Marcus Aurelius
| Marcus Aurelius Marcvs Avrelivs |
|
| Navn før tiltrædelse: |
Marcus Annius Verus |
| Navn som kejser: |
Imperator Cæsar Marcus Aurelius Antoninus Augustus |
| Regerede: | 161–180 |
| Dynasti: | Nervan-antoninske |
| Født: | 26. april 121, |
| Død: | 17. marts 180, Vindobona |
| Dødsårsag: | Naturlige årsager |
| Forgænger: | Antoninus Pius |
| Efterfølger: | Commodus |
| Se også liste over romerske kejsere | |
Marcus Aurelius (26. april 121 – 17. marts 180), født Marcus Annius Verus, var romersk kejser fra 161-180 e.kr. samt stoisk filosof.
Marcus Aurelius, hvis familie havde rødder i provinsen Hispania (nuværende Spanien mm.), gjorde sig tidligt bemærket ved sine religiøse og filosofiske interesser og blev adopteret som ganske ung af den senere kejser Antoninus Pius på anbefaling af kejser Hadrian. Fra 146 var han adoptivfaderens medregent og svigersøn og overtog tronen efter dennes død. Til 169 regerede han formelt sammen med sin vist uduelige adoptivbroder Lucius Verus. Hans biologiske forældre var Marcus Annius Verus og Domitia Lucilla.
Hans indenrigsstyre var en vellykket fortsættelse af forgængernes reformpolitik. Han gennemførte flere sociallove, bedrede slavernes retssikkerhed og indførte bl.a. fødselsattesten, ligesom han prøvede at begrænse gladiatorkampene. Derimod blev udenrigspolitikken fra o. 170 præget af krige med germanerne, og Roms nedgangstid begynder allerede her. Gennem resten af sin regering førte han næsten uafbrudt krige med germanerstammen markomannerne, som han med stor energi drev tilbage. Han døde i det nuværende Østrig efter et vellykket felttog.
Marcus Aurelius var kendt som "filosoffen på kejsertronen", da han skrev en lang række stoiske aforismer på græsk under sine mange felttog. Aforismerne er samlet i værket Τὰ εἰς ἑαυτόν (Ta eis heauton, "Tanker til sig selv)". Hans filosofi er ikke specielt original, men er præget af en beskeden og værdig holdning til livets tilskikkelser. En del af hans tankegang har ligheder med kristendommen, som han i øvrigt var modstander og bekæmper af; lighederne skyldes formentlig kristendommens inflydelse fra stoicismen.[Kilde mangler] Hans høje idealer og generelt sympatiske fremtræden har givet ham tilnavnet "den ædleste af alle cæsarer". Det er beklageligt, at han anerkendte sin tyranniske søn Commodus som tronfølger.
Derudover er Marcus Aurelius også kendt for at være en meget grækofil kejser (dvs. en elsker af alt græsk). Det ses af at han skrev på græsk og anlagde fuldskæg efter græsk skik. Det var ualmindeligt for en romer.
I traditionel historieskrivning ses han som den sidste gode kejser, og hans død er for det meste begyndelsen på den historiske periode, der kaldes The Decline and Fall of the Roman Empire ("Romerrigets nedgang og fald") efter Edward Gibbons mastodontbog om emnet. Flere romerske kejsere erklærede, at de havde ham som forbillede og antog hans navn (bl.a. Caracalla og Heliogabalus). Det skaber nogen forvirring i kejserrækken.
[redigér] Marcus Aurelius i kulturen
Søsterprojekter med yderligere information:
|
- Alec Guinness spillede Marcus Aurelius i filmen Romerrigets Fald fra 1964.
- Richard Harris spillede Marcus Aurelius i Ridley Scotts film Gladiator fra 2000.
[redigér] Kilder
- Rudi Thomsen, Marcus Aurelius : en filosof på kejsertronen, Aarhus Universitetsforlag, 2001. ISBN 87-7288-870-9.
- J.A. Bundgaard (oversætter), Marcus Aurelius - Meditationer, Det lille Forlag, 1996. ISBN 87-90030-45-1.
[redigér] Eksterne henvisninger
- "The History of the Decline and Fall of the Roman Empire" af Edward Gibbon
- "Tanker til sig selv" i engelsk oversættelse
| Foregående: | Romerske kejsere | Efterfølgende: |
| Antoninus Pius 138-161 |
Commodus 180-192 |