Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
| Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel | |
|---|---|
 Portræt udført af Vigilius Eriksen i 1780'erne. | |
| Dronning af Danmark | |
| Embedsperiode | 1752 – 1766 |
| Forgænger | Louise af Storbritannien |
| Caroline Mathilde af Storbritannien | |
| Ægtefælle | Frederik 5. af Danmark |
| Børn | Arveprins Frederik |
| Hus | Welf |
| Far | Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel |
| Mor | Antoinette Amalie af Braunschweig |
| Født |
4. september 1729 Wolfenbüttel |
| Død |
10. august 1796 (66 år) Fredensborg Slot |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel-Bevern, (4. september 1729 – 10. oktober 1796[1]), var dronning af Danmark og Norge. Hun var datter af hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel (1680-1735) og Antoinette Amalie af Braunschweig (1696-1762).
Ægteskab
8. juli 1752 blev hun gift med Frederik 5., der året forinden blev enkemand ved dronning Louises død. Juliane Marie blev stedmoder til kronprins Christian og til prinsesserne Sophie Magdalene, Vilhelmine Caroline og Louise.
Dronning
Juliane Marie og Frederik 5. fik i 1753 sønnen Frederik. Af hendes dagbogsnotater fremgik det, at hun levede et stille og tilbagetrukket liv beskæftiget med de mange børn.
Enkedronning
I 1766 døde Frederik 5. kun 42 år gammel, hvorefter den kun 17 årige kronprins Christian blev konge. Den unge konge begyndte et liv med udskejelser. Han frekventerede Københavns bordeller, hvor han især var sammen med en prostitueret med øgenavnet "Støvlet-Cathrine", hvis borgerlige navn var Anna Cathrine Benthagen, bosat i Vandkunsten. Kongen kunne få raserianfald og udøvede hærværk. For at dæmme op for problemerne, som havde taget form af sindssyge, valgte hoffet at sende kongen på en udlandsrejse.
Senere samme år (1768) vendte kongen hjem, og i hans følge var en tysk læge ved navn Johann Friedrich Struensee. Struensee blev knyttet til hoffet, da han havde en god virkning på kongens sindssygdom. Den reformivrige Struensee udmanøvrerede efterhånden forskellige embedsmænd som Bernstorff. Ikke alene havde Struensee magten, han havde også vundet den unge dronning Caroline Mathildes hjerte, og da dronningen fødte prinsesse Louise Augusta 7. juli 1771, var det den almindelige mening, at Struensee var barnets fader, uanset at kongen anerkendte faderskabet.
Den 17. januar 1772 fandt et kup sted, der medførte, at Struensee og hans ungdomsven Enevold Brandt blev arresteret tillige med dronning Caroline Mathilde. Det er ikke påvist, at enkedronning Juliane Marie var den drivende kraft, men hun tog del i udførelsen. Struensee og Brandt blev henrettet og den unge dronning Caroline Mathilde forvist til Celle.
Enkedronning Juliane Marie og Høegh-Guldberg indførte et konservativt styre: de reformer, som Struensee havde indført, blev sat ud af kraft. Juliane Marie uddelte mange titler og ordener – muligvis som et middel til at holde sig ved magten.
Hun var ikke økonomisk ekspert og regnede med at styre landets finanser ved at lade seddelpressen køre, samt ved at yde venner og støtter afdragsfrie lån. Hun havde større held med at drive propaganda for sit styre. Hun ville fremstilles som Landets Moder, som en mild og fornuftig mor, der kun ville sit folk det bedste. En del af propagandaen kan ses i Nordmandsdalen ved Fredensborg Slot og ved Jægerspris Slot, hvor hun lod en jættestue fra stenalderen indrette som et nyklassicistisk monument.
I 1780 foranledigede Juliane Marie, at de fire overlevende børn af hendes storebror Anton Ulrik af Braunschweig blev inviteret til Danmark efter frigivelsen fra russisk fangenskab. De var alle født i fangenskab i Rusland, efter at deres bror, Ivan 6. af Rusland, var afsat fra tronen. De fire – Katharina (26. juli 1741 – 21. april 1807), Elisabeth (16. november 1743 – 20. oktober 1782), Peter (30. marts 1745 – 13. januar 1798) og Alexej (10. marts 1746 – 21. oktober 1787) – levede resten af deres liv i Horsens.
Enkedronningen, Høegh-Guldberg og arveprins Frederik forsøgte at knytte den unge kronprins Frederik til sig sandsynligvis i et forsøg på at fastholde magten. Men da kronprinsen (den senere Frederik 6.) blev myndig, gennemførte han et kup 14. april 1784; magten blev spillet Juliane Marie af hænde. Den dag kronprinsen udførte kuppet, var hendes plan, at der skulle indsættes yderligere to embedsmænd i Gehejmestatsrådet. Det forhindrede kronprinsen ved at sikre sig kongens underskrift på et reskript, der kundgjorde, at enhver fremtidig kongelig befaling skulle bære kronprinsens underskrift for at være gyldig.
Eftermæle
Eftertiden har lagt Juliane Marie for had pga. hendes deltagelse i kuppet mod Struensee. Hun var en dame med udsøgt smag, hvad vi kan se på Fredensborg. Den kongelige Porcelænsfabrik blev grundlagt i 1775 med Enkedronningen som protektor, senere er et spisestel opkaldt efter hende. En lille sal i udsalget på Amagertorv er i dag udsmykket med hendes portræt. Hun regerede efter bedste evne gennem Høegh-Guldberg og sin søn og var så heldig, at hendes "regeringstid" faldt sammen med den florissante periode i Danmark. Handelen blomstrede, købmænd blev rige og der var fred.
Nicolai Abildgaard fortæller, at hun havde en kikkert på sit værelse, indstillet sådan, at hun kunne se Struensees lig på stejlen ude på Østerfælled. Da Christiansborg Slot brændte i 1794 gik hun ud fra, at branden var påsat, og at pøbelen ville storme slottet og dræbe hende – idet hun fejlagtigt troede det drejede sig om uroligheder som de samtidige i Paris. Den franske revolution var kilde til stor frygt hos hende. Men hun var en afholdt enkedronning. Hun korresponderede med f.eks. Frederik den Store og Katarina den Store.
Død og begravelse
Ved sin død i 1796 blev enkedronning Juliane Marie begravet i Roskilde Domkirke, i en klassicistisk kiste tegnet af Abildgaard, den overbeviste republikaner.
Henvisninger
Kilder
- Danske dronninger i tusind år, Steffen Heiberg, 2000
- Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bind 9 (Den lange fred), 1990
- Salmonsens konversationsleksikon på Projekt Runeberg
Eksterne henvisninger
| Foregående: | Dronning af Danmark | Efterfølgende: |
| Louise af Storbritannien | Caroline Mathilde |