Kong Valdemars Jordebog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Administrativ inddeling af Danmark i Middelalderen

Valdemar Sejrs Jordebog (latin Liber Census Daniæ) fra 1231 er den første matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning. Den giver et værdifuldt indblik i rigets magtforhold og sociale struktur. Jordebogen indeholder også oplysninger om det danske Femern og Estland.

Jordebogens matrikulering blev først afløst i 1688 af Christian 5.s matrikel. Det siger, hvor afgørende et redskab jordebogen har været.

Baggrund og oprindelse

Det 153 sider store dokument er muligvis blevet til på Sorø Kloster i tiden omkring 1300-tallet. Det er mest sandsynligt at det eksisterende dokument er skrevet af to eller tre skrivere, fordelt på 33 separate indlæg. [1] [2] Spørgsmålet om, hvorfor de forskellige aktstykker blev sammenstillet, er ikke endegyldigt afklaret. En mulig forklaring er, at efter Valdemar Sejrs tilfangetagelse og den senere splitning af riget mellem hans sønner har nogen ønsket at skabe sig overblik over den danske konges ejendom og rettigheder. Det er muligt, at oversigten er skabt med henblik på at genskabe det delte riges helhed som led i en indre genoprejsning.[3]

Svenskeren Johan Gabriel Sparfvenfeldt købte Jordebogen i slutningen af 1600-tallet i København. Bogen deltes af ukendte årsager i to og sammenføjedes ikke før 1800-talletKungliga biblioteket i Stockholm. Bogen overleveredes i 1929 til det danske Rigsarkiv, hvor den stadig findes.

Indhold

Jordebogen omfatter et antal separate håndskrifter som

Ud over jordefortegnelsen indeholder Jordebogen en mængde andre oplysninger, herunder en evighedskalender, rejsebeskrivelser, lister over forskellige mennesker (herunder også paver og konger) med mere. Man kan derfor argumentere for at navnet "Jordebog", der stammer fra det 17. århundrede, er dårligt valgt.[1][2]

Personnavne i jordebogen

Broderlisten indeholder 215 personnavne fra dansk område, minus Skåne. 50 på listen bar et kristent navn; de 20 hed Niels. 16 hed Peter og otte hed Johannes, Iones, Ion. Istedsyssel omfattede også det frisiske område med frisiske og saksiske navne som Occa, Poppo, Wirik, Liæf, Folklef, Radolf.[4]

Noter

  1. ^ a b Den Store Danske, om Kong Valdemars Jordebog.
  2. ^ a b Den Store Danske, om "Kong Valdemars Jordebog".
  3. ^ Erslev 1875, s. 114
  4. ^ Kristian Hald: Personnavne i Danmark – middelalderen (s. 82), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974

Litteratur

  • Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bd. 4: Ole Fenger: "Kirker rejses alle vegne" (1050-1250); København 1989; ISBN 87-89068-06-8; s. 328-337
  • Poul Rasmussen: "Valdemars jordebog" (Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder; bind 19; 2. oplag; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 456-460)
  • Albert Sandklef: "Hallands Bönder" (Særtryk af Hallands Historia Från äldsta tid till freden i Brömsebro 1645; Halmstad)

Tekstudgaver

Eksterne henvisninger

Se også