Calcit
"Kalk" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kalk, se Kalk (flertydig).
Kalk (hovedsageligt CaCO3) er et mineralsk stof, der er udbredt over hele Jorden, og som optræder i en lang række former fra de hårde og rene kalcit-krystaller over ren, hvid marmor til kalksten og skrivekridt. Den kemiske formel er den samme (når man ser bort fra urenheder), nemlig CaCO3 eller kalciumkarbonat. Den viser, at kalk er et kalciumsalt af kulsyren. Kulsyre opstår, når kuldioxid bliver opløst i vand, og derfor er det én af de mest almindeligt forekommende syrer i naturen. Da kalcium også er meget udbredt, er det forventeligt, at kulsyrens forvitring af stenarterne må skabe store mængder kalk.
Dertil kommer en biologisk faktor, nemlig den at mange planktonarter, kalkflagellater opbygger et kalkhylster bestående af kokkolitter. Disse bittesmå kalkskaller synker til bunds i havet, når organismerne dør, og de danner efterhånden kolossalt tykke lag af kalkslam. Når slammet kommer under tryk, og det gør det ofte ved kontinentalpladernes forskydninger, omdannes slammet til de forskellige typer kalksten. Dette er baggrunden for, at undergrunden består af kalk overalt i Danmark med undtagelse af Bornholm. Tilsvarende består korallernes skeletter af kalk, og når koralrevene tørlægges ved landhævninger, kan de optræde som kilometerhøje bjerge. Et eksempel på dette er Dolomitterne i Sydtyrol på grænsen mellem Østrig og Italien. Muslingers skaller består også hovedsageligt af kalk. Med forøgelsen af kuldioxyd i atmosfæren følger en forsuring af verdenshavene, hvilket ændrer livsbetingelserne for de kalk-baserede havlevende organismer. Dette problem kaldes nu det andet kulhydroxydproblem.
Alle karbonater har den egenskab, at de kan reagere på to måder over for syre. De kan enten afgive deres metalion og i stedet overtage den fremmede syres brintioner, eller de kan helt ophøre med at være syre, når CO2 frigives fra kulsyren. På den måde kan karbonater helt fjerne syre fra en opløsning, og det er en virkning, som bliver udnyttet dagligt i alle former for jordbrug (Se også under buffereffekt).
Når kalken skal bruges til jordforbedring i form af pH-hævning, bør den være pulveriseret fint og ensartet, sådan at den er let at fordele jævnt. Man bør også tage højde for, at kalken ikke altid er helt ren. Derfor deklarerer man ofte jordbrugskalk med henvisning til det procentiske indhold af rent CaCO3. Ud fra det tal kan man beregne den nøjagtige mængde kalk, der skal bruges for at ændre pH-forholdene til det ønskede niveau.
Kalk er en vigtig bestanddel i cement, mørtel og beton. Før hærdningen bruges det i form af læsket kalk.
Dannelsen af koraller og kalkslam i havene er en faktor i kulstofkredsløbet, som det er næsten umuligt at vægte. Alle er enige om, at fastlæggelsen af CO2 i form af karbonat har en betydelig indvirkning på atmosfærens indhold af denne luftart. Derimod ved man ikke nok om årsagerne til de temposkift i fastlæggelsen, som er sket i tidernes løb.
Danske kalkforekomster
En stor del af Danmarks undergrund indeholder et flere hundrede meter tykt lag af kalk [1], undtagen Bornholm. Nogle steder er kalken lige under jorden eller presset frem som klinter: Stevns Klint, Møns Klint, Sangstrup Klint, Karlby Klint samt langs Limfjorden.
Kilder/referencer
Se også
- Danienkalk
- Skrivekridt
- Diatome
- Mønsted Kalkgruber
- Daugbjerg Kalkgruber
- Faxe Kalkbrud
- Dover – her er kalkklinter.
- Mergel – blanding af kalk og ler; Lundsgård Klint.
- Drypsten
- Frådsten
- Kalcit
- Kalkbjerg
- Kalkbundsplante
- Karst
- Kridt
- Kuldioxid
- Nyresten
- Kalciumstofskifte
- Sten og jordtyper
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Wikimedia Commons har medier relateret til: |