Skam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skam (låneord fra tysk Scham af gammelhøjtysk scama. Ordet betød oprindeligt "skamfølelse", men også "beskæmmelse" og "skændighed") er det man føler, hvis man oplever at ens ære er krænket. Skam er altså en reaktion på handlinger eller udtalelser, som berører det hos én, som ikke tåler skade. Dette kan være mange forskellige ting fra samfund til samfund, fra kultur til kultur, men fælles er det, at skamfølelsen opstår, når centrale værdier i samfundet bliver truet. Det være sig udefra, fra andre i samme samfund eller fra én selv.

Ofte er disse værdier så afgørende, at det er tabubelagt at nærme sig dem, endsige da at krænke dem. Derfor er det også skamfremkaldende ("skammeligt") at nærme sig eller krænke en andens tabubelagte værdier. Da seksualiteten næsten altid er et af disse centrale værdiområder, er den hyppigt forbundet med ære og skam. Af samme grund fremkalder seksuelle krænkelser eller blot mistanken om dem i udpræget grad skam hos den krænkede part. I samfund, der er mindre individualiserede end de vestlige, er både ære, ærekrænkelse og skam kollektive forhold, som angår alle i slægten eller klanen. Derfor er hverken ære og skam en privat sag, men noget alle er indblandet i på forhånd, og derfor bliver disse svære følelser ekstra tunge, når både krænkeren og den krænkede er i samme slægt.

Da skamfølelse ikke helt kan undgås, har kulturerne udviklet metoder til "afvaskning af skam". I den nordiske vikingekultur blev det klaret med blodhævn udført af den krænkedes nærmeste slægtninge, men senere blev den helt eller delvist afløst af pengebøder og fredløshed. Blodhævn har været udført på Korsika helt op til vor tid, og de tilfælde af æresdrab, der har været i Danmark, har efter alt at dømme også været udløst af et behov for at fjerne en følelse af skam.

Retsvæsenet kan imidlertid også stå for påførelse af skam. I retsvæsenet indgår skammen som element eksplicit i anvendelsen af gabestokken og andre straffeformer, som væsentlig baserer indholdet i straffen på den offentlige ydmygelse. I Danmark er skammen som retsplejeredskab for retsvæsenet reduceret. Det er i høj grad overtaget af massemedierne. Der er en vis beskyttelse for anklagede med reglerne om navneforbud – forbud mod offentliggørelse af navne på personer, som endnu ikke er blevet dømt.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: