Nicolai Abildgaard

Nicolai Abildgaard
Nicolai Abildgaard, malet af Jens Juel
Født	11. september 1743 København
Død	4. juni 1809
Nationalitet	dansk
Kendte værker	Den sårede Filoktet
Udstilling	Salonen, Charlottenborg 1778, 1794; Kunstakademiet, Berlin 1788;

Lykkens Tempel, maleri på skærmbræt. Har tilhørt Johan Bülow til Sanderumgaard.

Den sårede Filoktet, 1775, Statens Museum for Kunst.

Nicolai Abraham Abildgaard (11. september 1743 i København – 4. juni 1809) var en dansk maler, arkitekt og professor. Han var søn af videnskabsmanden Søren Abildgaard og bror til dyrlægen P.C. Abildgaard.

Han blev professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og dets direktør i 1778, i 1779-1791 og 1801-1809. Abildgaard arbejdede især som maler, men illustrerede også adskillige litterære værker, tegnede møbler som fx Klismosstolen og virkede som arkitekt (Apistemplet i Frederiksberg Have). Flere af hans betydeligste værker gik tabt ved Christiansborgs brand i 1794. Hans sommervilla Spurveskjul ved Frederiksdal og flere af hans møbler eksisterer i dag.

Abildgaard var ven med betydelige kunstnere som Jens Juel og Johan Tobias Sergel.

Abildgaard udsmykkede Christian VIII's Palæ på Amalienborg, som blev ført tilbage til den originale farvesætning ved en indvendig restaurering 1993-1996. Han illustrerede i 1789 Jens Baggesens danske oversættelse af Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske Rejse udgivet af et selskab. Desuden tegnede han Frihedsstøtten, som stod færdig i 1797.

Abildgaards smag var konsolideret i hans studietid i Rom 1772-77 og studiet af hans helte fra højrenæssancen og antikken. Hans "Den sårede Filoktet" (Statens Museum for Kunst) er et blændende eksempel på gælden til den græske antik, men udtrykker samtidig med sin dramatiske lyssætning og komposition den inspiration Abildgaard fik fra samtidige romantiske kunstnere som Johann Heinrich Füssli. Da Abildgaard kom hjem til Danmark efter opholdet i Rom, viste den romantiske stil sig ikke gangbar blandt hans publikum og bestillere, og han benyttede en mere nøgtern nyklassicistisk form i sine arbejder for fx kongehuset. På sine ældre dage malede og tegnede han en del erotiske motiver.

I 2009 viste Statens Museum for Kunst den store udstilling "Nicolai Abildgaard – kroppen i oprør", hvortil der blev udgivet et katalog med titlen Kroppen i oprør.

Kilder

• Thomas Lederballe, Martin Myrone, Charlotte Christensen, Kasper Monrad, Henrik Ole Holm og Louise Fussing , Nicolai Abildgaard – kroppen i oprør, Statens Museum for Kunst, 2009. ISBN 978-87-92023-34-6 (dansk), ISBN 978-87-92023-35-3 (engelsk).
• Patrick Kragelund, Abildgaard – Kunstneren mellem oprørerne, bind 1-2, Museum Tusculanums Forlag, 1999. ISBN 87-7289-510-1.
• Charlotte Christensen, Maleren Nicolai Abildgaard, Gyldendal 1999 ISBN 87-00-32376-4
• Else Kai Sass, Lykkens Tempel – Et maleri af Nicolai Abildgaard, Christian Ejlers Forlag, 1986. ISBN 87-7241-516-9.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nicolai Abraham Abildgaard

• Nicolai Abildgaard på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon

Reference

Stub Denne malerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.