Kodeks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om bøger – Medieformater behandles i Codec

Kodeks eller codex kommer fra latin og betyder oprindelig "bog" eller egentlig "trætavle" eller "træstamme". Flertalsformer der ses er "codices", "codexes" eller "kodekser". Ordet betegner blandt andet de gamle romeres bøger, håndskrevne bøger (manuskripter) fra middelalderen og lovsamlinger.

Kodeks (håndskrevet bog, manuskript)[redigér | redigér wikikode]

Codex Argenteus fra 500-tallet indeholder biskop Wulfilas oprindelige bibeloversættelse til gotisk.
En side fra Codex Amiatinus, en kendt Vulgata (bibeloversættelse til latin) fra 1700-tallet, viser den gammeltestamentlige skriver Ezra i arbejde.
De fire evangelister fremstillet i det berømte, irske manuskript Book of Kells fra 700-tallet.
Miniatur af Apostlen Johannes med bog og pen fra Codex Aureus fra klostret i Lorsch i Tyskland fra omkring 800.
Den engelske munk Beda skriver inspireret af Helligånden.

Codex var romernes navn for bog. Oprindelig var en sådan bog sat sammen af flere tavler af træ eller elfenben. Oftest var pladerne belagt med voks som man kunne ridse bogstaver i med en griffel. Den romerske diktator Julius Cæsar skal imidlertid have bredt de bogruller ud han skrev Gallerkrigene på, så de dannede en bog i harmonikaform. Efterhånden blev ordet codex også brugt om bøger skrevet på papyrus, pergament eller papir når arkene var lagt sammen som i vore bøger og ikke i en skriftrulle. Kodeks blev således det sædvanlige medie for skrift i de første århundreder efter Kristi fødsel.

Kodeks var et meget enklere system end ruller. Det blev lettere både at opbevare og transportere bøger, og teksten blev mere tilgængelig. Nu kunne læseren straks bladre op hvor som helst i bogen, og man kunne desuden skrive på begge sider af arkene. Opfindelsen af kodeks har derfor været meget betydningsfuld i menneskenes kulturhistorie. Alligevel var antallet af bøger, som kunne produceres, begrænset, både på grund af materialeomkostningerne og arbejdsindsatsen som skulle til for at kopiere dem i hånden.

Efter at bogtrykkerkunsten blev opfundnet i 1400-tallet, blev kodeks brugt om manuskripter (håndskrifter) fra middelalderen, særlig bibeltekster:

  • Codices puri ("rene kodekser") – bibelhåndskrifter med græsk tekst.
  • Codices mixti ("blandede kodekser") – bibelhåndskrifter med kommentarer og oversættelser
  • Codices rescripti ("overskrevne kodekser") – håndskrifter hvor den oprindelige tekst er vasket bort og erstattet med en ny (se palimpsest)

Kendte kodekser (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

Det findes en mængde kendte kodekser eller håndskrifter. Ofte er de yderst smukt dekoreret både udvendig og indvendig, gerne med farverige illustrationer eller såkaldte miniaturer, bøgerne kaldes da "illuminerede" manuskripter. Kodekser kan have navn efter ophavs- eller opbevaringsstedet, for eksempel en by eller et bibliotek, men også efter indhold og udseende. De har som regel latinske navne:

Codex (lovsamling)[redigér | redigér wikikode]

I Romerrigets retssystem var ordet codex betegnelsen på en samling af love eller forordninger. Der er en række kendte kodekser gennem historien, bl.a. kejser Theodosius' lovsamling Codex Theodosianus fra år 438 og Codex iuris canonici (CIC), den romersk-katolske kirkes officielle lovbog.

Codex (sangbog)[redigér | redigér wikikode]

Codex er også navnet på den sangbog de nederlandske studenter bruger til deres traditionelle sangfester, de såkaldte cantus.

Kodeks (moralregler)[redigér | redigér wikikode]

En kodeks kan i overført betydning også betegne en – ofte uskreven – samling af regler eller sædvaner for en gruppe. Da bruges ordet gerne i sammensætninger som moralkodeks og æreskodeks.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Bog Stub
Denne bogartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.