyrring (KKET).[27] I 2012 påbegyndtes en udvidelse af Panuminstituttet i form af en 75 meter høj bygning, der forventes at stå færdig i 2015.

Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (Københavns Universitetsbibliotek Nord) på hjørnet af Tagensvej og Nørre Allé blev opført af Kongelig bygningsinspektør Kristoffer Varming i 1935-37 i neoklassicistisk stil.

Området mellem Københavns Militærhospital og Rigshospitalets Kollegium rummer desuden Københavns Biocenter og Copenhagen Bio Science Park (COBIS).

Professionshøjskolen Metropol[redigér | redigér wikikode]

Professionshøjskolen Metropol tilbyder en række professionsuddannelser inden for felterne teknologi, næring, sundhed, pleje, ledelse, læring og socialt arbejde. I 2009 flyttede syv af skolens uddannelser sammen i et nyt slangeformet byggeri i Haraldsgadekvarteret under navnet Campus Rådmandsmarken. Her kan de studerende uddanne sig til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, laborant, procesteknolog eller radiograf.[28]

Sygeplejerskeuddannelsen, der med 2.500 studerende er Danmarks største, hører hjemme i det gamle Københavns Militærhospital på Tagensvej.[29]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Caféer, værtshuse og bryggerier[redigér | redigér wikikode]

Nørrebro Bryghus

Omkring Sankt Hans Torv og populære sidegader som Blågårdsgade, Elmegade og Jægersborggade finder man et moderne, pulserende gadeliv med en række caféer, restauranter og barer. Eksempelvis Michelin-restauranten Kiin Kiin, den økologiske suppe- og cocktailbar Soupanatural, kaffebarene Kaffeplantagen og The Coffee Collective, samt barer som Understellet, Osborne og Gefährlich.

Som de øvrige tidligere arbejderkvarterer i København, har Nørrebro sin andel af traditionelle værtshuse. Ikke mindst i Mimersgadekvarteret, hvor eksempelvis Ægirsgade byder på hele fire klassiske beværtninger: Det Gamle Sted, Café Viking, Café Ægir og Karusellen.

Frem til 1939 lå bryggeriet Hafnia i Stefansgade. I dag brygges der en række specialøl på mikrobryggeriet Nørrebro Bryghus i Ryesgade. Bryghuset, der åbnede i 2003, har også tilhørende restaurant og bar. Bryggeriet Mikkeller åbnede en stor ølbar i Stefansgade in 2013.

Teatre[redigér | redigér wikikode]

Nørrebro Teater åbnede 7. juni 1886 som serveringsteater i varietélokalet i Store Ravnsborg. I dag er det et moderne teater, der især fremfører stand-up-teater og nye musikforestillinger.

Teater Grob på Nørrebrogade er et mindre teater, der udelukkende spiller ny dansk dramatik. Teatret har fokus på samtidsrelevans, ærlighed, ægthed og nærvær.[30]

Biografer[redigér | redigér wikikode]

I 2001 åbnede biografen Empire BioGuldbergsgade. Bygningen rummede oprindeligt et jernstøberi, der blandt andet producerede lokomotiver. I mellemtiden har bygningerne blandt andet været brugt til filmstudie.[31]

I den gamle Lygten Station åbnede den alternativ biograf FilmStationen i sommeren 2007. Biografen er drevet af frivillige og byder hver 14. dag på filmoplevelser inden for stort set alle genrer, herunder kortfilm, dokumentarfilm, kult-klassikere og stumfilm.

Spillesteder[redigér | redigér wikikode]

Stengade 30 er et regionalt spillested beliggende i Stengade på Indre Nørrebro. Stengade 30 blev etableret i 1972 og har sit hovedfokus på upcoming bands og undergrundsmusik. Stedet afholder omkring 250 koncerter årligt med danske og udenlandske bands samt DJ's inden for genrerne rock, punk, indierock, hip hop, metal, electronica og dancehall.

Ungdomshuset på Jagtvej var frem til husets lukning i 2007 en central scene for den københavnske punk. Fra omkring 1999 opstod en bølge af danske punk bands i miljøet omkring Ungdomshuset med bands som blandt andet Hjertestop, No Hope for the Kids, Amdi Petersens Armé, Under Al Kritik, Gorilla Angreb.

Spillestedet og natklubben Rust på Guldbergsgade tilbyder både traditionelle livekoncerter og clubbing med elektronisk musik. Koncerterne er primært inden for indierock, hip hop og electronica. Rust blev grundlagt i 1989 som kampagnecafé og festlokale for Next Stop-bevægelsen, en af de protestbevægelser, der opstod i slutningen af den kolde krig. Caféen var opkaldt efter tyskeren Mathias Rust, der i 1987 landede på Den Røde Plads i Moskva i en sportsflyver.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Siden 1977 har Nørrebrohallen i den tidligere sporvognsremise ved Nørrebrogade været benyttet som sportshal. Den drives af Københavns Kommune og rummer blandt andet faciliteter til klatring, basketball, fodbold, badminton og squash. Mellem hallen og Nørrebrogade ligger der en udendørs bane til skaterhockey og basketball. I Bragesgade – skråt over for Nørrebrohallen – ligger Copenhagen Budo Academy, hvor der dyrkes karate og anden kampsport.

Stevnsgade Basketball har været funderet på Nørrebro siden 1958. Stevnsgade var i 1980'erne og 1990'erne blandt de dominerende hold i dansk basket med tre danske mesterskaber i 1979, 1980 og 1985. Klubben indgik i 1999 et samarbejde med fodboldklubben BK Skjold, hvormed alliancen BK Skjold/Stevnsgade blev dannet.[32] Klubbens herrehold spiller i den næstbedste række med hjemmebane i Nørrebrohallen.

Nørrebroparken rummer en række udendørs sportsanlæg, herunder en delvist overdækket skatebane, baner til 7-mands fodbold, streetbasket, volleyball, bordtennis og cykelpolo. I forbindelse med fornyelsen af Nørrebroparken, opstod fodboldklubben Nørrebro United med midler fra Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Kultur- og fritidsforvaltningen, samt Nørrebro Park Kvarterløft. Nørrebro United, der er den eneste fodboldklub for børn og unge på Nørrebro, har til formål at skabe en lokal forening, der tiltrækker flerkulturelle og etnisk danske børn med henblik på sundhedsmæssige, sociale og alment dannende udvikling.[33]

Korsgadehallen, der blev etableret i 2005-06, er et moderne idræts- og kulturhus indeholdende en håndboldbane, en café og andre faciliteter til sport, dans og kulturelle arrangementer.

I den nyrenoverede BaNanna Park i Nannasgade er der opført en stor klatreportal, hvor blandt andet Nørrebros Klatreklub holder til. I parken er der desuden fodboldmål, basketnet og bordtennisbord.[34]

Assistens Kirkegård[redigér | redigér wikikode]

Den centrale allé på Assistens Kirkegård

Assistens Kirkegård blev oprettet 6. november 1760, da pladsen inden for de københavnske volde var brugt op. Den er særlig kendt, fordi en række berømte danskere ligger begravet her – bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr, Jens Juel, H.C. Ørsted, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig. Som et af de største grønne områder på Nørrebro, er kirkegården et populært tilflugtssted, hvor de lokale beboere kan nyde roen og stilheden.

Kendte danskere fra Nørrebro[redigér | redigér wikikode]

Otto Brandenburg, sanger, voksede op på P.D. Løvs Alle.

  • Alex Brask Thomsen (1919-2005), finansmand og milliardær. Han vakte stor opsigt, da han i 1992 tilbød Københavns Kommune 250 millioner kroner for at omdøbe Nørrebrogade, hvor han var født, til Alex Brask Thomsengade.[35]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. 2,0 2,1 Københavns Kommune, Om kommunen - fakta og statistik, Folketal - folkeregisteropgørelse
  3. 3,0 3,1 Liste over udsatte boligområder http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/14/114231.htm www.dr.dk]
  4. Serridslev www.denstoredanske.dk
  5. 5,0 5,1 5,2 5,3 Nørrebros historie www.dengang.dk
  6. 6,0 6,1 6,2 6,3 Lidt Nørrebro-historie www.noerrebrolokalhistorie.dk
  7. Daglige beretninger om begivenheder under den tyske besættelse www.kobenhavnshistorie.dk
  8. New York Times
  9. Ungdomshusets historie nyhederne.tv2.dk
  10. Politi-manøvre fangede forkerte nyhederne.tv2.dk
  11. Tidslinje: Gadeuro på Nørrebro breder sig www.berlingske.dk
  12. Normalt igen på Nørrebro www.berlingske.dk
  13. Nørrebrohistorier - Fra fedtemadder til Fædregruppen www.historie-online.dk
  14. Nørrebro Provsti http://www.provsti.dk/noerrebro/index.php?mod=provstiside&func=provstiInfo&p1=104
  15. 15,0 15,1 15,2 15,3 Nørrebro & Bispebjerg fcn.kk.dk
  16. Faktaark fra Københavns Statistik. Befolkningen efter herkomst og bydele, København 1. januar 2013. Hentet 26. marts 2104.
  17. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013. Hentet 26. marts 2014.
  18. 18,0 18,1 Nørrebrogade program 2006 www.kk.dk
  19. Trafikken.dk – 30.000 cyklister i København får grøn bølge: www.trafikken.dk
  20. Nørrebrogade lukkes permanent: www.aok.dk
  21. Kommunen vil gøre Nørrebrogade-lukning permanent ibyen.dk
  22. Metroen jævner de døde med jorden www.berlingske.dk
  23. Der kommer altid en sporvogn: www.norrebro.dk
  24. Privatskole fremfor folkeskole www.information.dk
  25. Metropolitanskolen fyldte 800 år www.uvm.dk
  26. Det Frie Gymnasium – Historie www.detfri.dk
  27. Panum Insituttet www.denstoredanske.dk
  28. Campus CVU Øresund www.dbio.dk
  29. Professionshøjskolen Metropol – Sygeplejerskeuddannelsen www.phmetropol.dk
  30. Grob Manifest #1 www.grob.dk
  31. Empire Bio's historie www.empirebio.dk
  32. Stevnsgade går på gaden www.sbbk.dk
  33. Nørrebro United Mål og visioner www.nbunited.dk
  34. BaNanna Park www.kk.dk
  35. Hvad skete der ellers? – 24. november: www.sket.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: