Kong Valdemars Jordebog
Valdemar Sejrs Jordebog (latin Liber Census Daniæ) fra 1231 er den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning. Den giver et værdifuldt indblik i rigets magtforhold og sociale struktur. Jordebogen indeholder også oplysninger om det danske Femern og Estland.
Jordebogens matrikulering blev først afløst i 1688 af Christian 5.s matrikel. Det siger, hvor afgørende et redskab jordebogen har været.
Baggrund og oprindelse
Det 153 sider store dokument er muligvis blevet til på Sorø Kloster i tiden omkring 1300-tallet. Det er mest sandsynligt at det eksisterende dokument er skrevet af to eller tre skrivere, fordelt på 33 separate indlæg. [1] [2] Spørgsmålet om, hvorfor de forskellige aktstykker blev sammenstillet, er ikke endegyldigt afklaret. En mulig forklaring er, at efter Valdemar Sejrs tilfangetagelse og den senere splitning af riget mellem hans sønner har nogen ønsket at skabe sig overblik over den danske konges ejendom og rettigheder. Det er muligt, at oversigten er skabt med henblik på at genskabe det delte riges helhed som led i en indre genoprejsning.[3]
Svenskeren Johan Gabriel Sparfvenfeldt købte Jordebogen i slutningen af 1600-tallet i København. Bogen deltes af ukendte årsager i to og sammenføjedes ikke før 1800-tallet på Kungliga biblioteket i Stockholm. Bogen overleveredes i 1929 til det danske Rigsarkiv, hvor den stadig findes.
Indhold
Jordebogen omfatter et antal separate håndskrifter som
- Hovedlisten omfattende kongens len og afgifter fra len og handelspladser,
- en paverække,
- en kongerække,
- en gådefuld broderliste,
- en Hallands-, en Femern-, en Falsterliste og to Estlandslister,
- Ølisten omfattende alle danske øer,
- vedtægter for munke af Benediktinerordenen,
- en rejsebeskrivelse fra Blekinge til Tallinn mm.
Ud over jordefortegnelsen indeholder Jordebogen en mængde andre oplysninger, herunder en evighedskalender, rejsebeskrivelser, lister over forskellige mennesker (herunder også paver og konger) med mere. Man kan derfor argumentere for at navnet "Jordebog", der stammer fra det 17. århundrede, er dårligt valgt.[1][2]
Broderlisten indeholder 215 personnavne fra dansk område, minus Skåne. 50 på listen bar et kristent navn; de 20 hed Niels. 16 hed Peter og otte hed Johannes, Iones, Ion. Istedsyssel omfattede også det frisiske område med frisiske og saksiske navne som Occa, Poppo, Wirik, Liæf, Folklef, Radolf.[4]
Noter
- ^ a b Den Store Danske, om Kong Valdemars Jordebog.
- ^ a b Den Store Danske, om "Kong Valdemars Jordebog".
- ^ Erslev 1875, s. 114
- ^ Kristian Hald: Personnavne i Danmark – middelalderen (s. 82), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974
Litteratur
- Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 4: Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne" (1050-1250); København 1989; ISBN 87-89068-06-8; s. 328-337
- Poul Rasmussen: "Valdemars jordebog" (Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder; bind 19; 2. oplag; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 456-460)
- Albert Sandklef: "Hallands Bönder" (Særtryk af Hallands Historia Från äldsta tid till freden i Brömsebro 1645; Halmstad)
Tekstudgaver
- O. Nielsen: Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog; København 1873
- Svend Aakjær (red.): Kong Valdemars Jordebog 1-3; København 1926-43
Eksterne henvisninger
- Svend Aakjær (anmeldelse af): "Paul Johansen: Die Estlandliste des Liber Census Daniae. København og Reval 1933" (Historisk Tidsskrift, 10. række, Bind 2; 1932)
- Svend Aakjær: "Måleenheder i landmål og jordvurdering i middelalderens Danmark" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5 (1959); s. 275-303)
- Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (Scandia, bind 49 (1983), nr 1)
- Sture Bolin: "Hallandslistan i kung Valdemars jordebok. En kritisk studie" i Projekt Runeberg (Scandia, Bind 2 (1929), s. 161-228)
- C.A.Christensen: "Falsterlistens tal og talforhold samt deres tolkning" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 4; 1969)
- Kr. Erslev: "Kong Valdemars jordebog og den nyere kritik" (Historisk Tidsskrift, 4. række, Bind 5; 1875)
- Kr. Erslev: Valdemars Jordebog: Hallandslisten og "Hovedstykket" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 6; 1915)
- Chr.B.Graversen: Hallandslistens naturalieværdier" (Historisk Tidsskrift, 11. række, Bind 5; 1956)
- Ellen Jørgensen: "Regula St. Benedicti i „Kong Valdemars Jordebog'." (Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 1; 1907)
- Tiina Kala: "Liber Census Daniae ja/või "Codex Ex-Holmensis"?" (Tuna 1, 2005; s. 22-31) (estisk)
- Marius Kristensen (anmeldelse af): "Kong Valdemars Jordebog. Et Haandskrifts Historie, af Erik Kroman. Udg. af Rigsarkivet. (Kbh. 1936). (Også på Tysk: Ueber die Herkunft der Handschrift des Liber Census Daniae, von Erik Kroman. Acta philologica Scandinavica XI. 1936)" (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 5; 1939)
- Mogens Lebech: "Jyllands gamle Retskredse." (Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 2; 1935)
- Kjell Runquist: "De medeltida danska jordvarderingsenheterna med sarskild anknytning till guldvardering och skyldtaxation under valdemarstiden" (Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 3; 1950)
- Johannes C. H. R. Steenstrup: "Studier over Kong Valdemars jordebog. Efter trykte og utrykte kilder" (Kjøbenhavn, R. Klein, 1874)
- Johannes C. H. R. Steenstrup: "Nogle Bidrag til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 5; 1894)
- Johannes Steenstrup: "Ønavne" (Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 10; 1910)
- Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen: "Studier i Kong Valdemars Jordebog – Plovtalsliste og Møntskat" (Historisk Tidsskrift, 14. række, Bind 1; 1981)